fredag den 2. december 2011

Julestemningsbilledspam

1. december: Varm kakao med marshmallows og hot buttered crumpets til morgenmad. Jeg har en Johnny Depp chokoladekalender og Manden har en med Toy Story 3. Til deling har vi to legokalendere: en Star Wars og en City, og så en skrabekalender og ulandskalenderen. De to sidstnævnte er ikke med på billedet, for vi har først købt dem i dag.

Morgenbordet
Er det ikke smart med kombi advents- og kalenderlysdekoration? Der er sådan noget sweater-mønster på adventslysene og kalenderlyset er i øndigt guld med rødt glimmerbånd om. Pakket med noget mos jeg fik i gave af Es sidste år (ja, haha, han er så pissevittig) I vindueskarmen ses et par handsker som Nissen kom med til Manden. Det er sådan nogle man kan taste på en smartphone med. Manden synes de er så helt utroligt stealth at han nynner temaet fra Mission Impossible hver gang han tager dem på.

Rimlig fesen minichokolade i kalenderen. Men hey, skidtet kostede kun 15kr i Lidl.

Løsningen på Ronans kalenderlys
Jeg fandt et lille juletræ nede hos blomsterhandleren, som vi plantede hos Ronan - det skulle gerne kunne overvintre, og så står det der jo også næste år. I Jysk havde de sådan en smart lyskæde der kører på sol-celler, og det var jo helt perfekt til hans lille træ - den tænder endda selv når det bliver mørkt. Vi havde hans ting med hjemme, til en ordentlig vask, så der er pænt her til jul.

Julestemning hos Ronan
I dag var vi i IKEA og fejre Prinsessens fødselsdag. Der var julebuffet til 69kr (og softice til 20) så vi brugte et par timer på at foræde os. Lige nu er jeg lidt ærgerlig over at jeg er så anonym her på bloggen, for jeg har et herligt billede af Prinsessen, Manden og Es, hvor de står i Toys'r'us iført Peter Plys-partyhat og kina-folde-ud-øv-paphorn. Vi havde også hattene på i IKEA, indtil de faldt fra hinanden og blev til underlige Peter Plys-kalotter i stedet. Ja, vi er så officielt de to mest nedern par i verden: fødselsdag-par-date i IKEA. And I låååve it. Og så har vi jo også fået de sidste to låger til reolen.

IKEA-julebuffet. Peter Plys-hat ses i baggrunden.

3 kommentarer:

  1. Hahhaha, hvor er i nederen! Og jeg elsker det. Altså at I at gør sådan noget og at du skriver det:)
    Der ser rigtig hyggeligt ud henne ved Ronan, den lille skid;)

    SvarSlet
  2. Husmoder: Der var engang hvor jeg tænkte at når man blev voksen så fik man sådan et rigtigt liv med tjek på tingene og stil og den slags. Men så en dag læste jeg en stribe på xkcd.com med pointen "we're the grown-ups now, and it's our turn to decide what that means" Og det synes jeg egentlig er uendeligt meget federe - for så kunne vi bare bestemme at det var voksent at have lego-julekalendere og holde fødselsdag i IKEA :D

    SvarSlet
  3. Det er da en ret god sætning... hmmm.... i korssting og ramme måske...hmmm...

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.