mandag den 28. januar 2013

På tur med Baby

Var der egentlig ikke noget med jeg ville skrive noget om at have baby med på tur? Det er da også kun en uge siden vi var afsted. Jesus, altså, hvor bliver den tid af?

Nå, men vi var på besøg hos mine forældre i Det Mørke Jylland i sidste weekend. Midt-uge var jeg ellers sådan lidt arhmen-går-det-nu fordi hun havde været ret pylret et par dage og det er jo også lidt af en togtur. Men så huskede jeg at Manden har ret, og tingene slet ikke er så indviklede som jeg har en tendens til at gøre dem til, og det går jo som det går.

Så vi pakkede tøj og bleer i en taske og barnet i vognen, og steg på toget til Jylland. Nemme Baby klarede det selvfølgelig fint, og gjorde alle Morens bekymringer til skamme. Hun sov og kiggede ud af vinduet, og blev ammet omkring Kolding. Das war's.

Jeg havde virkelig indstillet mig på at så måtte det bare være en lang weekend, med en overtræt baby, og så måtte vi indhente søvn og overskud når vi kom hjem. Men jeg havde undervurderet Mormoren og Morfaren. For godt nok var de en medvirkende årsag til overstimuleret Gryntegris, men de var også i den grad villige til at tage sig af det overstimulerede barn. Således kom min mor ind lørdag aften og tilbød at tage babyen efter jeg havde ammet, på trods af hun egentlig var på vej i seng. Så jeg bare kunne lægge mig til at sove. Rimelig luksus bare at få sovende barn i lift leveret en time senere.

I det hele taget tog Grynten det hele rigtig pænt, selv det store rykind af gæster søndag formiddag. Hun timede det faktisk perfekt og var vågen og i charmehumør lige da gæsterne ankom.

------
Jeg skrev det her indlæg i går men glemte at udgive det. Så tænkte jeg at det kunne jeg så lige gøre nu. Viser sig så jeg også har glemt at skrive det færdigt. Ammehjerne. Men I får det alligevel.

2 kommentarer:

  1. Oh oh, det giver altså mange skrukfornemmelser at læse om nuttede, nemme og charmerende Gryntegris.

    SvarSlet
  2. Åh ja, jeg synes også jeg kan mærke et ur, der tikker:)

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.