1 til en milliard million (13+1)

Ok, det var måske ikke præcis det tal han sagde, ham lægen, men det kunne det ligeså godt have været. Det var i hvert fald noget med 1 til mange tusind, og at risikoen for Down's derfor var meget, meget lav. Lægen spurgte om vi ville have de konkrete tal skrevet ned, men det syntes vi måske ikke helt var nødvendigt. Jeg kommer til at huske tallet 22 resten af mit liv, fordi det var det der vendte op og ned på hele graviditeten med Ronan, men jeg har allerede glemt Nye Babys tal. Jeg registrerede kun "lille nakkefold" og "lav risiko"

Nye Baby (som i den grad mangler at få sit eget navn) slægter sin storebror på og havde ikke tænkt sig at ligge rigtigt, så den kunne blive målt. Overhovedet. Den lå og roterede rundt og hoppede, helst med ryggen til, og det tog meget, meget længe inden den rare læge kunne få et billede han kunne måle på. Heldigvis sagde han tidligt i scanningen at han godt kunne se at nakkefolden ikke var ret tyk, og at han bare blev ved med at scanne for at få et præcist mål. Jeg synes det er ret vildt at sådan en lille bitte baby næsten er helt færdig og kan drikke vand og sutte på sine hænder og alt muligt.

Selvom vi egentlig ikke rigtigt havde flere madpenge til den her måned besluttede vi alligevel at det skulle fejres med en burger. Og mens vi sad og ventede på maden begyndte jeg at tude. Fordi min lille baby har det helt fint. Fra nu af har vi ikke grund til at bekymre os mere, eller være mere bange, end alle andre gravide. Fra nu af er det faktisk helt normalt, og den overvejende sandsynlighed er at vi får et barn med hjem til november (eller december, hvis den er langsom)

I nat drømte jeg for første gang om babyen. Jeg kan ikke huske hvad drømmen handlede om, bare at babyen var der. Tænk, indtil nu har ikke engang min underbevidsthed troet på vi skulle have en baby. Men det skal vi.