Mens vi venter på begejstringen

Jeg er stadig træt. Og sulten. Omend sulten nu for det meste drukner i kvalme. Kvalme, kvalme, kvalme. Hele tiden. H-e-l-e t-i-d-e-n. Altid. Og fik jeg nævnt jeg er træt? For det er jeg. Ikke sådan søvnig-træt. Nærmere sådan tung-i-hovedet-og-kroppen-træt. Jeg er også sur. Virkelig sur. Men det er vist mest fordi jeg er træt og sulten og har kvalme. Det kan man godt blive lidt sur af, sådan i længden.

Nåmmen brok, brok, brok og alt sammen på grund af sådan en lille bitte blob inde i maven

Hvad mener I med I ikke kan se den? Det er sgu da herretydeligt

Jeg er 7 uger og noget henne, så det er jo i virkeligheden alt for tidelig at sige noget som helst. Men der var altså hjerteblink og blommesæk og god nok plads, så alt er indtil videre ok. Vi betalte os fra scanningen, for en "tidlig" scanning på sygehuset var så først den 24. Og så langt rakte mine nerver nok ikke. Overhovedet.

Testen var positiv den 26. marts og den første uge var ikke så slem. Jeg fik lige et lille flip da lægen blev syg og måtte flytte vores tid et par dage, men så har jeg heldigvis Manden til at holde hovedet koldt og sætte en tegnefilm på og tage det roligt. Og vores læge er jo i øvrigt også Jordens Rareste Læge, som gør noget ud af os og sætter ekstra tid af og den slags.

Naivt nok havde jeg tænkt at vi jo kunne nå at tage det værste kvalme mv. i opløbet, men så havde jeg lige glemt hvor slemt det faktisk er. Det er kun lidt over et år siden sidst og alligevel var jeg kommet frem til at "Nåmmen, så slemt var det jo heller ikke" og "Det er jo bare de første uger" og "Nu er vi jo forberedt, så er det nemmere" Men det var så slemt, det var ikke bare de første uger og det var heller ikke nemmere. Vil nogen godt minde mig om det næste gang, hvor jeg garanteret også har glemt det?

Indtil videre overlever jeg fordi jeg har Manden, som har ondt af mig og står på hovedet for mig, i stedet for at kalde mig sure kælling og skride i byen (hvilket jeg egentlig godt ville kunne forstå, så træls som jeg er) Jeg ville gerne gøre noget virkelig rart for ham til gengæld, men det er svært at komme på noget når det eneste jeg sådan rigtig orker er at ligge meget stille under dynen og drikke jordbærmælk.