onsdag den 13. juni 2012

Dagene op til

I dag er det et år siden Ronan døde. Et år siden jeg gik i seng som normalt, efter en rigtig lortedag (som Manden dog formåede at gøre mindre slem), og lå og læste og prikkede til baby som normalt. Den dag sparkede han bare ikke tilbage som normalt. Der var helt stille derinde, og pludselig kunne jeg faktisk ikke huske hvornår jeg sidst havde mærket liv. Jeg var så bange, som jeg lå der med tårerne trillende ned ad kinderne og hviskede "Please, lille baby, du må ikke være død"

Dagene er ikke så slemme som jeg havde frygtet. I mandags gik vi om på kirkegården klokken halv et, fordi jeg var ked og ikke kunne finde ro med eksamener og uni-bureaukrati hængende over hovedet oveni det hele. Og bagefter sad vi oppe og drak varm kakao og snakkede om alt muligt andet. Fandt roen og traf beslutninger, der ikke giver praktisk eller fornuftig mening, men som føles rigtige. Jeg skal ikke til eksamen, og jeg skal ikke kæmpe med regler og papirer med mindre det er strengt nødvendigt. Så hellere bruge et eksamensforsøg "unødigt", for det vi har brug for at ro og fred og tid sammen. Med hinanden, og med Ronan.

Så jeg "pjækker" fra eksamen og psykiater, og vi bruger i stedet dagene på at være sammen og planlægge fødselsdag. I dag har vi ryddet op (og ryddet op og ryddet op og ryddet op) og haft Kaye og Jyden forbi til aftensmad og noget fodbold på sofaen. Alt i alt en ret rar dag, hvor vi pludselig kan se lejligheden og vores hyggelige liv igen, efter det har ligget begravet under rod i rigtig, rigtig lang tid. Lejligheden er blevet så meget bedre indrettet, så det store rum nu er "gæstestue", med spisebord, den pæne reol og plads til en sofa - nåja, og Harry Potter-rum. Og det "lille" rum (som stadig er større end hele min gamle lejlighed, inkl. badeværelse) er nu kontor kombineret med den eksisterende fjernsynskrog. Ok, ok, jeg ved godt det er sygt kedelige detaljer, men jeg brugte hele dagen i mandags på at sætte bøger, spil og billeder i reoler så det blev pænt og indbydende. Det er vigtigt her er pænt og rigtigt til Ronans fødselsdag.

Om lidt, når Tyskland er færdig med at tæve Holland, vil vi gå ned på kirkegården og tænde lys. Lige om lidt er Ronans år slut, og han fortjener at få lov til at fylde den sidste tid helt ud.

6 kommentarer:

  1. Man kan bare aldrig været i tvivl om, er du er verdens bedste mor. Jeg tænker tit på noget du skrev til mig engang om, at du aldrig havde kunnet forstå at det kom bag på folk, at det at få børn ville betyde, at man skulle omprioritere i sit liv, fordi det faldt dig helt naturligt. Det var så fint, og rammende sagt.

    SvarSlet
  2. Tillykke til lille Ronan, og tillykke med den lille parasit i maven. Jeg læser stadig med og føler med og har så få ord, men du ved at jeg forstår...
    Og så lige et skulderklap for at være god til at prioritere de vigtige dele af livet - døde børn kræver også omprioritering.
    Tillykke!

    SvarSlet
  3. Tillyke med Ronans første år. Og tillykke med at I har truffet et valg, som er rigtigt for Jer

    SvarSlet
  4. 1. År tillykke.

    I har helt bestemt besluttet rigtigt.

    SvarSlet
  5. Tillykke med Ronans første år! Og med at have truffet en beslutning, der er helt rigtig for jer!

    SvarSlet
  6. Tillykke med Ronan.
    Tanker til jer.
    Kram

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.