Lidt (mere) om Gryntegrisen

Jeg har vist nævnt den der Gryntegris en gang eller to her på bloggen, men hvad er hun egentlig for en størrelse? Altså, ud over at hun er nuttet og verdens navle og alt det gejl.

Gryntegrisen er ikke en sød lille puttebaby, det er helt sikkert. Jeg ser andre mødre sidde med deres barn i armene, mens det roligt falder i søvn, eller ligeså stille bare ligger og kigger. Gryntegrisen, not so much. Hun spræller med arme og ben hvis hun ikke kan se, og mave-mod-mave betyder i hendes verden at man skubber fra med armene og kaster hovedet rundt og kigger på spændende ting. Hun er heller ikke en af de der små svæklinge babyer, der ikke kan finde ud af at ligge på maven - hun er i armstræk-position med det samme, og er for nylig begyndt at trille fra mave til ryg.

Ulempen ved at være sådan en vild baby (altså, ud over at Moren ikke kan putte med omtalte baby) er at man bliver meget, meget træt. Lige pludselig. Hun klør simpelthen på indtil hun crasher, og så er der gråd og tænders gnidsel (hvis hun ellers havde haft nogen) og intet er rigtigt. Det er muligt at undgå det, men intervallet mellem "jeg leger og skal overhovedet ikke sove nu" og "jeg er overtræt" er så forsvindende lille at man skal være ekspert for at opdage/nå det hver gang. Og der er vi altså ikke helt endnu. Når hun først er blevet overtræt er det eneste der virker at pakke hende ind i dynen, give hende sutten og - you guessed it - gå lidt med hende.

Fordelen ved at have sådan en vild baby er at hun bliver meget, meget træt. Og derfor er ekstremt god til at sove. I hvert fald om natten. Barnet har luret det der med nattesøvn, og starter som regel sit lange søvnstræk et sted mellem 17 og 21 - og med "lange" mener jeg lange. Som oftest er der tale om 6-10 timer, så der er kun en enkelt natamning, og så sover hun 4-5 timer igen bagefter (eller mere, hvis det er tidligt på natten). Og i nat var der slet ingen amning. Hun sov simpelthen fra klokken 21.15 til 07.30 (og det gjorde jeg også) *prale prale* Ok, hun har så endnu ikke helt luret det der med at samle søvnen om dagen i et par lure af længere varighed, og klatsover derfor i ½-1 times intervaller, især om aftenen. Men hvis det er prisen for nattesøvn betaler jeg den gerne.

Jeg har vist også nævnt et par gange at Gryntegrisen er en nem baby. Men det må man endelig ikke forveksle med "stille baby" eller "finder sig i alting", for hvis tingene ikke er i orden skal hun nok sige til. Med sin allerbedste drama-lyd. Ting der ikke er i orden includes, but are not limited to langsom servering, luft i maven og ikke at blive taget op straks man har lyst. Og så selvfølgelig når hun bliver så træt at hun ikke kan være i sig selv. Det sjoveste brok er når onde, onde mor bestemmer der skal bøvses halvvejs i spisningen og hun så bare kaster sig bagover og fægter med armene, mens hun siger en meget høj, men ikke specielt seriøs, wah-wah-wah-lyd. Ja, I know, man må ikke grine af børn, man skal tage deres følelser alvorligt. Men shit altså, vi synes den lille drama queen er hysterisk morsom.

I det hele taget er hun faktisk ret sjov. Hun griner ikke helt endnu, men hun smiler meget og siger hæ-hæ-hæ. Ranglemis, Orla Orm og trilleranglen (tak til Viggehønen!) er det sjoveste i verden, og hun spræller og synger med på Hjulene på Bussen og alle de andre (læs: to) sange vi synger. Hun har udvidet sit lyd-arsenal med en "gu"-lyd, men "a-gyyyy" er stadig favoritten. I går lykkedes det hende at reducere Manden til et hysterisk grinende vrag, da hun kiggede meget koncentreret på ham og sagde "a-gyyy-a-gyyyy-a-gyyyy-a-gyyyy" uden pause i meget lang tid. Det var åbenbart meget vigtigt det hun var ved at fortælle.

Det er svært at vælge hvad der er det bedste ved den lille grøffe, for der er så mange øjeblikke hvor man tænker "det er bare det bedste i verden". Jeg elsker når hun kalder og man så kommer ind til en storsmilende, veludhvilet baby. Jeg elsker når hun går sprælle-bersærk på puslebordet. Jeg elsker når hun ligger nede i liften og snakker med fårene på foret. Jeg elsker når hun er glad. Jeg elsker at kigge på hende når hun sover. Men hvis jeg skal vælge, så tror jeg måske det jeg elsker allermest er når hun lige har spist og så kigger intenst op på mig, træt og mæt, og siger et lillebitte "ah-gyy".