To måneder tilbage

Har I lagt mærke til hvor zen der har været på bloggen det sidste stykke tid? (At der ikke sker noget er sgu da herre-meget zen! Er i virkeligheden en mega-service til jer - så var det lige sådan et sted man kunne komme hen, og så var der helt tomt, så man kunne få klaret hjernen. Kedeligt?! Sheesh, utaknemmelige skarn, det er hvad I er!)

Noget af panikken er ved at have lagt sig, og de sidste par uger har faktisk været forbløffende tæt på normal/hyggelig (med undtagelse af et par urimelige tude-anfald over temaer som hvornår-kommer-du-i-seng og hvorfor-gør-du-ikke-alting-for-mig, men det ser vi bort fra). Jeg føler faktisk vi er ved at have fod på de vigtigste praktiske ting. Jojo, bevares, indkøbslisten er stadig lang, men af de ting jeg tænker vi skal have inden Baby kommer mangler vi kun ammeindlæg, vaskeklude og stofbleer (og så den der babyalarm, hvis nærig-mor ellers kan sluge prisen på sådan en størrelse), og det kunne vi nok godt lige overkomme at anskaffe i løbet af de næste to måneder.

Til gengæld er jeg så begyndt at blive rastløs. Jeg vil gerne lave noget, men gider ikke helt alligevel, og vil helst det foregår sammen med Manden, men det er lidt svært når han sover. Er nået dertil hvor jeg er begyndt at sove dårligt og tit bliver øm og træt, så sofaen er det eneste der dur. Så når jeg endelig ikke er øm, kan jeg ikke holde tanken om sofaen ud, og vil bare... noget. Men rengøring, lange gåture og ting der kræver noget, både fysisk og mentalt, er den direkte rute til en dag på sofaen, og hvad skal jeg så lave?

Åh, whine, whine, whine. Jeg har det jo fint nok. Trænger bare til noget at fylde tiden ud med. Kommer I hvis jeg holder blogtræf med temaet "underhold mig nu, for satan!"?Lyder det ikke sjovt, hva? Hva?!