For han spillede jo dem alle sammen igår, alle dem vi hørte så mange gange den sommer. Men der er stadig et par afsnit til vi kommer til det. Så nu snyder jeg altså, for det synes jeg er for lang tid, når det nu var i går vi var afsted.
----
Så står han der, ham der tre måneder senere blev min, og jeg kan slet ikke holde det tilbage længere. Jeg har sat Bryan Adams på, for det har vi hørt så tit, og jeg havde regnet med han ville træde ind af døren til "Back to you". Men han er langsommere end beregnet, så i stedet er det "Please forgive me" der spiller, da han lægger armene om mig.
Vi siger ikke noget i lang tid. Kigger bare hinanden dybt i øjnene. Kysser. Mit hjerte banker så hårdt at det føles som om det ikke kan være i mig. Han er varm og blød og dufter helt vidunderligt, og hele min krop skriger efter ham. Jeg har lyst til aldrig at give slip.
Det var slet ikke sådan det skulle være. Jeg er ikke klar til at nyt forhold. Men alting falder på plads i mig. Det er ham. Ham. Ham. Jeg er forelsket, voldsomt og pludseligt, og der er ikke noget at gøre.
"Please forgive me, I know not what I do
Please forgive me, I can't stop loving you"
Ååååhhhtr. (Det lyder som om det var en god koncert)
SvarSlet