torsdag den 12. juni 2014

TBT: Fra Den Gamle Blog (del 5)

19. september 2007
Ægte kærlighed
Jeg elsker mit studie.

Lad os bare slå det fast allerede nu.

Jeg synes det er vildt spændende og har ikke fortrudt så meget som et sekund. Ud over underholdende lærere og inspirerende bøger (eller var det omvendt?) holder vi også de fedeste fester på fakultetet. Seriøst, jeg sværger, ama’r halshug! Men festerne er selvfølgeligt ikke det eneste sociale og tro det eller lad være, men der er faktisk også en del andre end lige Tutor der har en hel del af min opmærksomhed.

Der er min læsegruppe, med mennesker jeg allerede vil beskrive som venner, som jeg allerede planlægger fødselsdage, flyttefester og videoaftener med for resten af semestret. Der er hende der er blevet min egen lille grinebiddermus. Der er festudvalget med kage og dårlige jokes og fed arbejdsmoral. Der er den lille digter-spirrevip. Heavy-drengene. Ham der altid falder i søvn på sofaen efter en fest. You get the picture.

Og så har jeg kun undervisning to dage i ugen.

Velkommen til uni, der stadig er helt uforståeligt meget pissemegahamrendesuperübersaftsusendyleme fedt selvom den nye universitetslov sucks.

PS. Fik jeg nævnt der er kage?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.