Erkendelser (23+6)

1. Jeg har en baby inde i maven
2. Det er ikke Ronan

Man skulle måske umiddelbart tro at begge dele var ret indlysende, men ikke desto mindre er det først nu det er begyndt at gå op for mig. Jeg tror måske det skyldes at jeg nu er så langt henne at Baby måske ville have en chance udenfor maven. Vi begynder at nærme os et territorium, hvor vores erfaring er lig nul: En levende baby. Det bliver noget helt nyt, hvor der er et helt nyt menneske jeg slet ikke kender, som bare kommer og laver det hele om. Og det synes jeg ærlig talt er ret overvældende at skulle forholde sig til.

Pludselig mangler jeg Ronan på en helt anden måde, og synes nogle gange alting bare er helt forkert. Jeg kan godt lide den lille baby inde i maven, men den er ikke Ronan, og jeg synes det er så uendelig vemodigt at den begynder at fylde så meget mere end ham. Fra at være Far, Mor og Storebror på kirkeården og Lille Nye i maven, går vi mod at være Far, Mor og Lille Nye - og så Storebror på kirkegården, og jeg kan ikke helt finde ud af om jeg har det godt med det. Ronan vil altid være vores førstefødte, og jeg synes egentlig han derfor fortjener at blive nævnt først, på trods af, eller måske især fordi han er død. Men samtidig vil jeg heller ikke have at Lille Nye skal stå i skyggen af en død storebror - for den skal aldrig, aldrig føle at den er et "andetvalg"

Jeg forsøger at holde fast i hvor vi er lige nu og her, for jeg bliver stresset og ked af at spekulere over fremtiden (hvor der er meget andet end Baby der er usikkert lige nu), og jeg har mest af alt brug for at kravle ind i en hule, hvor der kun er os. Hvor der er stille og trygt, og min store, stærke Mand holder om mig, så jeg kan finde ro til at mærke efter. For inderst inde, så bliver jeg så varm om hjertet når jeg tænker på at de alle tre er mine. At det er så mange at jeg kan sige jeg elsker dem alle sammen. Og jeg glæder mig så meget til det øjeblik hvor vi får Baby op til os, og det er ligeså indlysende som det er overraskende, at det var lige netop den der var derinde, og hele verden giver mening igen.