fredag den 3. oktober 2014

Hvori jeg har givet mig selv en udfordring som jeg fejler allerede på dag 1

Jeg havde planlagt at jeg hver dag i oktober ville bruge en halv time om dagen på at skrive blogindlæg. Jeg ville simpelthen sætte uret og så skrive til tiden løb ud, og så var det det, hvadenten indlægget var helt eller halvt eller mundret. Tid er min evige undskyldning for ikke at få blogget, for jeg ender altid med at sidde i alt for lang tid og slette og skrive om og slette igen - for så til sidst at udgive noget jeg alligevel ikke er helt tilfreds med. Jeg er ikke så god til bare at skrive og så lade det være det. Jeg bliver fuldstændig blokeret, fordi ordene ikke er rigtige. Bevares, de er måske heller ikke ligefrem forkerte, men hvis de ikke er rigtige så kommer jeg ikke videre.

Så jeg ville øve mig.

Men I kan jo selv se hvordan det er gået.

I onsdags havde vi pludselig en semi-spontan børnefri aften, og den skulle jo i hvert fald ikke bruges på at blogge. Jeg havde faktisk også tænkt at jeg ville have skrevet et langt indlæg allerede i tirsdags om hvor fanden al min tid bliver af, og hvorfor jeg har fået så svært ved at blogge, og hvor fucked up det er at der pludselig er store dele af mit liv jeg ikke bare kan skrive løs om - og nåja, så for at forberede jer på min oktober-udfordring.

I går kom jeg så til at spille Skyrim. Hele dagen. Indtil der var nogen der detonerede en bombe i mine bihuler og fik hele min krop (ikke mindst ørerne) til at ringe resten af dagen. Og natten. Er stadig forkølet, men pudsede næse til det gjorde ondt i morges og dryppede med noget saltvand og så hjalp det. Der er i hvert fald hul igennem, selvom det stadig føles som om mit kranie er fyldt med murbrokker. Nåja forresten, så er det løgn jeg spillede Skyrim hele dagen. Jeg var faktisk også ude at løbe.

I dag, SÅ skriver jeg. Som I kan se. Men jeg har glemt at sætte uret, så aner ikke om jeg når op på en halv time eller om jeg overskrider. Eller om det bare alt sammen er noget lort. Men jeg skriver hurtigt, og lige fra hjernen (eller hvor fanden det nu er mine ord kommer fa) uden filter på. Det gør så også at hele lortet er fyldt med stavefejl, for hvis jeg først går tilbage og retter det, så er det jeg går i stå. Jaja, altså, jeg skal nok lige rette det værste inden jeg trykker udgiv.

Nå. Men det vart faktisk det. Der er ikke noget kvalitet og ikke nogen sammenhæng, men det er der og det var målet. Det, og så at det ikke har taget mig hele formiddagen at skrive.

Sesemorn, som Gryntegrisen ville sige.


PS. En del af øvelsen er i øvrigt at hvis jeg fejler så tæller det ikke som fejl. Så var det bare sådan det var. Så derfor er overskriften i virkeligheden løgn - for i stedet for "skriv hver dag i oktober", så øver jeg mig på at ændre det mentalt til "skriv hver dag i oktober, undtagen den første og anden"

3 kommentarer:

  1. Det lyder som en god udfordring! Den der perfektionisme har det også med at snige sig op på mig og handlingslamme mig totalt, og ikke kun på blog-området, men næsten alle områder af mit liv. Pisselorteirriterende, altså!

    Nåmen, god skrivelyst af karsken bælg! :D

    SvarSlet
  2. Jeg kan sagtens genkende følelsen af, at man kun synes, man skal skrive, når man VIRKELIG har noget på hjerte. Den øver jeg i at lægge fra mig, for som du ved, har jeg stillet mig selv samme udfordring ;) Jeg læser dog et indlæg igennem flere gange og trykker "preview" en 2-3 gange, før jeg er sikker på, det ser godt nok ud til at udgive - sådan er jeg bare ;) Held og lykke med udfordringen!

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.