Jeg tror nogen har fyldt mit hovede med en sump. Eller måske er der sket en eller anden form for lockdown i min hjerne. Der foregår i hvert fald ikke ret meget derinde, selvom jeg har en fornemmelse af at det burde der. Jeg har faktisk en fornemmelse af at der et eller andet sted derinde ligger en hel masse og venter. Men lige for tiden er der kun to ting der gør sig gældende: Jeg har det elendigt og jeg er pissebange. Der er bare ikke plads til mere lige nu.
Det er frustrerende at ligge på sofaen dag ud og dag ind og se dårligt fjernsyn og drikke koldskål. Det er frustrerende at en let aflevering (meget let, faktisk) overhovedet ikke giver mening når jeg sæter mig til at lave den. Det er frustrerende at jeg ikke kan få hul igennem den kæmpestore - og altoverskyggende - overbevisning om at vi ikke får en baby.
Jeg er overhovedet ikke glad. Ikke bare en gang i mellem, ikke inderst inde, ikke det mindste. Jeg synes ikke det er spor spændende eller interessant eller hvad andre nu ellers kunne finde på at synes. Jeg er faktisk mest.... ingenting... i forhold til den baby. Og jeg synes kun det er frygteligt at vente. Der er absolut intet der er tilnærmelsesvist rart eller sjovt ved det her - ja, jeg ved det, jeg er et frygteligt menneske.
Men jeg vil fandeme have lov til at synes det hele er pisseultranedern, uden der er nogen der bagatelliserer det med "det bliver jo snart bedre" eller "sådan er det jo at være gravid" eller "det er jo det værd" For ved I hvad? Det er faktisk overhovedet ikke det værd, hvis der nu slet ikke er nogen derinde. Hvis der ikke er nogen derinde så er det faktisk kun lort, og nej, så er det ikke bedre at man nåede at glæde sig.
Jeg fortryder ikke et sekund alt det vi gik igennem for Ronan, og jeg ville uden at tøve gøre det hele igen. Nej, det jeg er bange for er at miste den lille blob inden den bliver til en baby.
Det kan jeg godt forstå. Jeg kan virkelig godt forstå, at du er bange for at miste den lille (til-da-ligelykke med det ellers:)) blop.
SvarSletKan du ikke få noget hjælp - akut-hjælp af en slags - til at komme igennem?
:ae ae:
SvarSletDet får jo hverken tiden til at gå hurtigere eller utilpasheden til at gå væk. Så jeg ligger stille, gerne med Manden i hånden (eller på vej ud efter revet æble til mig) og venter på det bliver tirsdag. Lige om lidt. Og det er både godt og skidt, for jo tættere på det kommer jo mindre kan jeg ignorere det. Jeg ville sådan ønske man kunne springe de første tre måneder over. Det var heller ikke sjovt sidst.
SvarSletNej, det gør det ikke. Selvom at nu er det tirsdag i morgen. Og du har jo nok alle de åndedrætsøvelser i verden, som kan hjælpe (eller ikke-hjælpe)
SvarSletJeg synes ikke du er et frygteligt menneske.
SvarSletDen her graviditet kan vel kun blive en lorte tid, fyldt med angst og bekymringer.
Du får sikkert nogle få lyspunkter, som er scanningerne, men ellers vil du sikkert bare være bange og ked af det.
Hvis du er heldig ender du med en skøn unge til sidst og så er lorte graviditeten overstået.
Jeg håber og ønsker alt det bedste for dig.
Knus Helle
som stadigvæk læser med
Jeg forstår virkelig godt hvordan du har det indeni, og synes det er super flot og ærligt skrevet af ovenstående, for det er jo sandheden! Desværre. Det burde være en hyggelig tryg tid, hvor der bliver bygget rede, men efter dine oplevelser er det bare ikke sådan det kommer til at forgå, men åhh hvor ville jeg ønske det for dig. Har læst din blog længe og har nærmest grædt med dig mange gange. Ihvertfald indeni! Er 7-9-13 sikker på denne blob bliver verdens dejligste og levende baby!! <3
SvarSlet-Julie