Om at være to vidt forskellige steder

Manden: "Jeg tror jeg drømte at du var en lille slutty asiat i nat"
Mig: "Ok. Jeg tror jeg drømte om Babyen"

Hævnen

Nåmmen, jeg må nok konstatere at det er slut med støvsugning og gulvvask. Har haft riiiiim'li' ondt i ryggen i dag, og været pisseynkelig. På ej-pis-nu-tabte-jeg-den-er-du-ikke-sød-at-samle-den-op-søøøøde-skat-pleeeeeeeeaaase-måden. Gange 1000.

Heldigvis har det "bare" været ryggen, og ikke (ret meget) lænden og lysken. Og jeg har også næsten været mobil. Agtig. Håber det kan soves væk, så jeg er klar til ballade i morgen. Og med "ballade" mener jeg barnevognskigning og dvd-indkøb. Jamen jeg ved det, vi lever det vilde liv.

Noget så kedeligt som rengøring

Tilståelse: Vi er nogle svin, her i huset. There, I said it. Vi er virkelig dårlige til at rydde op og gøre rent og den slags. Nej bevares, vi er da ikke ude i et afsnit af Hoarders eller noget, men der ligger bunker rundt omkring, tøj på gulvet og det var så nok overhovedet heller ikke tæt på en gang i ugen badeværelset blev gjort rent. Og der kan da også godt ligge en nektarin-sten på mit sengebord, som begynder at gro lidt plys inden jeg får taget den med ud i skraldespanden.

Mig og Manden er ret enige om at der skal strammes lidt op inden Baby kommer. Om ikke andet, så for at der i det mindste er en rutine, som Baby så kan ødelægge. Jeg er jo lidt små neurotisk et organisatorisk vidunder, så jeg har udviklet et totalt effektivt system. Eller, dvs. det ville være totalt effektivt hvis det blev overholdt - hvilket det selvfølgelig ikke gør, så derfor er det bare moderat mere effektivt end det system vi havde i forvejen (=ikke-eksisterende).

Nå, men grunden til det er så totalt moderat effektivt er at der er præmier involveret. Jeg skal nok lade være med at gå i detaljer med den helt absurde grad af gennemtænkthed der ligger bag, og nøjes med pointen: Når man har gjort en ting må man få en streg på tavlen. Og når vi har sparet 100 streger sammen må vi få noget. Sådan noget af det vi har aftalt med hinanden at vi gerne må få, men som vi måske bliver lidt for nærige til at købe til hverdag. I løbet af de sidste par uger har vi lagt os fast på dvd-tur i Stereo Studio og i morges sagde jeg til Manden: "Vi mangler 38 streger. I teorien kan vi godt nå det i weekenden"

Og udsigten til indkøb af dvd'er på mandag var åbenbart det der skulle til, for der er blevet ryddet op og gjort rent (og hygget med det) i en sådan grad at vi nærmer os et respektabelt hjem. Hvilket også var meningen. For mens jeg intet har imod at bo i moderat-middelsvært rod, så har jeg noget imod den noget pressede panik-rengøring, der altid indtræffer umiddelbart før vi får gæster.

Så nu sidder vi så her, i vores ryddelige stue, med maverne fulde af majs og rodfrugter og forloren hare, mens vi zapper mellem landskamp og Last Night of the Proms, og overvejer hvornår vi mon har plads i maverne til det der is og flødeboller og whatnot vi havde aftalt man godt må få når det er lørdag. Og selvom jeg er øm i hele kroppen, efter gulvmopning og gåtur, så er jeg egentlig ganske godt tilfreds. Med livet, sådan i det hele taget.

Graviditetsstatus (28+3)

Jeg kan godt huske sidst de sendte Husk Lige Tandbørsten. Dengang syntes jeg det var et lorteprogram. Men Manden insisterede på vi skal se det alligevel, og fjernsynet sagde til mig at de har "opdateret det til 2012".

Det har de så ikke.

Manden ser det alligevel, for åbenbart er det en ufravigelig regel at man skal se det når der er "nyt" fredagsunderholdning. Jeg har nu tilladt mig at zone ud og blogge i stedet. Er dog svært at koncentrere sig med overgearet Fuhlendorf og "iiih, neeeeiiii"-hvinende kvinder i baggrunden.

Nå, men vi kan vel altid gøre lidt status over den der graviditet:

• Er +5kg - og har ikke taget på de sidste fem uger, så det er jo meget godt.
• Lille Nye har tilsyneladende stadig masser af plads, for den bøvler rundt og sparker helt vildt. Er dog begyndt at have en helt klar fornemmelse af når den vender sig. Ret syret buuuuuiiiik-følelse.
• Min ryg er øm, og jeg har næsten konstant ondt hen over...
• (Aaaaiiiih, laver de stadig det tequila-lort? Hvorfor fanden genudsender de ikke bare de gamle afsnit?)
• ...skambenet. Men det er jo ingenting i forhold til sidst hvor jeg på nuværende tidspunkt var sengeliggende.
• Glucosebelastning i går var klammos med nedern på, men tallene var fine, så det er jo også bare normalt og kedeligt.
• Synes det er svært at vi nærmer os det tidspunkt hvor Ronan døde. Nogle gange føles det næsten som et slag i brystet når det slår mig at det ikke er ham der er inde i maven. Helt ærligt, kunne de ikke bare begge to være der?!

Vetolisten: "Spelt"

Veto mod:

• Spelt
• Steiner
• At alt skal være økologisk

Vetoet af: Manden. Tror han frygter hippie-helvedet ligeså meget som tuttenutte-helvedet.

Herhjemme dækker betegnelsen "spelt" over meget mere end kornsorten. Det dækker fx også de fleste produkter fra urtekram og klidkager bagt uden sukker. I ved, den slags. Og selvom jeg da egentlig gerne ville at min lille Baby kun var klædt i øko-bomuld og spiste øko-grøntsager og legede med øko-malet-bæredygtigt-træ-legetøj, kan jeg godt se hvad det er han mener.

For det er jo ikke selve konceptet om bæredygtighed og økologi og den slags han har noget imod, men det hysteri der hurtigt kan gå i det. Han er udpræget en "vi tager det som det kommer"-type og kan overhovedet ikke svinge sig op til at gå op i "alt det der spelt-halløj" (hvilket dækker over ca. alt hvor der er nogen der er blevet fanatiske omkring det) Og så er det i virkeligheden også til dels for min skyld han trækker i bremsen, for jeg er nemlig udpræget en "jeg vil gerne have styr på det hele"-type, og jeg har en tendens til at føle mig konstant utilstrækkelig, fordi jeg ikke magter at leve op til alle de krav jeg sætter.

Ovre i Forstaden i Mit Tidligere Liv var jeg sådan en der kun købte ind i Irma. Og hvis mig og Ex'en havde fået det der barn sammen, som vi snakkede om, så var det givetvis blevet sådan et barn som kun havde øko-tøj og som brugte de der virkelig lækre øko-stofbleer, der sidder ligesom en engangsble.* Og som kun fik øko-mad (for det var det vi selv spiste) og som havde virkelig lækkert øko-/steiner-legetøj. Men Ex'en var også i en lidt anden indkomstklasse end Manden, og havde en (lille) familie der var endnu mere hippie-agtig end mine forældre. Manden har en ret stor, og en ret Udkantsdanmark-agtig familie (nogle af medlemmer er så stereotype at det næsten ikke er sjovt) og selvom vi da godt kunne få råd til at købe udelukkende økologisk, ville det have en ret stor effekt på andre ting, som vi også gerne vil have råd til. Og når jeg pludselig skal til at prioritere kan jeg godt mærke at fuld-pakke øko-cirkusset ikke er det der føles rigtigt for vores familie.

Efter jeg blev gift med Manden er jeg nok blevet en hel del mere sat, gennemsnitlig og middelklasseagtig - og uden at det egentlig gør mig noget. Så selvom jeg stadig holder på batterifrit legetøj og uldbodyer, kan jeg godt undlade at bage ting med spelt eller insistere på natursutter og hjemmelavet økologisk speltgrød

------------

*Jeg spurgte lige Google. Det er dem her jeg mener. Eller måske dem her, som man kan få dem med alle mulige mønstre på nu <3

Lego: En sorteringsguide (af en art) - del II

Læs del 1 her

Er I spændte, hva? Det ville jeg være hvis jeg var jer. For her kommer nemlig en virkelig awesome (og på ingen måde tør og kedelig) gennemgang af alt vores Lego. Det har ikke altid været ligeså finsorteret som det er nu, men i takt med vi har fået mere og mere Lego er det blevet praktisk at have det mere og mere findelt.

Lego-skabet. Behold! Forestil jer gerne selv lidt divine light og noget her-er-den-hellige-gral-stemningsmusik.

Alle Lego-kasserne, nu ude af skabet. Jeg talte 34. Men indtil for ganske nylig var der flere - antallet er blevet reduceret på grund af de to fine sorte kasser med håndtag. Men det kommer jeg til.

Plader og skibsdele. For store til at være i en kasse, så de ligger bare løst inde i skabet, hvor der nu er plads.

Basislego. I den lille kasse er der høje 1x1, 1x2 og hjørner. I den store alle andre almindelige, høje klodser.

Plader og flade klodser. Høje plader, flade plader, flade klodser, flade tynde klodser og diverse mindre plader.

Mange af kasserne er yderligere inddelt ved hjælp af små, overklippede plastikposer. Her ses posen med flade 1x3 klodser.

Basisklodser med struktur (bulede, rillede), glatte klodser, flade 1x2 (umulige at finde og man skal altid bruge dem), vinkler, lange glatte klodser (tsk, tsk, jeg ved hvad I tænker med jeres dirty minds, men vi snakker om Lego, ok?) og klodser med print (see what I did there? Fra nu af bliver det sjovt hver gang jeg nævner ordet "klodser")

Bygningsdele. Døre/vinduer/diverse, store bygningsdele (tag, vægsektioner, trapper), tagsten, buer og søjler.

Diversekassen (fx cylindre og søjler), technic, bildele, hjul og bøtten med flade 1x1 klodser.

Dimse-kassen (kopper, koste, krystalkugler osv.), ekstradimser vi har mange af, mænd/store dyr, store dimser og gargoyles.

Mit Piece de la Resistance: Vores nye, fine kasser. Vi har kun to, for vi ville ikke købe flere før vi vidste om de kunne bruges. Det kan de godt, så vi skal ned og have (mange) flere.

På den ene side er der et udvalg af De Der Små Klodser Man Aldrig Kan Finde Den Rigtige Af. Kroge, hængsler, riste osv.

På den anden side er der awesome. Planter, små dyr, kopper, skatkister, mønter... alt hvad der er sejt (selvom de fleste seje ting ikke er sorteret pt.)

Usorteret lego. Kassen med Det Vi For Nylig Har Skilt Ad (for nylig er et vidt begreb), diverse ting vi brugte on/off til julekalenderen, lidt forskelligt der blev til over sidst vi byggede (og som vi tænkte vi ville få brugt), klodser der på den ene eller den anden måde røg udenfor sorteringen.

Udstillings-vitrinen. Som normalt indeholder nogle få udvalgte, og meget seje Lego-sæt. Men som lige nu mest fungerer som opbevaring indtil vi lige får en dag eller to til overs til at skille ad og sortere. Hvilket er nemmere sagt end gjort, for det kommer til at kræve noget omstrukturering af systemet - flere af kasserne er simpelthen blevet for små.

Julekalender-settet, pakket væk så det er nogenlunde udenfor katte-destruktions-zonen.

Men så har jeg heller ikke mere Lego. Ud over Creationary-spillet. Og den grimme Hero Factory-figur jeg fik af Emmie.

Lego: En sorteringsguide (af en art) - del I

Frederikke har været en tur i Usorteret Lego-helvedet og har ovre på det der fææææsbook spurgt til Lego-opbevaring, der måske var lidt mindre skærsildsagtig end Fem Store Kasser Hvor Man Aldrig Kan Finde Noget (mine ord, ikke hendes, men det er en cirkel i helvede, som Dante glemte)

Jeg har ret meget Lego. Det ved I vist alle sammen godt. Og det er vist heller ikke nogen hemmelighed at jeg er lidt af en system-freak - og hvis ikke jeg var det i forvejen, så var jeg i hvert fald nok blevet det ca. omkring den dag vi fik Det Store Indiana Jones Sæt. Så vores Lego er sorteret. Meget sorteret. Men det kommer jeg til. For ikke at overbebyrde jer (og slet ikke stakkels Frederikke, der gerne skulle få noget børne-brugbart ud af det) lægger jeg ud med

Konens Overhovedet Ikke Illustrerede Guide Til Overvejelser Man Bør Gøre Sig Inden Sortering
- Og Tips Til At Gøre Det I Praksis

Hva'ba? Så troede I nok lige det blev både godt og spændende - men så vidt går det nu nok trods alt ikke.

Anyway: The Guide

• Hvis du er purist, der nægter at sortere Lego (eller ikke har så meget at det er sorteringskrævende) anbefaler jeg et kuvertlagen i dobbelt bredde. Hæld Legoet ud på det - de lidt højere sider forhindrer alt for meget Lego strøet ud over gulvet. Og det rigtig smarte er at hvis man har en kasse der er stor nok, kan man efter endt leg løfte lagen, inkl. Lego, direkte ned i kassen. Og tage det op på samme måde næste gang der skal leges. Dermed er der ingen kasser der skal tømmes/fyldes, ingen klodser der skal samles op med håndkraft og det er meget, meget nemmere at lede efter klodser på et stort underlag i stedet for i en (&!%#&!/&) kasse hvor Legoet ligger så dybt at man skal bruge en gravko for at nå bunden.
• Hvis du beslutter at sortere så funktionsinddel, funktionsinddel, funktionsinddel. Farvesortering er sikkert meget godt hvis man kun har en masse basis-klodser og mest bygger efter fantasi, men det er komplet ubrugeligt hvis man (som mig) har en masse store sæt, med en masse specialklodser. Det er alt for frustrerende at sidde og rode efter den der specielle røde klods mellem alle de mange andre røde klodser, bare for at måtte konstatere at lige præcis den i rød er blevet væk/brugt et andet sted/kastet op på af katten, men at der faktisk er en i blå, som gør det ligeså let at gøre sættet færdigt. Og så sidde og rode i de blå for at finde den.
• Start med den grovest mulige sortering. Det er dumt at bruge tid på et avanceret system, som så slet ikke er det man har brug for (eller som ungerne ikke kan gennemskue). Spørg dig selv: "Kan den her klods let erstattes af en anden/undlades i sættet, eller er det En Af De Der Klodser Som Man Altid Sidder Og Leder Efter I Timevis, fordi man ikke kan blive færdig uden?" Læg sidstnævnte i en kasse for sig. Jeg lover dig at allerede nu er dit Lego-liv blevet meget lettere.
• Jeg har allerede været inde på det: Flade, brede opbevaringsløsninger er din ven. Det er tusind gange nemmere at få et overblik og få øje på lige præcis den klods hvis klodserne ikke ligger mere end et par lag dybt. Og man får ikke (ligeså) ondt i fingrene af at rode i det.
• Sorter efter hvad du har meget af. Der er ingen grund til at have en helt kategori til "bildele" hvis du kun har to biler. Men hvis du bygger mange biler, så er det virkelig smart at alle de bilspecifikke klodser er i én kasse. Og det er nemmere når man er to, at man har hver sin kasse/lagen når den ene vil bygge biler og den anden huse.
• Lidt inspiration til sorterings-kategorier:
  
  • Basisklodser
  • Mænd/dyr/planter
  • Småting (kopper, antenner, Den Der Lille Klods Man Aldrig Kan Finde)
  • Bil-/tog-dele
  • Meget små klodser (flade 1x1 er umulige at finde i en stor kasse)
  • Meget store klodser/plader (de er altid i vejen for de mindre klodser)
  • Bygningsdele (døre, vinduer, borgdele)
  • Klodser der kun bliver brugt i en bestemt serie (Friends, politiklodser)
• Hvis du er virkelig anal og kun bygger sættene efter anvisning er sæt-sortering langt det nemmeste. Der er virkelig ikke nogen grund til at blande klodserne, hvis de altid skal bruges samme sted. Men hvis du nogensinde bygger bare én ting anderledes end anvisningerne, så lad være. Det er et mareridt at finde Den Der Klods Jeg Vist Nok Tog Fra Det Der Sæt. Og det er virkelig træls når man gerne vil bygge noget frit fra leveren hovedet.
• Sidst men ikke mindst: Beslut dig for hvor meget tid du har lyst til at bruge for at opretholde systemet. Det tager (lang) tid at sortere Legoet i de rette kasser når det skal skilles ad - jo flere forskellige kasser du har, jo længere tid. Hold dig til noget du (og evt. dine børn) kan overskue - en ting der faktisk er værre end usorteret Lego, er Lego der er sorteret forkert. Tog det lang tid at finde Den Der Ene Lille Klods nede i Den Store Kasse med Lego? Det er intet imod den tid det tager at finde den nede i En Af De Fyrre Små Kasser (nej, fyrre er nok ikke nogen overdrivelse).

Stay tuned for del II
- alt om hvordan vores Lego er sorteret.

Det bliver ligeså godt som porno. Måske endda bedre.

Savn: et snigangreb

Der var engang, for faktisk ikke så forfærdeligt længe siden, hvor det sådan ca. altid var et problem når Manden var i byen. Men noget har rykket sig siden, for os begge to, så der ikke er nogen der bliver hysteriske (mig) og ikke er nogen der siger noget dumt (ham) og stemningen dagen derpå ikke længere er rådden.

I stedet for gik dagen i går med krammere, "du er så sød skat", den der is jeg købte i lørdags, "for min skyld kan vi da godt se fodbold hele dagen" og frostpizzaer og sodavand. Også selvom han havde været væk det meste af et døgn og der ikke på forhånd var en aftale om hvornår han skulle være hjemme.

Derfor var det også bare dobbelt surt at vågne i morges klokken halv otte, efter en ret crappy nats søvn, og bare være ubeskriveligt tung om hjertet. Det eneste jeg havde lyst til var at komme om til Ronan, så jeg lod Manden sove og tog pusletasken med om på kirkegården. Men selvom jeg var deromme i over en time, hjalp det bare ikke rigtigt. Tudede da jeg kom hjem og sad og hang over morgenmaden - træt, et eller andet ubestemmeligt sted i sjælen.

Det hjalp heldigvis lidt med et par timer i sengen, så jeg ikke følte mig totalt smadret da vi skulle afsted til fødselsforberedelse. Første gang ud af fem, og det endte med at blive en ret intim oplevelse - ud af fem tilmeldte par var der tre der ikke dukkede op. Det er måske lige i underkanten at der kun er ét andet par, men ellers passer det mig glimrende med et lille hold, som er til at overskue og hvor der er god tid til at snakke om alle(s) spørgsmål. Regner med der dukker lidt flere op næste gang (som er om amning) hvor der er lagt op til lidt mere fakta og lav-praktiske instruktioner.

Nu er jeg (stadig) virkelig træt, og føler mig overhovedet ikke oplagt til at skulle afsted til psykiater i morgen. Håber virkelig jeg er noget mere oplagt når jeg vågner i morgen tidlig. For alles skyld. Men måske allermest min egen.

Det der med at sige fra

De sidste par ugers humørsvingninger og helt urimelige udbrud, har gjort det klart at vi måske nok er nødt til at sige fra overfor... ja, alting. Manden har kun fri hver anden weekend, så al vores tid kan bare hurtigt blive brugt. Hvilket jo normalt ikke gør noget, men med en graviditet der fylder, både fysisk og psykisk (og praktisk!) og travlhed på Mandens arbejde, så er det blevet virkelig nødvendigt at prioritere tid, bare os to.

Så da min mor ringede i dag fik jeg det sagt. At vi ikke har overskuddet til at lave faste planer langt ud i fremtiden, og slet ikke hvis de involverer lange togture og/eller overnatning - i stedet har vi afsat en enkelt dag i nærheden af min fødselsdag, og så vil de komme her hvis det bliver for meget for os (læs: mig) med en hel weekend i Det Mørke Jylland. Min mor har endda lovet at hun nok skal sige det til min moster og mormor, som lader til at have lidt svært ved at forstå at det ikke er "bare lige" for os at komme forbi.

Jeg føler mig lidt fjollet over sådan at tage på vej, for graviditeten forløber jo fuldstændig planmæssigt og problemfrit. Men det tærer bare langt mere psykisk end jeg sådan lige regner med. Og nok også mere end jeg helt vil være ved. Så nu prøver vi lige at sætte tid af til at kunne trække vejret helt ned i maven, og finde overblikket og den gode mavefornemmelse.

Starting tomorrow, that is, eftersom Manden er taget til mande-fødselsdag hos en fætter af en art ude i Udkantsdanmark, og først kommer hjem i morgen. Og jeg synes jo også han skal have lov til en mande-druk-tur og alt det der, så jeg fletter bare næbbet og holder mig til versionen "Jeg hygger mig herremeget". Så er dilemmaet bare om det er blevet for sent til at hente pizza os is? Og gider jeg egentlig bevæge mig for det?

Vetolisten: "Der blev sagt nej"

Veto mod:

• Inkonsekvens
• Diskussion af ting der ikke er til diskussion
• Indiskutable beskeder formuleret som spørgsmål
• At skælde følelser ud, når det er opførsel der er uacceptabel

Vetoet af: Fælles. Er da altid noget vi er enige om det grundlæggende i tilgangen til opdragelse (i teorien, i hvert fald).

I torsdags blev mig og Manden enige om at vi ikke vil have en toårig. Det år springer vi bare over. Niecen havde en hystella-dag, og bare det mindste ikke gik som hun havde tænkt begyndte hun at skrige og råbe "NEJ NEJ NEJ" eller "JEG VIL IK, JEG VIL IKKØØØØØ!!!" Og så kan man godt blive lidt træt, når der sidder sådan en to-et-halvt-årig, der ellers er udmærket i stand til at bruge ord, og skriger en ind i øret fordi et af farvekridtene faldt på gulvet, og ikke med det samme gen-materialiserede sig på bordet. Løse problemet ved bare at bøje sig ned og samle det op, siger du? Nej, det var slet, slet, slet ikke en mulighed.

Ude i virkeligheden er det nok desværre ikke en mulighed at springe et helt års udvikling over, eller at undgå den der kortslutning to-årige får med jævne mellemrum, så mens Hystella var i bad kiggede mig og Manden på hinanden og fik en god snak om hvordan vi tænker det skal være herhjemme hos os. Sådan lidt mere konkret end bare "være konsekvent". Det er fordelen ved at kende nogen med et lidt større barn; vi kan på forhånd spejle os i dem, mærke efter om det er måden vi skal gøre tingene på (og hvis ikke - hvordan så?) og få indsigt i nogle problematikker vi måske ellers aldrig ville have tænkt over.

Og det var så sidstnævnte der skete i torsdags. For godt nok har vi altid været enige om at nej betyder nej, og at hysteri ikke ændrer noget som helst ved det - men vi havde faktisk aldrig snakket om hvad der sker mens man er hysterisk. Må man gerne skrige? Skal man gå et andet sted hen? Skal man ignorere hysteriet? Skal man kramme? Skal man snakke om det bagefter? Skal man skælde ud? Skal man være blød? Skal man være streng? Skal man kun tages seriøst når man bruger sine ord?

Vi kom frem til at herhjemme hos os må man gerne være sur og ked af det og træt af det hele. Men man må ikke slå, kaste med ting eller kalde andre grimme ting - og det er ikke i alle situationer det er ok. Fx synes vi overhovedet ikke det er rart for nogen at der ligger et hysterisk barn på gulvet, mens vi laver mad. Eller at der sidder en for bordenden og skriger over broccolien, når de andre gerne vil hygge sig med maden. For det ødelægger bare alles humør, og der er ikke rigtig plads i situationen til at håndtere de store følelser - for når man laver mad/spiser/whatever er der også andre ting der skal tages hensyn til og andre regler der skal overholdes.

Så vores udgangspunkt bliver at have en "neutral zone" - et tæppe, en lille stol eller lignende - hvor alle følelser og al hysteri er tilladt. Det er ikke et straf-område eller et hygge-område eller et lege-område. Det er bare et sted hvor man går hen (eller bliver sat hen) når man reagerer for voldsomt i en situation hvor det ikke er ok. Et sted hvor man kommer væk fra det hele, så man får tid til at køle ned, og de andre i huset får fred til at fortsætte det de var igang med uden nogen skriger ørerne af dem.

Man kan aldrig, aldrig være alene i den neutrale zone. Ever. For det skal ikke være sådan et sted hvor de trætte forældre placerer barnet når de ikke gider mere. Det skal være et sted der kan rumme ens følelser, og det kræver altså er der er nogen der er klar med en krammer og som hjælper med at sætte ord på det hele. Det hjælper jo lige fedt hvis ikke barnet får lært de ord der skal til i stedet for skrigeriet, eller hvis man ikke får snakket om hvad der gik galt. Og så må det bare være ærgerligt hvis noget af maden brænder på, eller man bliver nødt til at gå midt i et måltid, eller man ikke lige bliver færdig med opvasken. For det er vigtigere at vi får redt trådene ud og kan "starte på en frisk" i stedet for at bære rundt på gensidigt sure miner. Sådan er reglen jo faktisk også, selvom der kun er mig og Manden.

For mig er det der med konsekvens og rummelighed i virkeligheden to sider af samme sag. For Nye Baby får jo ubetinget en plads i vores familie, og ligeså meget det er vores ansvar at den føler sig elsket og accepteret præcis som den er, så er det også vores ansvar at lære den rammerne for både vores familie og Den Store Verden at kende. Og begge dele kræver at vi holder fast ved at det altså er os som forældre der ved bedst.

...

Og at der ikke er nogen af os der begynder at stille Baby overfor "valg" som "Skal vi gå hjemad nu?", "Skal far så gå op i dit bad?" og "Tror du bedre du kan spise det hvis der er ketchup på?"