fredag den 7. september 2012

Graviditetsstatus (28+3)

Jeg kan godt huske sidst de sendte Husk Lige Tandbørsten. Dengang syntes jeg det var et lorteprogram. Men Manden insisterede på vi skal se det alligevel, og fjernsynet sagde til mig at de har "opdateret det til 2012".

Det har de så ikke.

Manden ser det alligevel, for åbenbart er det en ufravigelig regel at man skal se det når der er "nyt" fredagsunderholdning. Jeg har nu tilladt mig at zone ud og blogge i stedet. Er dog svært at koncentrere sig med overgearet Fuhlendorf og "iiih, neeeeiiii"-hvinende kvinder i baggrunden.

Nå, men vi kan vel altid gøre lidt status over den der graviditet:
  • Er +5kg - og har ikke taget på de sidste fem uger, så det er jo meget godt.
  • Lille Nye har tilsyneladende stadig masser af plads, for den bøvler rundt og sparker helt vildt. Er dog begyndt at have en helt klar fornemmelse af når den vender sig. Ret syret buuuuuiiiik-følelse.
  • Min ryg er øm, og jeg har næsten konstant ondt hen over...
  • (Aaaaiiiih, laver de stadig det tequila-lort? Hvorfor fanden genudsender de ikke bare de gamle afsnit?)
  • ...skambenet. Men det er jo ingenting i forhold til sidst hvor jeg på nuværende tidspunkt var sengeliggende.
  • Glucosebelastning i går var klammos med nedern på, men tallene var fine, så det er jo også bare normalt og kedeligt.
  • Synes det er svært at vi nærmer os det tidspunkt hvor Ronan døde. Nogle gange føles det næsten som et slag i brystet når det slår mig at det ikke er ham der er inde i maven. Helt ærligt, kunne de ikke bare begge to være der?!

4 kommentarer:

  1. Det med at have ondt kan jeg godt huske - desværre er det noget med at man skal huske at tage en masse hvil, på langs på sofaen, for at det ikke skal blive værre (eller er det også ændret siden jeg fik børn?). Forstår godt du tænker meget på Ronan. Må man gerne sige, at jeg synes du klarer det hele fantastisk? Tror personligt jeg ville have ligget i fosterstadie af angst meget af tiden...
    PS. Jeg så ikke Tandbørsten - hverken 1. gang eller denne. Kan man ikke lave et veto mod det? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har vetoet at Manden nogensinde melder sig selv, eller afkom, til programmet. Heller ikke hvis man kunne komme til Maldiverne.

      Og angsten... den tror jeg ikke er værre end hos andre gravide. Baby har det jo fint. Det var nok noget andet hvis der havde været risiko for det var noget der kunne gentage sig. Men jeg bruger nu meget tid på sofaen alligevel. Hehe.

      Slet
  2. Sofaer er vigtige. Og søvn. Al den søvn, du overhovedet kan få. Ah, søvn. Den savner jeg....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det jeg frygter allermest. Ikke at få lov til at sove. Jeg holder meget af at sove.

      Slet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.