Wow, hvor havde jeg bare glemt at man ikke har tid til noget andet når man faktisk laver noget hver dag.
Og nøjsh hvor går tiden dog hurtigt.
Nu er det fx ligepludselig d.13, og det er jo lææææææææææænge siden vi aftalte at min familie skulle komme på besøg den her weekend, men jeg skal da lige love for at det viste sig slet ikke at være lang tid. Jeg er jo overhovedet ikke klar til noget som helst.
Men jeg har til gengæld fået sendt den der jobansøgning (som studievejlederen sagde de ikke kunne være bekendt andet end at indkalde mig til samtale på, og hvis ikke "så finder vi på noget skørt" *stolt*) Så nu krydser jeg fingre.
De måtte godt bare ringe og sige at jobbet var mit, uden jeg behøvede at skulle igennem job-samtale (opfindelse skabt i helvede). Som i nu. Lige... Nu. Blev der sagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.