Gravidstatus, 13+3

Så kom vi alligevel igennem første trimester inden jeg fik mig taget sammen til at gøre status over den her graviditet. Men på den anden side ville status indtil nu have været brok-brok-brok, og det kan man jo alligevel læse om i alle de andre blogindlæg. April måned var Sucky McSuck med suck på, og de første to uger af maj var heller ikke alt for sjove, men jeg har næsten allerede glemt hvor nedern og træls det hele var.

Status pt.

• Stadig træt, men slet ikke så træt som jeg har været. Jeg går ikke længere død klokken 21 og jeg sover generelt bedre om natten (selvom jeg stadig skal op for at tisse)
• Kvalmen er også i aftagende, og det er kun når jeg er sulten eller fx har gået en tur det er slemt. Jeg kunne endda svitse nogle løg den anden dag. Men stegt mad skal stadig holde sig langt, langt væk - sådan var det også hele graviditeten med Ronan.
• Man begynder så småt at kunne se maven, men jeg flipper skråt over folk der kommenterer det, for så meget kan man heller ikke se det. Det er stadig bare fordi jeg er fed.
• Det er for alvor begyndt at strække i maven, og jeg tager mig selv i at gå og gnubbe den tusind gange i løbet af en dag. 
• Mine bh'er klemmer allerede, til Mandens store begejstring. Jeg er dog knap så begejstret for konceptet super-ømme-bryster-i-tøj-der-klemmer.
• Bortset fra det, så er sexlysten så småt ved at vende tilbage. Jeg får ikke længere totalt klaustrofobi af der er nogen der rører min krop, og jeg synes heller ikke kys er helt så kvalmende længere. Heldigvis er Manden sød og forstående.
• I det hele taget er Manden meget tålmodig og står på hovedet for mig. Han har lavet mad og gjort rent og hentet dyner og købt ind og smurt sandwich med "lige en lille smule X og tre stykker Y" Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvad jeg skulle gøre uden ham.
• Det føles enormt underligt at babyen bare ser helt almindelig ud. Vi havde begge to lidt en følelse af "Nå? Hvad skal vi så lave de næste seks måneder?" Jeg kan slet ikke forholde mig til at vi bare skal gå og hygge os, og i Baby Sam og den slags. 
• Næste scanning er 5. juni, for lægen sagde: "det er op til jer hvor mange scanninger I vil have" og så kunne vi bare sådan uden videre få en tid to uger senere. Og to uger efter det har vi første tid hos JM - som er den samme som sidst, til både vores og hendes store begejstring.
• Alt i alt håber jeg på denne gang at kunne få det rare og rolige andet trimester som alle bøgerne og internettet snakker om.

Bonus-info: Da Manden ringede til Udkantsdanmark for at fortælle de gode nyheder fra nakkefoldsscanningen var Svigerfars reaktion overvældende lettelse, umiddelbart efterfulgt at spørgsmålet "Er det en dreng eller en pige?" Selv hvis man kunne se det så tidligt, og selv hvis vi ønskede at vide det ville jeg stadig ikke sige det. Ikke til kønsstereotype Udkantsdanmark, i hvert fald.