lørdag den 1. september 2012

Det der med at sige fra

De sidste par ugers humørsvingninger og helt urimelige udbrud, har gjort det klart at vi måske nok er nødt til at sige fra overfor... ja, alting. Manden har kun fri hver anden weekend, så al vores tid kan bare hurtigt blive brugt. Hvilket jo normalt ikke gør noget, men med en graviditet der fylder, både fysisk og psykisk (og praktisk!) og travlhed på Mandens arbejde, så er det blevet virkelig nødvendigt at prioritere tid, bare os to.

Så da min mor ringede i dag fik jeg det sagt. At vi ikke har overskuddet til at lave faste planer langt ud i fremtiden, og slet ikke hvis de involverer lange togture og/eller overnatning - i stedet har vi afsat en enkelt dag i nærheden af min fødselsdag, og så vil de komme her hvis det bliver for meget for os (læs: mig) med en hel weekend i Det Mørke Jylland. Min mor har endda lovet at hun nok skal sige det til min moster og mormor, som lader til at have lidt svært ved at forstå at det ikke er "bare lige" for os at komme forbi.

Jeg føler mig lidt fjollet over sådan at tage på vej, for graviditeten forløber jo fuldstændig planmæssigt og problemfrit. Men det tærer bare langt mere psykisk end jeg sådan lige regner med. Og nok også mere end jeg helt vil være ved. Så nu prøver vi lige at sætte tid af til at kunne trække vejret helt ned i maven, og finde overblikket og den gode mavefornemmelse.

Starting tomorrow, that is, eftersom Manden er taget til mande-fødselsdag hos en fætter af en art ude i Udkantsdanmark, og først kommer hjem i morgen. Og jeg synes jo også han skal have lov til en mande-druk-tur og alt det der, så jeg fletter bare næbbet og holder mig til versionen "Jeg hygger mig herremeget". Så er dilemmaet bare om det er blevet for sent til at hente pizza os is? Og gider jeg egentlig bevæge mig for det?

2 kommentarer:

  1. Det lyder bare som en virkelig god plan. Både det med Is og Pizza (fik du hentet det?) men også det med, at sige, at nok er nok er nu. Og hvor er det sødt af din mor, at hun godt vil sige det videre i vendinger (fornemmer jeg?) som Mormor og moster forstår:)
    Jeg håber, at du har en rigtig dejlig weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hentede en frostpizza og en bøtte oreo-is. Som jeg egentlig er for nærig til at give penge for, men man må godt når man er alene hjemme.

      Min mor er ret god til at sige sådan noget videre - hun faker altid en "jamen jeg kender i virkeligheden ikke nogen detaljer"-attitude, så hun ikke kommer til at stå til ansvar for noget. Og jeg kan langt bedre håndtere at være det utaknemmelige unge menneske, der har travlt med sit liv, end at skulle forsøge at forklare det til moster og mormor (førstnævnte har altid en masse "gode" modargumenter, og sidstnævnte har aldrig helt forstår hvorfor fx eksamenslæsning er så vigtigt) Jeg ved jo godt det alt sammen er kærligt ment og de bare savner mig - men nogle gange kunne det være ret fint hvis man bare kunne sige fra uden et kæmpe postyr.

      Slet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.