I går aftes begyndte det at styrtregne. Vi stod ved vinduet i soveværelset hvor vi næsten kan se over til kirkegården og holdt om hinanden. Det var rart at tænke på at Ronan lå puttet godt med sin lille bamse og sit tæppe. Manden lod vinduet stå på klem så han kunne komme hjem på besøg mens vi sov.
Jeg elsker dem begge to så højt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.