mandag den 18. november 2013

Hvori det skal til at være slut med natamning

Da Gryntegrisen var en times tid gammel spiste hun sit første måltid mælk. Uden nogen som helst form for pjat. Et døgns tid gammel sugede hun sig fast og gav ikke slip før mælken var løbet til og så spiste hun pænt og regelmæssigt (og ikke mindst hurtigt) og fandt relativt hurtigt ud af at man godt kunne klare sig med en enkelt amning i løbet af 11-12 timers nattesøvn. I sommers var der endda en lang periode hvor hun slet ikke blev ammet om natten.

Men. Først gik det baglæns, så. gik.. det... i.... stå. Hun begyndte at vågne ikke bare en, men to (!) gange om natten, og bedst som vi var ved at forsøge at rette op på det, var det jo tid til vuggestuestart. Og det var ligesom voldsomt nok for hende, uden vi behøvede at kæmpe 1½-2 timer hver nat om noget amning. Især når hun tydeligvis havde brug for lidt ekstra tryghed.

Men NU skal det kraftstejleme være slut. Det er ikke så meget det at hun vågner to gange og vil have mælk. Det er mere det at hun ofte har svært ved at falde i søvn igen bagefter, og at hun cirka ligeså ofte vågner så meget op at hun tisser (helst ud over det hele) og derfor også skal skiftes. Klokken midt om natten. Min tålmodighed er opbrugt, og jeg har opdaget at jeg er et meget dårligt og grimt menneske mellem 23 og 02. Jeg er et forbløffende overskudsagtigt og venligt menneske klokken 03.30, men klokken 01.15 har jeg ingen tålmodighed. Og jeg vil gerne have min nattesøvn tilbage nu.

Indtil nu har vi mest taget det amning som det kom, og så er det gået af sig selv. Undtagen da vi afskaffede formiddagsamningen. Altså, det gik stille og roligt, men det var en aktiv beslutning, fordi hun skulle til at starte i vuggestue og det virkede helt ærligt noget nemmere at vænne hende af med det på forhånd, stille og roligt, end at der pludselig var kold tyrker.

Min mor siger det er u.mu.ligt at stoppe med natamning, så længe jeg ammer om dagen. Men vi trives jo begge to fint med de andre amninger (putte-, godmorgen- og eftermiddagsamning) så dem ville jeg egentlig gerne fortsætte med indtil det stopper af sig selv. Lige nu er der kold tyrker på natamningsfronten, med det resultat at hun er vågen 1½ time midt om natten, med meget varierende grad af skrigeri. Hun bliver tilbudt vand og et kram hvis hun er ked, og vi tænder ikke lys og snakker kun med soooooooove-stemmerne. I nat (min tjans) var hun nem nok at genputte når hun rejste sig op, og hun lå ligeså stille i sin egen seng. Hun sov bare ikke, og rejste sig og kaldte med jævne mellemrum. Hun blev ked af det (og skuffet) da jeg prøvede at tage hende over i den store seng (så jeg ikke behøvede at sidde/ligge i akavet stilling ind over tremmerne), men faldt hurtigt til ro da jeg lagde hende tilbage i egen seng.

Så nu spørger jeg jer, der har langtidsammet: Hvad er jeres erfaringer? Skal jeg indstille mig på afbrudt nattesøvn indtil fuldstændig ammestop? For hvis valget står mellem nattesøvn og amning ved jeg helt ærligt ikke hvad jeg ville vælge - det føles slet ikke som om jeg er færdig med at amme, men på den anden side føles det ret meget som om jeg gerne vil have sammenhængende søvn.

8 kommentarer:

  1. Jeg har jo svaret på IG mht. nat-amme ;-) men derudover så har jeg ingen erfaring med langtidsamning. Begge mine drenge sagde selv stop (nr. 1 omkring 7-8 mdr. og nr. 2 omkring 6-7 mdr.) og gad ikke amme mere, så har aldrig været ude i det helt store drama omkring total amme-stop.

    SvarSlet
  2. Jeg er også et bedre menneske sidst på natten. Vi har delt det op, så Manden tager dem før 3 og jeg derefter
    Jeg har ikke langtidsammet, så jeg kan ikke hjælpe på den front.

    SvarSlet
  3. Min erfaringer siger tre nætter efter nul mælk om natten, så glemmer de hvorfor de vågner/mælken og så sover de igennem (hvis man er heldig) fra 4./5. nat. Så bare hold i, du kan sagtens amme videre om dagen. (Har ammet mine tre piger til de blev ca et på)

    SvarSlet
  4. http://www.dailymail.co.uk/news/article-2512191/Doctor-Who-fans-flock-east-London-50th-anniversary-exhibition-materialises.html

    SvarSlet
  5. Jeg har langtidsammet tre børn uden at natteamme hele vejen igennem. Hold fast i, at der er trøst, sut og keeedelige voksne om natten, så skal det nok snart vende!

    SvarSlet
  6. Jeg ammede min søn, til han var toethalvt, men stoppede natamningen, da han var 10 mdr. Så det mener jeg altså er noget vrøvl. Vi gav ham en kold tyrker på tre nætter eller sådan noget, hvor det kun var far og vand, og så glemte han alt om det (ikke dermed sagt, at natteroderiet stoppede; det handlede bare ikke om mælk) – og jeg ammede lystigt videre om dagen. Så jeg siger: Go for it! Både natammestop og langtidsamning! :-)

    SvarSlet
  7. Kun far om natten. Så er der ikke noget, der dufter rart og mælkehyggeligt. Måske en godnat-grød inden putning, så det helt sikkert ikke er sult, der vækker hende. Jeg ammede om dagen efter vi stoppede om natten, så jeg tilslutter mig koret af 'det kan man altså sagtens'. Bean sagde selv stop og tak for amning da hun var et sted mellem 13 og 14 måneder - det passede med athun for alvor blev sikker på benene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kun far om natten er desværre ikke rigtigt en mulighed for os - Manden har natarbejde. Nu er morgenamningen også droppet så hun aldrig oplever scenariet "at komme op af sengen og få mælk" (selvom jeg havde håbet hun ville fatte at lys tændt=mælk, lys slukket=sove)...men vi arbejder hen imod at droppe amningen helt. Jeg ville gerne amme rigtig længe, og mindst indtil hun selv sagde fra, men jeg kan godt mærke at det ikke kommer til at fungere for nogen af os, og så må det jo være slut.

      Slet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.