Hvori jeg spiser en flødebolle for meget

Jeg starter med erkendelse nummer tre i oktober-udfordringen: Jeg har meget nemmere ved at skrive, når jeg skriver hver dag, og ikke går og gemmer på indlæg til jeg har god tid til at skrive dem ordentligt. Det munder altid ud i præstationsangst og indlæg, der bliver stive og kedelige i mit forsøg på at få det hele med på den helt rigtige måde.

Jeg ville skrive det sejeste fødselsdagsindlæg ever, om hele min seje dag og mine seje gaver. Det skulle være både varmt og vittigt, og ende med det spændende svar på hvor mange flødeboller jeg så kunne spise inden jeg ikke havde lyst til flere (svaret er 11, men jeg spiste nummer 12 også, for lissom at rydde bakken).

Sådan er der så meget.

Det har været en hyggelig forlænget weekend, men nu er jeg også glad for den er slut, og at det er hverdag i morgen (og tirsdag og onsdag) inden der er endnu en forlænget weekend, med start allerede torsdag, hvor min mormor fylder 80.

Og så vandrede mine tanker, og jeg kom til at tænke på at det bliver hyggeligt, fordi min bror også kommer, og fordi min kusine har termin den dag (hun kommer ikke, red.) og så fik kombinationen af min bror og terminer mig til at komme i tanke om at jeg slet ikke har fået skrevet jeg skal være faster.

Men det skal jeg altså. Faster. For fanden. Min bror er jo kun ti år gammel? Meget surrealistisk, alt sammen. På den gode måde, ing. Men surrealistisk. Her gik jeg og tænkte at der jo var læææænge til jeg skulle være faster (fordi min bror jo kun er 10. 12, maks.*) og så bum møder han en sød pige og så ringer han og siger han skal være far. Jamen...?

(...dagens transmission afbrydes halvvejs, pga. assistance-krævende barneputning. Det, og at jeg skal nå at spise is, inden Manden skal på arbejde)



*Han bliver i virkeligheden 24 lige om lidt, hvis der skulle sidde en læser, der var blevet bekymret