På den (knap så) voksne måde

Ok, jeg ved godt jeg lovede at skrive i søndags. Men så havde jeg lige sovet helt vildt dårligt (og alt for lidt) i helt vildt dårlig seng i Udkantsdanmark, og så gik søndag selvklart på martyr-måden, og i går var vi i IKEA og jeg havde egentlig tænkt at vi kunne nå hjem med tingene (og blogge) inden vi skulle ud til Kaye og Jyden, men så passede det lige med at vi var færdige i IKEA da Kaye havde fri og så kunne hun jo lige samle os op på vejen, og så endte vi jo derude lidt tidligere end forventet, og så blev det lidt sent inden vi kom hjem, og så var der nogen der var kommet til at love nogen andre sex og så var den dag lissom også gået.

Er netop kommet hjem fra lægen (alt stadig kedeligt og gennemsnitligt med både mig og Baby) og har nu lidt tid at sidde og stene i, inden Manden kommer hjem fra måsjons-center. Han har lovet mig at vi lige sætter os med en kop te og får et overblik over baby-tingene, for jeg er gået totalt i hjerneblødning og føler jeg står med det hele selv og der er alt for meget og det er jo lige om lidt osv. osv. Hvilket er helt åndssvagt, eftersom jeg har den mest deltagende Mand, der gør alt hvad jeg siger, og vi i øvrigt ikke mangler noget som helst akut til når Baby kommer, bare vi husker at købe bleer på vej hjem fra sygehuset. Og selvom der nu er under tre måneder tilbage, så er det altså stadig riiiimelig god tid. Til alting. Men stadig, hjerneblødende hormonella har brug for at få tingene snakket igennem, så det gør vi.

Klarede i øvrigt fætter-kusine fest i nogenlunde stil. Lidt ærgerlig over at jeg måtte opgive klokken 22 og lægge mig på en sofa, og at jeg ikke lige havde krop til at være klædt i noget nedringet og stå i et hjørne og snave med Manden klokken fuld. Gjorde det hele på Mandens måde; tog afsted tidligt lørdag, bar møde med Det Ulidelige Familiemedlem med nogenlunde ynde, bad ikke en eneste gang om at komme tidligt hjem fra fest, blev og sov i skodseng (med hårde fjedre, som hverken mig eller Baby kunne lide. Den lå fandeme og roterede og bøvlede i en hel time), plagede ikke om at komme tidligt hjem søndag (selvom jeg var syg af træthed) - og da vi så endelig kom hjem kunne jeg ikke lægge martyr-minen fra mig. For som alle ved er det jo så pisse gavnligt for et forhold at køre noget-for-noget stilen. Christ altså, vi er ellers ret meget sådan nogle der er enige om at vi sammen aftaler hvad vi skal, og så er det en fælles beslutning, og ikke noget med at "så skal jeg til gengæld have..." Hvadenten det drejer sig om byture, familiefester eller Lego. Det havde jeg så åbenbart lige glemt, som jeg sad der på sofaen og hylede at han "altså godt kunne tage at spørge lidt mere ind til det hele" (jamen jeg ved det, det var overhovedet ikke vagt eller noget)

Nå, men i dag er en ny dag. Baby har det fint, jeg har det fint, Manden har det fint. Det nye Lusy Blom tæppe fra IKEA har det fint. Mon ikke vi kommer nogenlunde helskindede igennem dagen i dag.