tirsdag den 20. september 2016

Hvori jeg har en identitetskrise

Hva' så, Kone? Laver du ikke andet end at være forelsket for tiden?

Svaret er nej, ikke rigtigt. Jamen jeg ved det, det er røvsygt, for alle andre end mig. Jeg er 100% hende der sidder og stirrer tomt ud i luften og er ude af stand til at følge med i en normal samtale. Halvdelen af tiden er jeg uudholdeligt lalleglad lykkelig, og den anden halvdel af tiden er jeg uudholdeligt selvynkende ulykkelig af savn. You know the drill.

Er klar over bloggens titel ikke er så skidesuperpassende pt. Har nok i virkeligheden været upassende et stykke tid, har faktisk været ret meget mig-mig-mig på det sidste, nu jeg tænker over det. Altså, Manden er der jo stadig. Og Barnet. Og det er stadig ikke en skid som set på TV. Så på den led er det jo mest same old, same old.

Nu er der så også bare en kæreste. Som jeg stadig er ved at få til at passe ind i mit liv, men spørgsmålet er om han også kan passe ind på bloggen.

På den anden side, så er jeg jo også kendt for at være doven, og jeg ved I også er dovne (jo, I er, jeg ved det) og det ville være så besværligt for alle at skulle skifte både navn og url og hvad ved jeg.

Men nå, I er måske også alle sammen stået af for længst? I så fald gør det jo beslutningen en hel del nemmere.

6 kommentarer:

  1. Altså jeg er nok stået af på den måde, at jeg ikke lige ser manden i dit billede... er I stadig gift og bor sammen? (og måske gider du ikke svare på det og så er det helt i orden). Har lidt svært ved at hitte hoved og hale i det, men blognavn går nok og jeg er doven nok til ikke at bekymre mig om de ting. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi er stadig gift og bor sammen - og det har vi absolut ingen planer om at stoppe med lige foreløbig, hverken at bo sammen eller være gift :)

      Kæresten bor i København, så der er lidt logistiske udfordringer, men ellers er det ret straight forward. Heh.

      Slet
  2. Kære Kone.
    Jeg læser med, med tilbageholdt åndedræt, og jeg har egentlig ikke haft lyst til at kommentere, fordi jeg ikke tror, at du vil høre, hvad jeg har at sige. Men nu kommer det så alligevel.

    Hvordan forestiller du dig, at det ender? At du lever lykkeligt til dine dages ende med mand, kæreste og barn?
    Jeg kender til par, som har forsøgt forskellige variationer over det, I laver nu (og her går jeg ud fra at vi snakker et åbent forhold i ægteskabet og ikke en hemmelig affære) - faktisk har jeg selv været barn i en lignende konstellation, og der er intet godt kommet ud af det i nogle af tilfældene. Jo i en periode blomstrer den ene part, ligesom du gør nu, men på længere sigt er det endt med så utrolig mange sårede mennesker - ikke mindst børnene.

    Jeg siger det ikke for at fordømme dig eller de valg, I som ægtepar har taget, men jeg vil bare dele min erfaring af, at det med stor sandsynlighed ender med sårethed. Det kan være meget svært at se og tro på, når man står og er forelsket - så tror man jo altid, at man er den undtagelse, der bekræfter reglen - men det er ikke bare din egen sårethed, der er på spil. Det er også din datter, din mand og din kæreste, samt alle omkring dig som holder af dig.

    Du skal ikke føle dig forpligtet til at kommentere på, hvad jeg skriver her, og du behøver heller ikke forsvare dig for mig. Jeg har skrevet det for min egen samvittigheds skyld, fordi jeg følte at jeg har nogle erfaringer, som gør at jeg må vifte med det røde advarselsflag. Det står dig frit for at ignorere min viften :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du får svaret på messenger - det bliver vist lidt for privat at tage i et kommentarfelt :)

      Slet
  3. Jeg holder stadig fast og vente spændt på mere... er meget nysgerrig på jeres familie konstellation, øv at svaret på forrige spørgsmål ikke kom som kommentar!

    SvarSlet
    Svar
    1. Familiekonstellationen er som den plejer; Mand, Kone, Ronan, Gryntegris :)

      Slet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.