tirsdag den 4. november 2014

Hvori grisen grynter

Der er en del af Gryntegrisens ord, der sniger sig ind i vores sprog, simpelthen fordi de er så søde og sjove. Jeg ved ikke om det er pædagogisk korrekt, men på et eller andet tidspunkt lærer hun vel de korrekte ord, med eller uden vores hjælp. Tænker jeg?

Et af de allerbedste ord er falledille. Hun kan godt sige krokodille, hvis hun koncentrerer sig, men hvis hun er ved at fortælle noget, er der slet ikke tid til den slags koncentration. Det hedder en falledille fordi endelsen er så tæt på endelsen i frikadelle (jamen, jeg elsker simpelthen den logik hendes hjerne arbejder med)

For nylig fik hun en lamme-bamse af Mosser, som havde været på drukstudietur i Irland. Den har Barnet selvfølgelig døbt Sjopper-Sjip. Efter Shaun the Sheep, ing?

I bamse/dukke-skaren finder man også Dåddenine, som direkte oversat er Dukkeline. Vi andre kender hende som Cirkeline, men det er jo en dukke, ligesom Dukke såe...

Så er der alle "-lade" ordene. Har I nogensinde tænkt over det, at ord der ender på "lade" er gode ting? Der er sjodderlade, mammårlade og rammerlade. Alle siges med have og/eller mere foran.

Noget andet der smager godt er bittebåtter (peanutbutter) og mulli (tidligere udtalt munæ), som egentlig betyder smoothie, men som bliver brugt generelt om smoothie, suppemand, dus og små brikker med sugerør på. Med mindre der er tale om daomæt, som betegner alle former for mælk med smag.

Når man skal ud at cykle skal man huske at have sin cyttehat på.

Til fødselsdage er det bedste hvis der er bannenånger, men pas på - de kan godt sige BANG!

Hver aften synger vi en valgfri godnatsang, siger tak for i dag og slutter så af med at synge sang hærde-ade. Den med lærkereden, I ved.

For tiden synger vi også meget denne sang, der er den første Gryntegrisen kan i sin helhed (komplet med tegn):
Lillebitte ollelat
Onde mi-mave
Demme bor hos
Nære nære min mad
Gir eneste dag
Ikke have
Heller heller
Dodola IS!!

(man kan også synge den med STORE lat)

Når nogen formaster sig til at give Gryntegrisen en mysser bliver der med det samme rejst krav om at ta det af igen - og så må Mor og Far jo suge mysset ind igen.

Af og til formaster nogen sig til at kalde Gryntegrisen for en lille skat/dejlig/mors pige. Så får man meget bestemt fortalt at nej, er lille dreng!

Den anden dag havde vi været på legepladsen og skulle om at hanle. Vi kiggede på ænderne på stien, og så begyndte Gryntegrisen at sige enne hona på repeat. Ingen af os vidste hvad hun snakkede om. Nej, det var ikke en hund - der var heller ikke nogen hunde i nærheden. Hun blev mere og mere insisterende "Enne hona! Enne hona!" og de dumme forældre forstod stadig ikke noget. Da vi gik forbi lågen til kirkegården steg lydniveauet til skrig og armene rakte frustreret ud: "ENNE HONA!!!!" - og så forstod de tungnemme forældre: Ind til Ronan

5 kommentarer:

  1. Åh mit hjerte smeltede lige der i det sidste afsnit

    SvarSlet
  2. Ville skrive det samme som Birgitte over mig <3 Derudover har jeg heller aldrig kunnet få mig til at rette på børne-ordene. Elsker de ord!

    KH Lisbet

    SvarSlet
  3. og de hænger fast de børneord! Hjemme hos os hedder leverpostej stadig oppedod, som var min storebrors udtryk, altså da han var 2... Nu er han 55....
    vores yngste datter, nu 10 år, opfandt ordet "ummenum", der betyder slik. Dét ord er så sigende at selv min kolleger på arbejdet har adopteret det :-)

    SvarSlet
  4. Ah, hvor kært. Retter heller ikke på ungerne herhjemme. Vores er tosproget (engelsk/dansk) og det gør det ret sjovt til tider når de blander de to sprog. Den ældste elskede sin sut som lille. Engelsk ord for sut er Dummy.... Vores datter råbte når sutten ikke kunne ses: Me nanny me nanny... Gav ingen mening men vi gættede ret hurtigt det var sutten hun ville ha'
    Begge unger siger stadig (de er nu 7 og 9år) når de kalder på deres Far: Daddy, try og come. Direkte oversat men forståeligt:)

    SvarSlet
  5. Haha <3 Så sødt. Jeg eeeeeeeelsker bittebåtter!

    - Anne

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.