tirsdag den 27. november 2012

Termin

Så fra nu af er det slut med gode miner fra min side i forbindelse med:

"Har du født?" (nej)
"Så er det jo lige om lidt" (nej, der kan stadig være ti dage og en igangsættelse tilbage)
"Ej, så kan du jo føde NU" (nej, det havde jeg nok lagt mærke til)
"Jeg glæder mig SÅ meget til at se Baby" (jotak, det gør vi også, men hverken jeg eller Baby skynder os mere af at du er utålmodig)

Ikke at vi på den måde er utålmodige endnu. Vi er spændte, selvfølgelig, men i dag eller om en uge er fint med mig (helst ikke mere end en uge, for så skal vi til at tage stilling til igangsættelse og det vil jeg egentlig helst være fri for). Men jeg forbeholder mig stadig ret til at blive sur og tøsefornærmet - og hvis ikke over at jeg bliver træt af andres utålmodighed, så over at det er så helt utrolig dårlig stil at bringe emnet fødsel på bane med en kvinde der har nået termin.

Den første kom i morges, i øvrigt (hvis man ikke tæller min moster og mormor med, som nærmest lyncher min mor, hvis ikke hun har haft snakket med mig ca. fem minutter inden hun snakker med dem). Det var Prinsessen med et "Pøj, pøj med fødslen" Hvilket ikke gør så meget, eftersom hun er en af de få der gerne må være utålmodig (og logikken var at hun jo skulle nå at sige det INDEN jeg føder). Men stadig.

Nå, nok om det. Status ved termin:

Vægt: +10kg. Helt ok, men kunne nok godt have været lidt mindre hvis nu nogen havde holdt fast i ikke at spise så meget slik og kage. Men det blev helt ærligt lidt for trist i længden.

Strækmærker: En milliard, ca. Men må jeg lige spørge om noget? Hvorfor er det lige de skulle være så frygtelige? Nåmmen, jeg spørger bare, fordi det åbenbart er det værste i sådan en graviditet, så vidt jeg kan læse mig til i div. fora. Helt ud i "jeg håber jeg føder nu, så jeg ikke får flere strækmærker" og hylende smileys. Nej, bevares, hvis jeg fik valget ville jeg nok også vælge "ikke strækmærker", men det er riiiimelig langt nede på listen over ting jeg finder generende (meget tæt på bunden, faktisk) Altså, i løbet af ni måneder gror man 3-4 kilo baby inde i maven - det er vel ret forventeligt at det giver nogle ændringer?

Graviditetsgener: Efter den der kvalme og træthed lagde sig har der været forbløffende lidt. Synes virkelig det har været en nem graviditet, og det er først her den sidste måneds tid jeg synes det er begyndt at gøre ondt. Men heldigvis ikke (eller meget sjældent) på psykonas-måden. Nåja, og så får jeg spontan næseblod ind imellem. Hyggeligt.

Tegn på fødsel: Ikke rigtigt nogen. Kraftige plukveer - og snyde-plukveer, som viser sig bare at være Baby der roterer og får trykket alle de rigtige (forkerte) steder. Og så noget der måske er en slimprop i opløsning (ja, jeg ved det, I er glade for detaljerne)

Hvor træt jeg er af at være gravid: Ikke specielt. Undtagen de (få) nætter jeg er oppe at tisse 47 milliarder gange. Eller når Baby ligger og maser, så det bare gør ondt på den dårlige måde, og uden det er veer. Srjøst, hvis jeg skal have ondt, skal det også være noget der giver noget. Nåja, og så er jeg træt af det i den forstand at jeg begynder at stresse over at der er noget der hedder "overtidsvurdering", inkl. "aftale tid for igangsættelse", om en uge. Ønsker mig ret meget at Baby kommer af sig selv. Orker faktisk bare slet ikke flere undersøgelser og scanninger og hospitalsbesøg. Det synes jeg egentlig vi har haft nok af.

Terminsmaven:


Min poppede navle:

3 kommentarer:

  1. - vil nøjes med at ønske god slutspurt (for nu er der jo ligesom en deadline på projektet) og sige tak for fine mavebilleder. Jeg tror, jeg tog noget mere på. Nok tættere på 16 kg, men jeg synes din mave ser større ud. Skægt som det er helt forskelligt med den slags. Strækmærker er vist noget, der er arveligt... så dem kan jeg ikke snakke med om. Det gør vi åbenbart ikke i på den mødrende side af familien. Ingen klager dog :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var også overvægtig til at starte med, og så skulle vægtøgningen vist gerne holde sig på 8-10kg. Men synes egentlig lidt det er noget pjat, for der er jo kæmpe forskel på hvordan man tager på, og hvor nemt man kommer af med det bagefter.

      Det sjove er at jeg næsten ingen strækmærker fik med Ronan (to, eller sådan noget) på trods af at min mave voksede så voldsomt hurtigt i løbet af de sidste to uger, på grund af alt det vand. Den her gang kom de tidligere og har bare formeret sig lige siden - men tror måske det er fordi Nye Baby ligger anderledes og hiver maven nedad, så huden bliver strukket på en anden måde. Ok, jeg ævler, men synes faktisk det er vildt fascinerende.

      Slet
    2. Det er det også. Overraskende, egentlig, hvordan menneskebørn, der udvikler sig relativt ens i maven, kan give vidt forskellige maver - i størrelse, udseende etc. Min blev ret 'bred', og nåede aldrig rigtigt at 'falde ned'. Måske fordi der på 177 cm er fin nok plads til et fuldbårent barn i maveregionen uden at det skal trække nedad? Pas. Det bliver spændende hvordan det kommer til at se ud en anden gang.

      Jeg aner ikke, hvad jeg vejer nu - eller hvad jeg faktisk vejede de sidste par måneder inden termin. Vi ejer ikke en vægt, og jeg blev aldrig vejet hos læge eller jordemoder. Men jeg har en formodning af, at det meste babyvægt er væk. Tøjet passer i al fald igen. Mon man skulle veje sig, næste gang man er i Provinsen hos mormor og morfar? Kunne egentlig være fint nok at følge lidt med.

      ANYwho. Hav en dejlig aften og nat uden for mange opvågninger.

      Slet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.