Hvori lydniveauet er en anelse for højt

Det startede allerede klokken fem i morges. Det er der sådan set ikke noget underligt i, for Gryntegrisen vågner tit klokken fem og skal have sut eller Nemo eller dyne, for så at sove videre til halv syv-syv. Og så ligger jeg der og har den evige indre diskussion om jeg skal gå ud og tisse (og risikere at vække Barnet helt) eller om jeg skal blive liggende (og risikere ikke at falde i søvn igen på grund af fyldt blære).

Jeg fornemmede det godt, i morges, at hun ikke faldt rigtigt i søvn igen, men hun bøvlede ikke over i hovedet på mig "store seng" før halv syv. Hvor hun prompte gav sig til at skrige "MIN PUDE!!! MIN PUDE!!!" og så vidste jeg ligesom godt at dagen allerede var røget.

Af en eller anden årsag falder de der røv-dage altid i weekender hvor Manden arbejder. Så jeg står selv med Barnet og det er bare en lorte-kombi med træt barn og træt mor, der ikke får bare lige en halv time til at vågne og drikke varm te og tage en dyb indånding. Det har været en studie i grænsesøgning i dag, og vi har (blandt meget andet) diskuteret om:

• Man må tage den lille, skarpe og sylespidse saks
• Man må kravle op på bordet og tage den lille, skarpe og sylespidse saks
• Man må tegne på mors karton
• Man selv må tage mors karton
• ...oppe på bordet
• ...igen
• Mor må rulle sokkerne ud
• Mor må putte banan i havregrøden
• Man må lege med toiletbørsten

Bonus-info: Hun kender godt svaret på samtlige spørgsmål.

Når hun ikke lige har skreget mig i hovedet, hver gang jeg gjorde noget der gik hende imod, så har hun stædigt ignoreret alt hvad jeg har sagt til hende.

Klokken halv elleve gav jeg op og bad Manden om at tage ansvaret i bare ti minutter. Hun var crazy træt og mit overskud var væk, og jeg troede egentligt hun faldt i søvn, for der blev stille i soveværelset. Det var ikke helt efter planen, for der er jo alt det med sommertid/normaltid, så jeg havde egentlig tænkt det var fint hvis hun sov sent og fik rykket den der time allerede i dag.

Men så skreg hun igen og jeg hentede hende (for jeg havde drukket en hel, varm kop te) og så pakkede jeg hende ned i klapvognen og så var klokken også blevet halv tolv og så ville det jo være ok med den lur. Men ville hun sove? (Hint: Nej) Så opdagede hun hvor vi var på hen og råbte begejstret "Ålle og Fas!!" (onkel og faster, red.) For åbenbart kender hun vejen ud til Kaye og Jyden. Hun holdt sig vågen hele vejen derud og hele vejen igennem frokost og så var klokken pludselig et inden hun blev puttet.

Men ville hun sove? (Hint: Nej) Så vi gik en tur, og nede på skovstien rumlede klapvognen og så tiltede hun bagover på den der nuttede måde som kun små børn kan. Og så sov hun halvanden time og vågnede op og var slet ikke udhvilet. Så kunne vi så fortsætte hvor vi slap. Thank God, for at være på aflednings-besøg. Hun klarede egentlig eftermiddagen ok.

Manden kom til aftensmad og så var det lige lørdag, så børnene fladede ud foran fjerneren, mens de voksne var sammen med nogle andre voksne. Og så var klokken pludselig otte inden vi kom hjem.

Så fik hun lige et crazy træt hys-anfald over... ja, hvad fanden ved jeg? At puslepladen lå forkert? At hun ikke måtte vaske sig i hovedet med numse-kluden? Så ville hun ikke ind i seng, fordi "Bukser på!! Bukser PÅÅÅÅ!!" - indtil jeg bad hende om at kigge ned på benene. Hvor der var bukser på. Sjovt nok. Ok, det var faktisk ret sjovt.

Hun gik omkuld næsten med det samme. Og så håber vi bare hun sover til klokken syv i morgen (ny tid), så vi ikke skal bruge en uge på at stå op halv seks.

Tak.