mandag den 13. juni 2011

Svendborgstur

Torsdag+fredag (28+5-6) var jeg lige et par gange i Svendborg for at blive kigget på fordi jeg syntes maven var begyndt at tynge meget ned og være mere spændt. Så torsdag fik jeg kørt min første strimmel af en jordemoder på omkring 14. Hun var sød, det var slet ikke det, hun virkede bare meget ny. Men strimlen så fin ud - ingen tegn på vearbejde og fin hjertelyd fra Ananas (hvorfor er det egentlig de bliver ved med at sige "hjertelyden er rigtig fin" når de alle sammen godt ved højre hjertekammer ikke virker?) Og så har jeg heller ikke blærebetændelse.
De havde så ikke lige tid til at scanne om torsdagen og så var der jo ikke andet for end at mosle derned igen fredag. Jeg elsker dem nede på svangreklinikken i Svendborg. De er altid så søde og det er hyggeligt at blive scannet. De kiggede Ananas igennem fra top til tå, og jeg har lidt på fornemmelsen at det delvist var fordi de ikke så tit får chancen for at se noget unormalt. Der var slet ikke noget bevægelse i hans små klumpfodede fusser (hvad de vist ikke 100% har kunnet se ovre på Riget) men jeg synes de ser søde ud alligevel. Om jeg begriber hvordan han kan boinke så meget i alle afkroge af min mave uden at have benene til hjælp. Hoved- og mavemål lægger ham på de gennemsnitlige 1400g, men der skal nok trækkes lidt fra fordi hans arme og ben er for korte. Livmoderhalsen var helt normal længde og så kunne jeg endelig gå hjem og slappe af og være rolig selvom jeg er alene om natten indtil vi skal over på Riget på torsdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.