søndag den 27. januar 2013

Et døgn med Baby

Lørdag aften, klokken syv: Vi skifter Baby og jeg fodrer hende, inden Mand og Baby går ud i stuen og snakker/putter og jeg lægger mig til at sove.

Lidt i midnat: Jeg vågner ved at Baby skriger. Onde, Onde Far har formastet sig til at tage hende op, fordi hun havde skidt igennem tøjet og ud på dynen. Hun skriger igennem det meste af puslingen, før hun opdager at det slet ikke er så slemt. Så får hun mad, og jeg putter hende i egen seng. Manden tager sofaen for han skal liiiige se en film.

Omkring klokken et: Baby sover (vistnok), men snotter fuldstændig åndssvagt, på trods af saltvand og hævet hovedende. Jeg er så træt at jeg ikke kan falde i søvn for det. Halv to giver jeg op og kalder på Manden, der tager sovende barn med ind på sofaen.

Kvart i seks: Manden kommer ind med Baby, og skifter hende inden han overdrager hende til mig og maden. Det viser sig at han næsten ikke har sovet, fordi Baby har snottet og grøffet rundt. Alligevel beholdt han hende hele natten, så jeg kunne sove. Han er the bees knees, ham min Mand.

Halv syv: Baby puttes i egen seng, hvor hun ligger og øffer en halv times tid inden vi begge to falder i søvn (Baby faldt nok i søvn efter ti minutter, men først til ro efter 30)

Lidt over ni: Jeg vågner på mirakuløs vis helt af mig selv. Baby snorksover selvom det er tre timer siden hun sidst blev fodret. Jeg halvsover en lille time mere.

Klokken ti: Jeg står op. Manden sover tungt på sofaen, Babyen knap så tungt i sin egen seng. Jeg tjekker blogs og spiser morgenmad.

Halv elleve: Baby bliver mere højlydt og jeg går ind for at kigge til hende. Hun prutter og misser med øjnene. Det er hårdt at vågne, åbenbart. Jeg skifter og ammer. Baby er i højt humør og snakker og synger med på Hjulene på Bussen (hendes bidrag består mest af sprællen og agyyy-lyde)

Kvart over elleve: Baby brokker, så jeg ruller hende ind i dynen og luller. Halv tolv sover hun og jeg kan drikke min te i fred.

Middag: Manden står op, og vi hygger i køkkenet. Jeg opdaterer ham på baby-fronten og slutter med "...så hun vågner nok her klokken halv"

Halv et: Baby kalder. Hun er lysvågen og smiler da vi kommer ind til hende. Vi tager hende med ind på sofaen og snakker og leger lidt. Et kvarter senere er hun putteklar igen, så Manden går med hende. (Hun lavede i øvrigt den mest nuttede lille ked-af-det-mund da hun blev træt af at lege)


Et: Babyen sover i sin seng, og forældrene spiller yatzy og spiser boller - af og til afbrudt af en sut der skal på plads.

Omkring klokken tre: Baby vågner og Manden skubber mig af vejen da der skal skiftes. Jeg sætter mig i stedet klar i sofaen - erfaring siger at der helst skal gå ca. 0 sekunder fra pusling er færdig til maden er klar.

Tyve minutter over tre: Baby er sur, fordi Onde Mor bestemmer at der skal bøvses i stedet for hyggesuttes, fordi der (igen) er for meget mælk. Bøvsen sidder i klemme, og så er Baby sur over det. Så jeg går med hende på armen, på den der smarte måde vi har lært af mine forældre. Baby gylper på gulvet.


Kvart i fire: Jeg ruller Baby i dynen og luller hende. Det foregår (når det er mig der gør det) ved at jeg synger en godnatsang eller to og så vugger jeg hende mens jeg tæller til 100 indeni mig selv. Så er hun (stort set altid) klar til at komme i seng.

Søndag aften, klokken syv: Baby sover stadig (måske ikke så meget længere, måske to timer endnu, man ved det aldrig) og jeg udgiver blog-indlæg efter at have overværet (det meste af) årtiets pinligste håndboldkamp.

7 kommentarer:

  1. Det lyder da egentlig helt ok, det der babyliv. Slet ikke dårligt at være baby hjemme hos jer :-) I grunden meeega-længe siden, jeg har spillet Yatzy. Måske man skulle gøre noget ved dét.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i hvert fald ikke dårligt at være forældre her hos os.

      Yatzy er godt. Vi har både 5, 6 og 12-terningers.

      Slet
  2. Svar
    1. Ja, den lilla klæder hende rigtig godt. Egentlig underligt man kan se sådan noget på et spædbarn?

      Slet
  3. Hun er godtnok heldig - hende gryntegrisen - at hun har vundet jer som forældre!! Det lyder altså ret hyggeligt, pånær prut ud over det hele. Tiller og Tuller yndede at prutte ud over det hele - bare midt i puslingen, allerhelst midt om natten; hele deres første måned! Der var jeg lidt træt - bare engang imellem ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker faktisk mest det er os der har vundet hende ;)

      Det er sjældent hun skider igennem tøj - men hun er også ekspert i at prutte lige når bleen kommer af. Heldigvis er forældrene ved at være ninjaer når det drejer sig om at få en stofble for i tide, inden hun har stænket hele badeværelset i en knap-så-yndig sennepsgul

      Slet
  4. Oh, ja. De der døgn. Bean er så stor, at der er faste tider på det meste, og vi kan planlægge ud fra 'plejer'. Der er der også noget fint ved. Hun lyder skøn, hende grisen. Prutningen sætter den faste føde nogenlunde en stopper for, når I når dertil :)

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.