søndag den 6. februar 2011

Godmorgen... haha...ha

Vågnede klokken 6 i morges efter et mareridt. Den korte version af spasser-drømmen er at jeg var begyndt at bløde (selvom det ikke rigtigt var blod, mere sådan noget grums) og Manden var der ikke. Jeg havde en masse telefoner, men ingen af dem virkede eller også manglede de det nummer jeg skulle ringe til, så jeg gik rundt og rundt og mødte en masse som alle sammen sagde de ville hjælpe, men ingen kunne finde sygehuset og så blev de væk.

Jeg har haft den samme drøm flere gange før og det er blevet værre og værre for hver gang. Og nu er jeg bange. Psyko-bange. Jeg kan slet ikke slappe af og jeg bryder mig ikke om at være alene hjemme (og det tæller som alene, selvom Manden ligger og sover inde i soveværelset)

Er det sådan noget man kan ringe til vagtlægen med? "Hej, jeg har ikke ondt, og jeg bløder ikke, men jeg er sindsygt urolig for at der er noget galt med min baby" Kan de overhovedet gøre noget? Jeg mener, har de lige en dop-tone stående til hysteriske gravide? Eller bliver de bare megasure hvis man ringer og forstyrrer dem med sådan noget på en søndag?

2 kommentarer:

  1. Da jeg ventede Klara havde de en slags akut klinik på Hvidovre, hvor hysteriske gravide kunne komme og blive scannet med kort varsel, hvis man ikke mærkede liv osv. og var før 28. uge. Aner ikke om det findes på Fyn eller om det er sparet væk alle steder.
    Vagtlægen synes jeg generelt er ligeglad med alt. Jeg har aldrig oplevet hjælp fra dem til noget, ikke engang da min venindes baby faldt ned fra puslebordet og det senere viste sig at han havde brækket armen. Ham gad de ikke se heller.
    Nå. Men træk vejret. Angsten er ikke til at komme udenom, men du må trække vejret og tro på det og måske ringe til din læge i morgen og få lyttet?

    SvarSlet
  2. I den der pjece vi har fået fra jordemodercentret er der er nummer man kan ringe på hvis man har spørgsmål eller bekymringer. Telefontid: man-tirs-tors 12-13 - for det er åbenbart primært der gravide har bekymringer?!

    Jeg endte med at gå ud og besøge Mandens søster og det hjalp helt utroligt meget at snakke med en som ikke var direkte involveret i den der baby (og som ikke lige havde været på nattevagt)

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.