29. april 2008
Jesus Kristus, altså
Er simpelthen så rasende at jeg har tårer i øjnene. Svigermor, evigt elskede og skønne svigermor*, kom lige forbi klokken kvart i elleve. 22:44. KLOKKEN KVART I FUCKING ELLEVE!!!
Og hvorfor? Spørger den videbegærlige læser.
Jo, søde, dejlige svigermor kommer jo ikke sådan forbi uden grund med mindre det VIRKELIGT brænder på.
Det drejer sig om noget så livstruende som at…
Uha… det her fotjener en trommehvirvel..
*trommehvirvel*
at… der er gået koks i telefonsvareren på vikartelefonen!!!!!!!
AAARGH!!! Verden går UNDER!!!
Af en eller anden årsag er det åbenbart IKKE muligt for en gennemsnits-ansat at tænke “hmm, nå, jeg kan ikke få fat i vikartelefonen så jeg ringer bare direkte til receptionen og bliver stillet om” (eller også var det bare at min svigermor ikke kunne forestille sig at de ansatte godt kunne leve uden vikartelefon) - nej det er NØDVENDIGT at gå i fuldstændig PANIK fordi der er tekniske problemer med vikartelefonen de næste otte timer.
Det er simpelthen så verdenslammende at man bare MÅ ringe til sin søn, og når det ikke virker så MÅ man bare dukke op på dennes bopæl og få det ordnet NUUUUUUUUUUUUUU. Ligemeget om vi andre så sidder i nattøj og har lyst til at hygge-aften-prutte og faktisk også bor her. Sad bøjet over mine noter og lod som om jeg ikke var der. Ville ikke have været i stand til at sige noget pænt til hende.
Jamen JESUS FUCKING CHRIST altså!!!!
Har indgået aftale med Manden om at fra nu af tager jeg telefonen når det er Svigermor. Så jeg kan bevise at det ER muligt at sige nej og holde på sit privatliv og forklare at verden ikke går under pga vikartelefon/manglende internet/dumme ledere/stresset receptionist/osv osv osv
----------
*Ex-svigermor
Fik du nogen sinde sagt nej til hende?
SvarSletNej. Jeg flyttede (vi gik fra hinanden mindre end en måned efter jeg skrev ovenstående indlæg).
SletMen i virkeligheden var det jo heller ikke mig, der skulle sige nej. Problemet var mere at Ex'en aldrig rigtig fik sagt fra - han lod hende jo gøre det.
åh du godeste. godt du slap væk
SvarSletHun var jo faktisk sød nok, for det meste. Men hun var enlig mor til et enebarn, der heller ikke havde fætre eller kusiner.
SletDet var bare en af de ting, der gjorde at jeg aldrig helt følte det var VORES liv - men mere at jeg bare var flyttet ind i hans. (Sorry, hvis det blev totalt oversharing)