ADVARSEL! Dette går nok hen og bliver lidt af et bitter-indlæg. Ikke at I skal tro jeg er den bitre type. Det er bare lige en af de dage hvor sofa og dyner virker ualmindeligt tillokkende og resten af verden ellers bare kan pisse af.
Vi er ved at vænne os til Niecen. Måske fordi vi (faktisk uden at planlægge det) har set hende tre gange inden for den sidste uge. Det føles efterhånden helt normalt at hun er der, og selvom hun ikke kan så meget så er hun nu helt klart en person og ikke bare "den lille" Og hun er ualmindeligt dejlig og lækker og ama'r halshug der findes ikke nogen baby der er så fantastisk som hende. Nej, det var ikke det jeg var bitter over, selvom følelsen af at "sådan en vil vi også have" vokser til det næsten ikke er til at bære.
Nej, det som har gjort mig sur og bitter i dag er at jeg har fået &%!¤"# menstruation. Altså, ikke at det kommer som nogen specielt stor overraskelse, og jeg har jo prøvet det før, men det gav lige dobbelt-op på "universet hader mig"-følelse. Kender I det?
Og det er dobbelt (trippel?) op på spasser-ud-over-det-hele-nedern at vi lige har fundet ud af at et par i vores omgangskreds også er blevet gravide (altså, den kvindelige halvdel af parret). Og nej, vi (jeg) er jo ikke bitre over at andre bliver gravide (eller, jo, men det er ligesom den slags bitterhed man smadrer i gulvet og tramper på med det samme fordi det er noget pjat, og så glæder man sig på deres vegne); det der trigger bitterheden er at de kraftedeme ikke lige er sikre på de vil have det barn. Ok, dem om det, det er deres valg og jeg har al mulig forståelse for hvis de ikke er klar.
Men det er edderrøveme (jo, det er et ord) pisseunfair hold at det bare sådan hovsa-ups sker for dem, og os der ikke ønsker os noget højere er stuck her på en grå fucking fredag med blod ud over/af det hele.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.