Jeg er sur og ked af det, og selvom der er nok at give sig til så gider jeg ingenting.
Jeg vil bare have Ronan. Jeg vil have at han må være med. Det er ham som skal være storebroren og det er så pisse snyd at han ikke får lov. Så skal vi stå dernede ved hans grav og sige "Det her er din lillebror/lillesøster", men han kunne slet ikke få lov til at opleve det, og så skal vi bare gå hjem bagefter med Nye Baby, men uden ham.
Nu var det lige blevet ok at det var sådan. Det var lige blevet ok at han var omme på kirkegården og vi var herhjemme og så var det bare sådan det var. Men det er bare overhovedet ikke ok at den ene af vores babyer skal bo her, når den anden bare skal være helt alene og langt væk, og slet ikke fik nogen af alle tingene.
Nye Baby er et helt andet barn. Den er sådan et barn som ikke er syg, og nu er den også sådan en som ville kunne leve udenfor maven, hvis den fik hjælp. Og det kan jeg slet ikke forholde mig til. At forskellen er så stor. Jeg vil gerne have alle tingene, og alle gæsterne, og en levende baby som skal bo her. Men det er bare så snyd, så snyd, så snyd at Ronan ikke fik noget af det. At vi ikke fik noget af det, med ham.
Jeg skulle egentlig skrive et indlæg og Verdens Hyggeligste Dag i går, hvor Emmie kom på besøg og var underholdende. Men jeg gider ikke. For i dag er ikke spor hyggelig. I dag er jeg bare sur over varmen, sur over Manden sover, sur over der ikke er nogen at lave noget sammen med, sur over der er blevet for langt til stranden, sur over vi ikke skal i Ikea NU, sur over vi ikke har bestilt noget til Babyen, sur over der stadig ikke er helt styr på barsel, sur over jeg ikke har frosset noget banan. Sur sur sur.
Det værste er at det er sådan noget sur som kommer og går, fuldstændig uden varsel. Og uden glidende overgang. Fuldstændig forrykt utilregneligt humør. Og så er det at selv jeg godt kan gå hen og blive lidt træt af mig. Hvis jeg altså ikke lige er sur og synes det er nogen andres skyld.
Jeg kommer lidt til at fnise over det med Hormonella, den sure, fede, kælling. Årh hvor jeg kender hende. Gravid-Hormonella er en helt særlig slags bitch. Og det har været mega-varmt i dag. Selv mig, som skal forestille ikke at være gravid, selvom det på dårli... de fleste dage, ligner at jeg er det, har været mega-urimelig og meget varm.
SvarSletDet er til gengæld ikke så sjovt, det med at Ronan bliver snydt. Selv om det er ER sådan det er, så er det stadig noget røv-snaps og snyd.
Det er jo helt absurd - ved ikke om det rent faktisk er hormoner, eller bare fordi der sker så meget på en gang. Men det er jo ikke sådan gradueret sur. Jeg bliver LIGE sur/ked af det over at Ronan ikke er her, og så at der ikke er noget frossen banan. Altså, i virkeligheden kommer det jo nok af det første, ing, men der er bare intet filter, så hele Hormonella-raseriet kommer ud hver gang.
SletOg hvorfor er det egentlig Hormonella er fed? Hvorfor er det ens krop føles en halv mere bredere og helt uhåndterlig på en dårlig dag? Når nu den ikke fejler noget de andre dage.
Væk Manden og send ham afsted efter bananis. Hormoner skal man ikke spøge med.
SvarSlet"Bananis" dækker i dette tilfælde over hjemmefrosset pære-bananmos - så hvis der ikke er noget skal man selv lave. Og vente på det fryser. Men Manden var sød og gemte den sidste til mig, så har en i fryseren til i dag :)
Slet