mandag den 6. juni 2016

Hvori det er dagen hvor det vender

I dag er dagen hvor jeg græder mig selv i søvn.

I dag er dagen hvor jeg bliver i tvivl om hvor meget der er min seksuelle frigjorthed og hvor meget der er savnet af dig.

I dag er dagen hvor jeg bukker under.

I dag er dagen hvor jeg ingenting er sikker på længere.

I dag er dagen hvor jeg ikke længes efter andet end at du holder om mig. Billedligt talt, selvfølgelig. Selvom jeg også mener det bogstaveligt.

I dag er dagen hvor jeg savner dig mest.

Og skal vi så ikke sige at fra i morgen begynder jeg at savne dig mindre?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.