lørdag den 14. april 2012

Mens vi venter på begejstringen

Jeg er stadig træt. Og sulten. Omend sulten nu for det meste drukner i kvalme. Kvalme, kvalme, kvalme. Hele tiden. H-e-l-e t-i-d-e-n. Altid. Og fik jeg nævnt jeg er træt? For det er jeg. Ikke sådan søvnig-træt. Nærmere sådan tung-i-hovedet-og-kroppen-træt. Jeg er også sur. Virkelig sur. Men det er vist mest fordi jeg er træt og sulten og har kvalme. Det kan man godt blive lidt sur af, sådan i længden.

Nåmmen brok, brok, brok og alt sammen på grund af sådan en lille bitte blob inde i maven

Hvad mener I med I ikke kan se den? Det er sgu da herretydeligt

Jeg er 7 uger og noget henne, så det er jo i virkeligheden alt for tidelig at sige noget som helst. Men der var altså hjerteblink og blommesæk og god nok plads, så alt er indtil videre ok. Vi betalte os fra scanningen, for en "tidlig" scanning på sygehuset var så først den 24. Og så langt rakte mine nerver nok ikke. Overhovedet.

Testen var positiv den 26. marts og den første uge var ikke så slem. Jeg fik lige et lille flip da lægen blev syg og måtte flytte vores tid et par dage, men så har jeg heldigvis Manden til at holde hovedet koldt og sætte en tegnefilm på og tage det roligt. Og vores læge er jo i øvrigt også Jordens Rareste Læge, som gør noget ud af os og sætter ekstra tid af og den slags.

Naivt nok havde jeg tænkt at vi jo kunne nå at tage det værste kvalme mv. i opløbet, men så havde jeg lige glemt hvor slemt det faktisk er. Det er kun lidt over et år siden sidst og alligevel var jeg kommet frem til at "Nåmmen, så slemt var det jo heller ikke" og "Det er jo bare de første uger" og "Nu er vi jo forberedt, så er det nemmere" Men det var så slemt, det var ikke bare de første uger og det var heller ikke nemmere. Vil nogen godt minde mig om det næste gang, hvor jeg garanteret også har glemt det?

Indtil videre overlever jeg fordi jeg har Manden, som har ondt af mig og står på hovedet for mig, i stedet for at kalde mig sure kælling og skride i byen (hvilket jeg egentlig godt ville kunne forstå, så træls som jeg er) Jeg ville gerne gøre noget virkelig rart for ham til gengæld, men det er svært at komme på noget når det eneste jeg sådan rigtig orker er at ligge meget stille under dynen og drikke jordbærmælk.

8 kommentarer:

  1. Nice! Lækker lille blob, nyd den sammen med jordbærmælken og fripas til at være træls :)

    SvarSlet
  2. Karoline: Åh, men fripas til at være træls er jo ikke sjovt når man har det elendigt :(
    Jeg ville gerne være glad og begejstret og så'n, men stemningen er nok i virkeligheden mere i retning af anspændt. Tror ikke jeg kommer til at slappe rigtig af og glæde mig før nakkefoldsscanningen er (vel)overstået. Og det er der jo nok en måneds tid til endnu. Ville ønske jeg kunne gå i hi indtil da

    SvarSlet
  3. Hvor er jeg glad på dine og jeres vegne, - og jeg ved godt, at du ikke slapper helt af... kærlighed herfra.

    SvarSlet
  4. NÅÅÅÅRH..

    Jeg er SÅ glad på dine vegne.. Det er SÅ tilladt med chokolade i store mængder - og sun lolly. Glem ikke sun lolly :D

    SvarSlet
  5. Hvor er det fantastisk ! På trods af kvalme 'n all. Stort tillykke. Hepper på, at ugerne går hurtigt, så nakkefoldsscanningen snart er (vel)overstået. Kh

    SvarSlet
  6. Ja, det er selvfølgelig en belastende tid, men liiige om lidt har du det forhåbentligt bedre. Jeg håber det hår stærkt så i snart er klar til for alvor bare at glæde jer :)

    SvarSlet
  7. KÆMPE tillykke! Jeg har godt nok ofte været forbi din blog, siden du skrev sidste indlæg, for at få be- eller afkræftet mistanken. Det var lidt af en teaser, sådan at smide op. ;)

    Jeg krydser også fingre for at tiden må gå hurtigt, og at alt må ordne sig på bedste vis for jer alle tre! Må jeg godt sende dig et virtuelt knus? Her kommer det, så duk dig, hvis du ikke vil have det:

    knuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuus

    fra GG

    SvarSlet
  8. Tillykke, hvor fint! Hvis du stadigvæk døjer med kvalme, så prøv akupunktur. Det hjalp mig virkelig meget ;-)

    SvarSlet