søndag den 12. maj 2013

Babyjammer

Det er hårdt at være Baby for tiden.

Vi havde godt regnet med hun ville reagere på at Manden skulle på arbejde igen. Men jeg havde godt nok ikke regnet med det ville blive så voldsomt. Måske der også er andre ting der spiller ind, det ved man jo aldrig helt med de små størrelser, men i hvert fald er det bare rigtig, rigtig hårdt. Både for Babyen og Moren (og nok også for Faren)

I ugerne op til han skulle starte øvede vi konceptet "falde i søvn stille og roligt i egen seng". Noget hun hurtigt fandt fidusen ved, og selvom hun stadig havde brug for vi sang en sang og lå ved siden af et stykke tid, så var der ro på og hun faldt i søvn i god ro og orden.

Det glemte hun alt om igen den første dag Manden skulle sove efter en arbejdsnat. Hun skreg og skreg da jeg lagde hende, og det blev meget op og ned og gåen rundt og syngen sange og op og ned igen. For Manden skulle jo også sove, så han skulle heller ikke forstyrres for meget. Sovecirkus stod på lur. Men det gider hverken Moren eller Faren, og heldigvis var det en blid start med kun to nætter, så vi havde en hel uge (thank God) til at regroup'e og gentænke konceptet "falde i søvn stille og roligt i egen seng". Noget hun i øvrigt pludselig huskede alt om igen, da Manden fik fri.

Vi er ikke færdige med at tænke. Lejlighedens planløsning er mindre end optimal til far-sover-hele-tiden-og-baby-sover-noget-af-tiden-og-baby-skal-også-skiftes-ind-imellem, og løsningen lige nu er ikke rigtig optimal. Jeg putter Grynten til lur på sofaen, men hun kunne godt bruge noget der var lidt mere afskærmet, og så skal vi have fundet et sted til en ekstra pusleplads, så jeg ikke skal lave ninja-bleskift, for at undgå tis på sofa/gulv/håndklæder-der-ikke-lige-kan-komme-til-vask.

Nå, men alle de ideer om putning er jo ligegyldige hvis hun ikke vil putte. Hun falder sådan set fint nok i søvn (hvis hun er træt - hvis man læger hende for tidligt kan man godt glemme det), men så begynder hun at skrige. I søvne. Højt og meget ulykkeligt. Jeg tror måske hun har mareridt, men det er jo også helt umuligt at vide med sikkerhed. Hun er i hvert fald tæt på utrøstelig, og ikke til at vække. Det. er. så. hårdt. Især fordi hun heller ikke er helt på toppen når hun er vågen. Så vil hun også helst sidde hos mig med sin sut/noget legetøj og putte. Stakkels, stakkels baby, som tydeligvis godt kan mærke tingene ikke er som de plejer, og har brug for ekstra tryghed. Men en voksen mindre til at stå for det. Og stakkels mig, som bare gerne ville sidde en halv time for mig selv. I fred.

Hvilket jeg selvfølgelig gør lige nu, fordi hun lige nu tager en ordentlig (agtig) lur. For selvfølgelig er det ikke så slemt som det var i fredags, fressembel, for hvis det var ville jeg ikke have tid til blogindlæg. Eller te. Eller mad, for den sags skyld. Og glemt alt om noget som helst husligt. Så jeg håber det er fordi det er ved at blive bedre. Og at det bare lige er fordi vi skal lære det, alle tre.

Og apropos lære, så er der også en masse andre ting Babyen skal lære. Hun har fx fundet ud af at hun kan gøre noget med ting. Desværre er tingene sjældent samarbejdsvillige, hvilket er majet, majet frustrerende, og i den anledning har hun udviklet et helt nyt hys-hvin. Som bruges flittigt i alle situationer, hvor tingene ikke går som hun havde planlagt. Bliver vandflasken ved med at smutte mellem hænderne på en? Hvin. Kan man ikke nå bolden? Hvin. Går det for langsomt at dreje sig efter ting? Hvin. Moren er i øvrigt pænt stolt af at Babyen kan rotere en hel omgang på maven. Og at hun kan gribe målrettet ud med begge hænder. Og at hun kan sidde stille og koncentreret undersøge en ting i relativt lang tid.

Nå, nu er hun ved at vågne. Jeg var ellers ikke færdig med indlægget, men hvis jeg lader det ligge får jeg det aldrig gjort færdig. Så rundstyk, for det amputerede indlæg. Så må jeg skrive om mad og sange og temperament en anden dag. Måske.

6 kommentarer:

  1. Åh - Kan godt huske det.

    Vi brugte i en periode en varmedunk til at lægge ved siden af Skrubbben, der hvor jeg hade ligget. Så mærkede han ikke på temperaturen, at jeg havde flyttet mig og vågnede ikke straks jeg rejste mig. Måske er det værd at prøve med et varmt håndklæde eller noget ved sinde af Grynten..

    Og så kan jeg anbefale ørepropper til manden. Fordi man bliver sindssyg af at ikke sove og skulle fungere ude i virkeligheden (og derhjemme.. Men der må man i større udstrækning godt være grim og fedtet..)

    SvarSlet
    Svar
    1. Manden kan heldigvis sove fra rigtig meget. I dag vågnede han godt nok da hun skreg på den meget høje måde - men vi skal nok lære det ligeså stille.

      Og så har jeg også på fornemmelsen at der snart skal noget andet mad til. Måske det "bare" er det?

      Slet
  2. Kram. Bare kram. Vi ved alt om det dér med bøvlet putning og afbrudt søvn. Jeg håber, I finder en fin løsning til alternativt sove- og skiftested. Og at du hver dag får minimum 30 minutter til at sidde. For dig selv. Kram.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh tak. Og jeg får jo de der 30 minutter. Ligeså stille. Men lige nu er jeg bare træt. Og smadret. Og bombet oveni hovedet af det der utrøstelige, bundulykkelige skrigeri.

      Slet
  3. Åh, hvor jeg husker det. Og jeg ville ønske, at jeg havde nogle gode råd, men det har jeg desværre ikke. Andet end, at det går over/bliver bedre, men det kan du jo ikke bruge til noget lige nu og her. Og hver gang, der var nogen, der sagde det til mig, mens jeg stod midt i det, havde jeg den vildeste lyst til at give en armlammer.

    Så kram herfra også. Er svøb-agtig putning overhovedet en mulighed, for en stram putning kunne godt hjælpe på Varanens søvn fra tid til anden. Ørepropper, som Husmoderen nævner, har vi ikke erfaring med, men til gengæld en gåtur i barnevognen, hvis den anden dødpinemig skulle sove (hvilket din mand jo skal efter en arbejdsnat). Det er nederen, I know, men hvis nu du laver en kop te i et termokrus og tager med + en bog eller så'n noget, så kunne man måske bilde sig selv ind, at det også var lidt hyggeligt? Og måske det kunne give dig mulighed for bare at sidde lidt - også selv om det ikke er derhjemme, men på en bænk i Byen ved Vandet?

    Under alle omstændigheder: Kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. Svøb virker altid (eller, næsten) Men hun har jo en kampvægt på 8,6kg, og det er bare ved at være for tungt at gå rundt med hver gang der skal puttes - det var egentlig derfor vi begyndte på "falde i søvn i egen seng" Jeg gør det, for hun har klart brug for den ekstra tryghed, men det kan jo ikke blive ved for evigt (sagde min ryg)

      Vi er ud at gå (næsten) hver dag, men stå stille må man IKKE. Overhovedet. Så er ikke ligefrem hyggeligt på den måde. Men hjælper at komme ud (altså, efter jeg har slæbt barn og grej ned ad alle de forpulede trapper)

      Slet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.