torsdag den 8. november 2012

Lidt om min mor

Hov, så gik der lige en uge. Jeg har ikke glemt jer, vi har bare haft travlt med at være inde i præbabyboblen, mig og Manden. Det er jo lige om lidt, og vi kunne måske ikke trække den ret meget længere med de sidste praktiske ting, eftersom Manden ligesom arbejder fra nu af og en uge frem. Så vi har været i biografen (jo, det er sgu da herremeget en praktisk ting!) og IKEA, og vi har samlet en kommode og vasket noget babytøj. Og så har vi slappet af og holdt i hånd, og været enige om at vi har haft et rimelig godt run, so far.

Massernes holdning var vist at jeg skulle starte med at fortælle om min mors besøg - selvom der måske i virkeligheden ikke er så meget at fortælle. På vej hjem efter at have fulgt hende til toget mandag morgen var mit hoved fyldt med det helt vanvittigt fantastiske blogindlæg jeg skulle hjem og skrive, men det var lidt som om det forsvandt undervejs. Måske det var al den modvind og regn der gjorde det?

Nå, men det korte af det lange er at jeg måske ikke fik sagt så meget. Ikke om de der store ting, i hvert fald. Men til gengæld blev jeg mindet om at jeg rigtig godt kan lide min mor (hvilket ikke automatisk kommer af at man elsker nogen), og at hun er der når jeg har brug for det. Det lyder måske som en mærkelig ting at glemme, men i det daglige hvor jeg ikke ser hende ret tit, og har gået og tumlet med alle de der tanker om min egen barndom og de ting der gør ondt... ja, så er "nu og her" en størrelse der godt kan være svær at holde fast i.

Så ja, ok, der er nok stadig en del ting som mit 5-10-15årige jeg gerne ville have sagt de ord jeg ikke havde dengang. Men det var virkelig dejligt at blive mindet om, og bekræftet i, at der ikke er noget mit 26årige jeg mangler at få sagt. Forstår I?

Hmm, jeg havde egentlig tænkt at nu Manden var på arbejde igen ville jeg kunne bruge al min tid på at skrive lange blogindlæg. Det gør jeg så åbenbart ikke, for han er lige stået op, og jeg er ikke kommet længere end her til. Oh well.

3 kommentarer:

  1. Jeg synes, det giver god mening. Her og nu er på en måde også vigtigere end fortiden, for den kan vi alligevel ikke ændre på. Omvendt kan man sige, at hvis fortidens sår skaber problemer i "her og nu", så er det vigtigt at få fortiden bragt på bane i nutiden, så fremtiden kan blive bedre. Giver det mening?

    SvarSlet
  2. Jeg synes, det giver virkelig god mening. Er enig med gravidgrahvad i, at fortidens sår kan være så dybe, at der skal noget mere til at hele dem. Men det lyder også på den anden side som om, at du er i stand til at tilgive din mor og nyde den følelse, hun giver dig idag...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det handler måske i virkeligheden ikke så meget om tilgivelse - men mere om at få nogle ting ud i åbenheden, som måske ellers ligger lidt og spænder ben for nogle ting.

      Slet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.