- Lyserødt
- Fesen babyblå
- Noget som helst til "den lille prinsesse/prins"
Lad mig lægge ud med at sige at jeg ikke forsøger at påstå at der ikke er forskel på drenge og piger. For det er der, sådan statistisk set. Gennemsnitlig vil piger have brug for lidt ekstra opmuntring på det motoriske område, drenge på det følelsesmæssige - og senere bliver de små poder jo selv klar over forskellen og begynder at insistere på lyserødt/spiderman. Hvilket jeg egentlig også synes de skal have lov til.
Men, når det er sagt, så forstår jeg simpelthen ikke hvorfor man helt fra start skal inddele børn i "små prinser" og "små prinsesser". Christ, altså, de er alle sammen spædbørn der skriger, skider, æder og sover. Og faktisk ikke rigtigt noget andet. Selvom jeg går fuldt ind for at mine børn skal have lov til at udforske deres kønsroller ser jeg absolut ingen grund til at tvinge noget ned over hovedet på dem fra start.
Jeg får fuldstændig fniller af at læse fx BabySam-kataloget eller være inde i en babytøjbutik, hvor alting (alting) er tydeligt "drengeting" eller "pigeting". Helt ærligt, jeg skal bare have en baby. Som skal have nogle ting. Men så skal jeg til at vælge mellem aktivitetstæppe med "sejt" jungletema, eller et lyserødt rædsel, hvor dyrene har overdrevent store øjenvipper og sløjfer i håret.
Der er en del som gerne vil give Baby gaver og/eller strikke store mængder uldent tøj til den. Og åbenbart bliver det gjort meget sværere af at vi ikke ved hvad køn barnet bliver. Ja, der er nærmest krise på. Jeg forsøger ofte at forklare at vi sådan set bare gerne vil have en baby med hjem, og at vi er lidt ligeglade med hvad køn det bliver. Men det er åbenbart alt, alt, alt for svært at forstå, for "om det bliver en dreng eller en pige" topper stadig "omgivelsernes liste over ting der er spændende ved den her graviditet".
Min moster begyndte på noget med at "Mange forældre bliver bare fornærmede når man ikke kan se forskel"-argumentation. Og ligemeget hvor mange gange jeg sagde at jeg nok skulle love ikke at blive fornærmet (bare de kan se det er en !/#"&%#¤ baby) så beholdt hun sin "Mhmmm, men det ændrer sig jo når baby kommer"-mine på. Så fat det dog: Jeg er
Nåja, og så er alt det der lyserøde jo også bare pissegrimt.
Jep. Har det på samme måde. Bortset fra det med at kende kønnet. Ville det gerne. Fordi jeg er pisse nysgerrig.
SvarSletDet jeg ville sige var: Drop Drop DROP babysam og køb ind på nettet. Der findes så meget fint derude som ikke falder i hæsligt-kategorien
Tror også primært BabySam bliver brugt til at skabe et overblik. Er alt for nærig til at købe (ret mange) ting derude - så er nok også mest på Gul og Gratis jeg vil gøre mine internet-babykøb. Og i mødrehjælpens butik, hvor der altså virkelig er meget lækkert, kun lidt brugt (og billigt!) babytøj.
SletOg jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg er så ligeglad med at kende kønnet - men nu jeg tænker over det ville det faktisk føles helt absurd hvis det nu var en pige. Tror bare vi som default går ud fra at babyer inde i min mave er drenge. Haha
Jeg havde det på samme måde med Skrubbe - At selvom det ville være en dejlig overraskelse med en pige, var det jo nok en dreng:)
SletBabySam er Helvedes forgård. Det er et hæsligt hæsligt sted, så jeg gentager Husmoder og siger: drop det, og køb så meget som muligt over nettet og i gennere. Som du så også skriver, I vil gøre. Og lån jer frem, hvor I kan. Langt det meste af Øglens tøj var lånt, og da vi begyndte at komme op i størrelser (og en alder), hvor tøjet var blevet for slidt til at låne, så blev det købt brugt. Eller på hm.com.
SvarSletFor nylig købte jeg 4 store bæreposer med brugt tøj til Varanen på dba til ingen penge. Og når han ikke kan passe det mere (lige om lidt, fordi han vokser så p*ssehurtigt), så kan det sælges videre. Eller skippes ned i genneren på hjørnet.
Så genbrug er din ven. Og så er det også billigt. What's not to like. Man skal så bare lige styre hardcore udenom alt det tuttenuttede og fesne babyblå, for det er der (sjovt nok) en del, der gerne vil af med de steder også...