I dag er det en uge siden Ronan blev begravet. Jeg ville skrive et indlæg om det, men der er i virkeligheden ikke så meget at sige. Det var smukt og det var trist og vi græd. Så jeg vil lade det blive ved vers fra de salmer vi sang.
Og så vil jeg gerne sige tak for jeres søde kommentarer - og også til jer der bare følger lidt med på sidelinjen. Jeres tanker varmer meget
Lysets engel går med glans
Os har og Vorherre kær:
ingen sjæl han glemmer.
I hvert solglimt Gud er nær
og vor glade morgensang fornemmer.
Nu titte til hinanden
Den kære Gud og skaber den mindste orm er nær,
han føder fugl og markens lilje klæder.
Dog menneskenes børn har han allermest kær,
Gud ånder på øjet, når det græder.
Se nu stiger solen
Se, da stiger solen af hav på ny,
alle dødens skygger for evig fly!
O, for sejersjubel, for salig lyst:
lyset stander stille på livets kyst!
En af kirkesangerne sang et vers af Halleluja. Min bror sagde bagefter at vi ikke kunne være det bekendt for, som min søster sagde, "så græd vi alle sammen igen"
Halleluja
Jeg gjorde det bedste jeg ku’ gøre
Jeg ved ikk’ hvad jeg følte men jeg prøvede at røre
Jeg talte sandt, jeg kom ikke for at svigte
Og selvom alt gik galt, alt hvad jeg gjorde og sagde
Vil jeg stå foran Gud på den sidste dag
Med intet andet end et Halleluja
Ude ved graven sang vi "Lille sky gik morgentur" Den sang vi for ham om morgenen da han var inde i maven.
Åhh det gør ondt i min mave! Tænker meget på jer!
SvarSletHov... Det var min besked...
SvarSletEj hvor trist, nu kom jeg til at græde, og jeg kom ellers over på din blog for at skrive en kæk tak-kommentar til din fornuftige og gode kommentar over ved mig.
SvarSletJeg er fan'me ked af at I ikke kunne få lov at beholde ham her hos jer, og ville ønske jeg kunne skrive noget der hjalp lidt.
Men søde Fru Forstad (og alle jer andre) det hele hjælper. Hvert eneste ord der minder os om at verden går videre udenfor, at vi ikke er alene - at vores lille dreng rørte nogen, selv vidt fremmede. Bare det at der er nogen der tager sig tid til at læse med og give et pip af og til.
SvarSletKære Konen
SvarSletBurde jeg vide, hvad du hedder? Jeg har læst med og nu jeg, sommernat i rent tøj, opvaskemaskinen, der snurrer og bare tæer mod trægulv og græder græder græder. Over Halleluja, over at ja selvfølgelig blev han født hos jer, fordi I er hans forældre, og fordi det er så forbandet dumt og urimeligt og allermest uforståeligt, at I ikke måtte beholde ham.
Alle de allerbedste tanker og et virtuelt knus
Sarah