søndag den 21. november 2010

Selvom han havde fødselsdag...

...skulle han nok ikke have drukket helt så meget.

Mand er stadig mere død end levende.

So much for "jeg lover søndag ikke skal bruges på at sove"

tirsdag den 2. november 2010

Grønne grise

Ikke at det hele skal gå op i sygdom her på bloggen, men jeg har en av i min ene side - lidt som et blåt mærke, bare uden blåt mærke og det går lissom heller ikke væk. Men så var det min læge sagde at han ikke kunne se/mærke noget men at han for en sikkerheds skyld ville henvise mig til noget ultralyd af område-lige-under-ribbenene, som jeg så skal til i dag.
Og sig mig, kidder de mig, derude på sygehuset? Hahaha, hvor sjovt at jeg skal til en ultralydsscanning d.2. Nej, vel, det har vi ligesom prøvet og det var ikke rigtigt nogen udpræget succes. Og jeg er ellers ikke overtroisk eller noget, men min fantasi kører totalt i overdrive og skriger at det er et totalt dårligt tegn at det er d.2 og at det kan der aldrig komme noget godt ud af. Det er sikkert kræft. Eller jungle-katar. Eller den blå boa-boa.

Og for at strø salt i såret skal jeg også møde fastende, og jeg plejer at drikke meget vand, så nu er jeg tørstig. Så. Tørstig. Må... have... ralle ralle.... va.... vand.

Er også overbevist om at jeg har både hals- og blærebetændelse, og så ville jeg selv være ude om det fordi vi ikke har tændt for varmen. Og så DØR vi og katten spiser os og ingen opdager det før om en måned, for vi har aldrig tid til at se andre mennesker efter jeg er begyndt at læse.

...

Ok.. jeg skal nok stoppe. Skriver på den anden side og fortæller om den fesne forstrækning det sikkert i virkeligheden er.

UPDATE: Ej, nu regner det fandeme også og jeg skal jo ud og gå ind til bussen lige om lidt

lørdag den 30. oktober 2010

Voksen og følsom

Nåmmen, jeg blev jo det der 24 for nogle dage (*ahem*) siden. Føles lidt ligesom 23, bare koldere (men det er måske bare fordi vi ikke har sat varme på endnu, fordi det stadig er sommertid) Og så føles det også lidt sjovere når man har 8 assorterede Icing Colors, en Nigella Ekspres kogebog, Lego Creationary og en Bullerfnis cd (hvor sej er min mand ikke lige, at han finder på sådan noget?) Jeg har også et tørrestativ, men det er ikke så sjovt, bare praktisk.

Og kagen endte med en Elg-model. Skulle bare have sugekop-opvaskebørster fra Ikea. Blev 128kr. Til gengæld er mine nye dyre-udstiksforme seje.


Og nåja, så hjalp min søster med at dekorere 100 mini-muffins som jeg kunne dele ud henne i skolen

tirsdag den 5. oktober 2010

Så var der nok lige under en uge til min fødselsdag

På mandag holder jeg officielt op med at være i starten af 20erne og går over til at være i midten af 20erne, når jeg fylder 24.

24, det lyder jo slet ikke som noget jeg er.

Nåmmen, jeg havde ikke tænkt at når jeg blev 24 ville jeg være igang med at læse økonomi. Jeg havde heller ikke tænkt jeg ville fylde 24 uden at have nogen børn. Jeg havde ikke forestillet mig jeg ville være gift, bo på fyn, have så relativt få penge, stadig være i psykiatrisk behandling.

24 har af en eller anden årsag altid været forbundet med en hel masse ting for mig. Har fungeret som en grænse i min selvopfattelse.

Jeg føler mig også gammel i forhold til langt de fleste af mine medstuderende. Da graviditetstesten var positiv blev mig og Manden en generation ældre. Og vi blev ikke yngre igen, selvom vi mistede Ærten. Desuden er vi i det hele taget hurtigt sunket ned i en behagelig sat ægteskabs-konstellation hvor en hyggelig fredag aften også godt kan være noget med at få en halv gris til at være i fryseren.

Men ud over at mit liv ikke er som jeg havde forestillet mig (og som det burde være, især i forhold til at få børn) så er det ok for tiden. Jeg har fået indhentet læsningen i samtlige fag, har mere eller mindre lavet alle øvelserne og har fået hverdagen i system (har meget smart whiteboard med farvede magnet-striber)
Desuden var jeg for en gangs skyld nsync med min mor og hun havde også tænkt at de kom på lørdag (og muligvis søndag) - så jeg skal kun bekymre mig om hvad for en kage jeg skal bage, og hvilken del af førnævnte gris der skal tages op af fryseren.

PS. Hvis nogen skulle være interesserede (og havde lyst til at sende gaver! Eller bare grine af min barnlighed) følger her Konens officielle ønskeseddel

Brætspil/kortspil/puslespil
• Set
• Bezzerwizzer + Voksen
• Wiseman
• Planken ud Knud
• Beat That
• Spil fra Smartgames.dk (fx gogetter, hide&seek mv)
• Risk (gerne Ringenes Herre udgaven)
• Spillemagasinet
• Wasgij original puslespil (jeg har nr 5, 7, 9, 10 og 10year anniversary)
• Lego Creationary (og andre Lego-spil)

Lego (plejer at være en smule billigere i Toys R Us)
• Det nye Harry Potter Hogwarts (sæt nr. 4842) (psykopat dyrt)
• Creator 3-i-1 huse (sæt nr. 5891, 6754 og 4996)
• Politistationen (sær nr. 7744)
• City Corner (sær nr. 7641)
• Autocamper (sæt nr. 7639)
• Prince of Persia:
o Strudseløb (sæt nr. 7570)
o Kampen om dolken (sæt nr. 7571)
o Quest against time (sæt nr. 7572)
o Alamut (sæt nr. 7573)
• Penge til at spare op til Exclusive og Hard to Find items på lego.com

Bøger
• Nigella Lawson kogebøger
• Bøger med kortspil
• Bøger med kabaler
• History of Middle Earth, Christopher Tolkien (bind 1-3)

Diverse
• D&W bestik fra Raadvad (Kagegafler og sæt med 16+4 dele)
• Pastafarver til glasur/fondant i klare farver og evt sort (har på nettet set sæt med 8 farver i, fx hos specialkoebmanden.dk)
• Levnedsmiddelfarve-tusch
• Udstiksfigurer (specielt tal/bogstaver og juletema)
• Tørrestativ
• Strygebræt til dampstrygejern
• Næseringe
• Terninger
• Alt det jeg har glemt at skrive på

mandag den 4. oktober 2010

Ondt i hjertet

Nogle gange får man bare pludselig ondt i hjertet og svært ved at sove, uden grund.

Indtil man opdager at det var d.2. i lørdags.

Underligt som min hjerne er holdt op med at registrere det, når hjertet ikke er.

lørdag den 2. oktober 2010

Konen synes i øvrigt også

at katten snorker lige lidt vel højt

og at Telenor godt måtte oppe sig på internet-stabilitets-fronten

Konen synes i øvrigt

at det er herre-uhøfligt at sætte en msn-samtale på "hold" fordi man lige skal tale i telefon

søndag den 26. september 2010

Undskyld

Men jeg har travlt. Kan slet ikke følge med det der uni.

Og fatter hat af mikroøkonomi. Manglende interesse og dårlig forelæser er superdårlig kombi.

fredag den 17. september 2010

Hjerte (som jeg ikke kan få lov til at lave for bloggers system)

Altså, jeg elsker Julie. Jeg mener, helt uden at gøre noget har jeg fået/er jeg blevet præmieret med en herresej billedbog med titlen "Kaj er væk" Som jeg så kan give videre til Niecen (som vi PS skal passe for første gang i morgen), selvom hun måske lige mangler et par måneder før hun helt er med på konceptet "bog"

Også meget godt timet, for morbor/tante-holdet er virkelig bagud på gavefronten i forhold til mormor/morfar-holdet (men igen, hvem var det lige det skulle passe hende i morgen? Baghjul til team mor-forældre)

Nå, men det var et sidespor. Det jeg var ved at sige er at Julie er sej. For ikke nok med den fine bog dryssede der også en bunke bogmærker og, hold nu fast, et af de der "Jeg har været på biblioteket i dag"-klistermærker. Som man ikke får på voksenbiblioteket. Må finde et smart sted at sætte det.

"Tillykke med dit studiekort"

Synes måske tillykke er lige overdrevet nok. Men tak, jeg er da glad for det.