mandag den 10. november 2014

Hvori jeg er gået i seng

Må jeg godt gå i seng nu?

Har brugt den sidste time på at skrive Gryntegrisens ønskeseddel ind (i forvejen et hængeparti, sedlen har været efterspurgt i ugevis) og finde billeder og specificere mærker. Og det kan godt være det er nedern, men jeg hader plastiklort med glimmer, der går i stykker i morgen, og vi har bare ikke uendelig plads at opbevare skodlegetøj på, men det forstår (dele af) familien ikke, så de stiller alligevel altid med et eller andet plastik, der ikke kan bruges til andet end at være i vejen, med mindre man har sagt DET ER DEN DER HUN ØNSKER SIG mens man holder dem i hånden. Til familiemedlemmerne, altså, ikke til legetøjet.

Undskyld. Jeg er træt.

Og jeg mangler stadig at indsætte/vedhæfte alle billederne.

Og så lige skrive de voksnes ønsker ind også.

Ja, OK, måske det virker som lige lovlig lang tid at bruge på at skrive en liste ind på computeren. Men muligvis - kun muligvis - skulle jeg også lige finde på store dele af listen først.

Det virkede lidt tyndt at skrive "legemad fra mamamemo" på som det eneste.

Seng. Nu.

Resten i morgen.

...

...

Hov, bør jeg tagge det her #speltmor?

4 kommentarer:

  1. Jeg har opgivet de der lister eller ungerne siger, hvad de ønsker og vi siger det videre. Uanset lister så er der altid nogen der køber det de vil. Vores hus er lille bitte og fyldt med crap legetøj men ungerne er glade. Det bliver bedre fortæller jeg mig selv:) Tror lidt jeg har ret for prinsessepigen på 9år ønsker et skrivebord af den danske familie. Hun har fundet et rigtig fint et i Ikea. Se, det bliver bedre I knew it...... ;) Håber du fik sovet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gryntegrisen er stadig for lille til at sige hvad hun ønsker sig (heldigvis/desværre)

      Vi er overhovedet ikke blege for at bytte eller gemme legetøj væk, hvis vi synes det er (for) crap og/eller uanvendeligt. Det går, så længe hun ikke er større :)

      Slet
  2. Er på min tredje uge med at lave detaljeret ønskeseddel. Det er op ad bakke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og du har tre... i vidt forskellige aldre. Puha.

      Slet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.