Jeg bør nok egentlig starte med at sige vi har fået en madras til barnevognen. Tirsdag i sidste uge, hvor Butikschef ringede af sig selv, for at aftale noget (mon han læser med på bloggen?). Der var absolut nul pis, og Manden tog derind, for Butikschef ville gerne sørge personligt for det blev gjort. Og så blev jeg virkelig meget i tvivl om han i den første mail mente vi bare skulle komme og få en madras. Betød "I Jeres søgen efter den mest hensigtsmæssige madras til Jeres vogn – vil jeg naturligvis gerne stå til rådighed for fremvisning og information." i virkeligheden "Kom glad og vælg fra alle hylder, jeg tager mig personligt af sagen" - eller fik piben bare en anden lyd fordi jeg nævnte Forbrugerrådet? We'll never know. Og det er sådan set også lige meget nu, for nu har Grynten fået en ordentlig (helse)madras.
Så er der mødregruppe, som jeg startede i i onsdags. Jeg var fuldstændig smadret (læs: grædefærdig) da jeg kom hjem, men jeg gør mig virkelig umage for at beholde optimist-hjelmen på alligevel. Det skal nok blive godt. Det skal det. De andre virker jo søde, og hvem ved, måske viser det sig at en (eller flere) af de andre er film/lego/LotR/munchkin-nørd(er). Og på et tidspunkt holder de jo op med at være nye, angstprovokerende mennesker, og bliver til sådan nogen jeg kender i stedet for. Det bliver godt. Det gør det. På et tidspunkt.
Og så er laseren i vores Playstation stået af, så den kan ikke læse hverken spil eller film. Upraktisk at to af de tre ting vi bruger den til ikke virker (den tredje ting vi bruger den til er Netflix). Så nu skal vi til at tage stilling til om vi skal købe en ny (brugt) eller købe en ny laser og udskifte den. Jeg kan sagtens selv udskifte sådan en laser, men den koster 500kr, og hvad nu hvis det i virkeligheden er noget andet end selve laserhovedet der er dødt. En ny (brugt) er dyrere, men de kan fås med controllere, og sådan en mangler vi i virkeligheden en ekstra af, og hvis der så også er et hdmi-kabel med er det ekstra win - så for 1500kr kan vi få laser der virker, controller der virker og ekstra kabel. Så det er næsten ikke dyrere end at købe delene hver for sig. Til gengæld havde jeg jo ikke regnet med at skulle købe nogen af delene lige nu, og så virker 500kr. lidt mere tillokkende. Især fordi jeg faktisk havde tænkt at jeg skulle spare op til en ny telefon. Nå, men er der nogen der vil købe en brugt 40GB PS3 med defekt laser? Evt. med en controller til. Og evt. med en ny laser - jeg skal gerne skifte den, så længe det bare ikke er mig der skal betale.
Nåja, og så skylder jeg da vist også en fødselsberetning efterhånden. Men, truth be told, så har jeg været (og er stadig, selvom jeg ikke vil være ved det) ked af den fødsel. Og jeg har været ked af at jeg har været ked af det. Og haft dårlig samvittighed over det, for det gik jo alt sammen godt, og det virker så forkælet at gå og være ked af en nem og fuldstændig ukompliceret fødsel. Nå, men jeg skal nok få taget mig sammen. Engang.
Sidst, men ikke mindst, så var der Store Mande Gave Dag, som egentlig fortjener sit eget indlæg. Med billeder. Ved I hvad, jeg skriver det i morgen. Og hvis ikke, så mind mig lige om det, for så har jeg glemt det.
Ae ae - mon det kunne hjælpe at skrive om den der fødsels og så (måske) høre fra nogen af alle os andre at den måske slet slet ikke var rigtig skidt?
SvarSletHar du brugt muligheden til at få talt med en JM om fødslen?
Og jeg er sikker på mødregruppen bliver ok til sidst - det gjorde min selvom vi virkelig kun havde ungerne til fælles..
Nogle gange tænker jeg at jeg har mere brug for at høre at det VAR slemt, og at det er ok at være ked af det (og skuffet) Men det bliver bare aldrig rigtigt ok, når de andre man snakker med er ude i marathonfødsler, operationer, flere-sting-end-man-kan-tælle og/eller kejsersnit.
SletHvis du oplevede at det var slemt, så var det slemt! Uanset hvad andre kan diske op med af rædselshistorier. Man kan jo altid finde nogen, som har det værre end én selv, men det ændrer jo ikke ved den oplevelse, man selv har.
SletJeg synes heller ikke, at min fødsel nr. 2 var spor sjov eller nem eller noget, selvom jeg godt kan se, at det helt objektivt gik lige efter bogen. For mig blev hele oplevelsen præget af angst, fordi jeg var så nervøs for, at det skulle ende som første gang. Men min oplevelse er nu engang subjektiv, og det må jeg godt have lov til at holde fast i og kommunikere ud uden, at nogen skal slå mig i hovedet med "hvor meget værre det kunne have været".
som gravidgrahvad skriver så var det slemt hvis du følte det sådan... men derfor tror jeg stadig ikke du er alene om at føle at en måske-almindelig-fødsel-uden-kæmpe-ødelæggelser var slem for den fødende selvom det måske på papiret ikkeburde være det.
SletJeg er også lidt ked af min fødsel og har som du været ked af, at jeg har været ked af det. At føde er den største oplevelse i mit liv og jeg kommer mig aldrig over det! Det som har naget mig og til dels stadig gør er, at jeg ikke husker da Aksel kom op på min mave - det øjeblik som alle taler om, står som det allermest uklare ved hele fødslen. Jeg har sørget over det, følt mig snydt og bedraget. Men, så har jeg et heldigvis et andet magisk øjeblik, som jeg husker soleklart - da mit hjerte svømmede over af kærlighed til det lille væsen, om natten, få timer efter at han kom til verden. Mon du også har en positiv ting ved fødslen som kan hjælpe dig til, at gøre det til en lidt bedre oplevelse?
SvarSletJeg føler mig snydt for spændingen. Jeg nåede slet ikke at være spændt eller glæde mig og tænke "nu kommer hun snart" - lige pludselig lå hun bare på min mave. Og det var bare slet ikke et magisk øjeblik, sådan som jeg husker det fra Ronans fødsel. Det var mere sådan "Hov, nå, en baby!?"
Slet