TBT: Fra Den Gamle Blog (del 22)

26. februar 2008
Indianer – kalder du på mig?

Har fået omkring fire timers søvn. Fem hvis vi tæller halvsøvn med.

Fedeste fest længe. Der kom ikke så mange, og Eneren faldt godt til i selskabet med det sammen. Havde ellers lidt frygtet han ville være lidt mere… dødbidder… end mig. Hyggesnakkede, åd pizza, råflirtede med Indianeren. Og drak. Og drak og drak og drak.

Fik Indianeren til at love at hvis der blev spillet en sjæler skulle den danses med mig. Efter ca. 17 white russians for meget begyndte jeg at indse at der nok ikke kom nogen sjæler, og at “Ace of Base” vel kunne være ligeså godt. Klagede over at det var en skam at man jo ikke kunne danse tæt til det. Det viste sig at det kunne man så godt. Skal jeg da lige love for.

Dansede meget, meget tæt tre numre. Eller fire. Havde ikke andet i hovedet end ham. Der var ikke plads. Så kun ham, mærkede kun ham. Blev tændt. Alvorligt tændt. Havde alt for meget lyst til at kysse ham. Havde faktisk ikke rigtigt lyst til andet.

Klagede min nød til Eneren, da jeg fandt ham bagefter. Eneren var også fuld og i et sjældent anfald af manglende moral udbrød han: “Men så kys ham dog!”

Var fuld nok til at tage ham på ordet og gik på Indianerjagt. Fandt ham, fjollede, krammede. Endte med “Hvad nu hvis jeg har lyst til at kysse dig?”

Svarede at han havde en kæreste. Blev nødt til at være hende tro. Men fik lokket ud af ham han nok ville have gjort det hvis omstændighederne havde været anderledes. Godt nok at vide man alligevel ikke helt har fejlbedømt. Det hele var så simpelt mens jeg var fuld. Men nu i ædru tilstand har jeg ikke andet end spørgsmål.

Er klassisk forvirret. Kunne godt bruge noget vejledning. Den der veninde man kan vende hver en sætning med.

Han sagde “i morgen har jeg glemt det”. Er det fordi han gerne vil glemme det? Eller fordi han tror jeg gerne vil have han glemmer det? Hvordan finder man ud af det? Gør det det ikke bare værre at sige at man også har lyst til at kysse ham i ædru tilstand og at man egentlig har det bedst med man ved hvor man har hinanden?

Har tydeligvis nået grænsen for hvad han vil være med til. Kan selv jeg se. Men hvordan siger man at man gerne vil fortsætte med at lege indenfor grænserne? Kan man det? Vil han nu ikke altid lægge mere i det end der er når jeg fjolle-flirter med ham? Er det muligt at forklare at man faktisk respekterer ham herremeget for at sætte grænsen blidt men bestemt uden man kommer til at lyde som om man lyver?

For har det faktisk ok med han siger fra. Forestiller mig han har en rigtig sød kæreste derhjemme, for han er sådan en fyr der har sådan en. Synes faktisk bare endnu bedre om ham nu. Sætter pris på ærlighed – og at man ikke forsøger at pakke det ind.

Det værste er at jeg er i tvivl om hvad han tænker om mig. Om jeg bare har ødelagt det fordi jeg var fuld og sagde hvad jeg tænkte. Virker taberagtigt at skrive og spørge. “Hej, jeg lider af galloperende social fobi og jeg ville bare gerne vide om du synes anderledes om mig nu?” Især når jeg nu ikke ved om han ønsker at glemme det.

Skrev et par sms’er med ham i morges. Fik sms’en “vi ses til næste café, hey så længe..” – betyder det at han er glad for ikke at skulle se mig før og at han ikke vil skrive med mig i mellemtiden? Eller betyder det at han ser frem til at se mig til næste café?

Bør vel bare læne mig tilbage og vente. Så længe er der jo heller ikke til på fredag. Må vel også være hans tur til at tage et skridt, hvis der skal tages nogle?

Er jo heller ikke fordi jeg er vild med ham.

Men kunne jeg måske godt blive hvis omstændighederne var anderledes.

Duftede af ham hele vejen vej.