torsdag den 21. februar 2013

At turde (den der kønsidentitet)

Jeg har aldrig opfattet mig selv som specielt feminin. Selv i min lyserøde periode i børnehaven, hvor mit kæreste eje var prinsessekjolen fra min moster, var jeg stadig glad for biler, puderum og ting der skulle bygges. Jeg vil ikke sige jeg var en drengepige - det er et åndssvagt udtryk, der holder fast i nogle meget stereotype kønsroller, og jeg har altid opfattet mig selv som en pige. Bare ikke som en tøset en af slagsen.

Ok, jeg væver måske lidt. Men det er fordi det er svært. Især fordi det også hænger sammen med seksuel orientering, og så er det jo det for alvor bliver privat. Og svært at være seriøs omkring, fordi vi alle sammen er vokset op med "det er ikke noget vi taler om".

Dyb indånding. Here goes. På den uelegante måde. Ja, jeg væver igen. Nu skal jeg nok stoppe. Nu.

Jeg er biseksuel, men jeg har aldrig været sammen (som i sammen-sammen) med en pige. Jeg har haft lyst til det (obviously) og jeg har et par pige-forelskelser i baggagen. Da jeg gik i 10. klasse faldt jeg pladask for Ray, den amerikanske udvekslingsstudent, og fik faktisk samlet modet til at fortælle hende det. Det eneste jeg fik ud af det var en solid omgang mobning (aldrig af hende, men af de andre piger), som endte med at mine lærere indkaldte mig og min mor til samtale - hvor de snakkede om at jeg ikke kunne begå mig socialt, og de fortalte min mor om hvad jeg havde sagt til Ray (noget så farligt som "I have a crush on you"). Måske ikke lige sådan jeg havde tænkt mig at springe ud for mine forældre, men hun gjorde nu ikke noget nummer ud af det, min mor.

Nå, det blev måske lige lidt mere vævning, men det er bare fordi jeg ikke kan tage mig sammen til at komme til det virkelig relevante. Fordi jeg er flov over at stå ved det, måske? Fordi jeg egentlig synes det er for underligt? Fordi jeg måske tænker at I alle sammen vil synes jeg er mega freaky? Fordi jeg ved Emmie læser med, og det er virkelig underligt at skrive sådan noget når man ved en af ens bedste venner så finder ud af den slags om en?

Og gud... gad vide om Manden egentlig hørte efter dengang jeg fortalte ham det?

Puha. Nå. Der hvor det bliver indviklet i forhold til min kønsidentitet er at jeg aldrig har haft lyst til at være i et lesbisk forhold. Jeg har lyst til at være sammen med en anden kvinde, ja (altså, hvis ikke lige jeg var lykkeligt gift med Manden), men... dyb indånding mere... jeg forestiller mig altid, at så var jeg manden. Ikke intellektuelt, vel, for jeg er godt klar over hvordan min krop ser ud. Men fantasi-mæssigt... ja, så er jeg i den sammenhæng mand.

There, I said it.

Det er jo ikke fordi det som sådan har nogen praktisk betydning for mit liv, eftersom jeg befinder mig ret solidt i en tilfredsstillende Mand-Kvinde konstellation. Det eneste er at jeg aldrig (som i aldrig) har fantasier om at være sammen med mænd (med mindre Manden indgår, men det behøver vi ikke gå i detaljer med). Så hvis jeg så porno læste smagfuld erotisk litteratur (eller forfattede noget selv) - og jeg siger ikke at jeg gør, men hvis jeg gjorde - ville jeg identificere mig med manden.

Jeg er glad for at være Konen, og nu også Moren, som jo i den grad er kvinde-roller. Jeg føler mig enormt godt tilpas i begge roller, selvom jeg sjældent fremstår specielt feminin, eller opfatter mig selv som sådan. Jeg er i øvrigt også glad for min krop og mit køn, og det føles bestemt ikke forkert.

Men det tror jeg det ville hvis jeg var i et forhold med en kvinde.

.....

Hmm, måske jeg i virkeligheden ikke er biseksuel men to slags heteroseksuel?! Findes der et ord for det?

.....

Ok, nu udgiver jeg det

.....

Nu

.....

Hate-comments commence

16 kommentarer:

  1. Sejt. Du turde. Det er et vigtigt emne, køn og kønsidentitet. Måske særligt for alle dem, der ikke helt kan passe ind i de 'almindelige' kasser. Eller også er det mindst ligeså vigtigt for fx mig, der passer ind i sådan en 'almindelig', heteroseksuel, kvinde-kasse?

    Pointen: du er sej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg føler mig i virkeligheden ret heldig at jeg er endt sammen med en mand - på den måde slipper jeg for at være nødt til at konfrontere verden med min kønsidentitet, sådan til daglig. I sammenligning med det er sådan et anonymt blogindlæg jo piece of cake.

      Slet
  2. Totalt sejt! Skønt når der er nogen, der tør være ved, at de falder udenfor kasserne. De kasser er alligevel så kedelige.

    - og hvis jeg havde været Ray, ville jeg bare have været glad!

    SvarSlet
  3. ...Tro mig, din mand lyttede efter ;)
    Men jeg er på samme måde... bortset fra at jeg aldrig har været flov over det.. eller skjult det. Eller nøjes med at fantasere om det. Hvad ER der egentligt at være flov over?

    Ok.. nu er jeg også både højere og større end de fleste jeg kender (bla. min kæreste) så nok ikke så svært at forestille sig at være manden, men alliwl... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er intet at være flov over - men det kan bare være så forbandet sårbart. Især fordi der findes snævertsynede folk, der tager det personligt at man er anderledes end dem.

      Men som sagt, så er det jo ikke noget der påvirker min hverdag, eftersom jeg er endt sammen med Manden :)

      Slet
  4. Christ en åndssvag lærer du havde i skolen. Nå.

    Men udover det: Jeg har egentlig aldrig tænkt over det med, at man kan identificere sig med et andet køn, når det kommer til sex. Måske fordi det ikke er et issue for mig...

    Jeg er stolt af dig! Stolt over at du turde trykke udgiv!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skiftede også skole umiddelbart efter den samtale. Siden har jeg ofte fortrudt at jeg ikke gav dem min ærlige mening inden jeg gik. Eller sendte et brev. Det er nok lidt sent nu.

      Jeg har endnu ikke fundet et ord der dækker min kønsidentitet - men jeg har selvfølgelig heller ikke ledt specielt grundigt.

      Slet
  5. Du er sej. Og din lærer var en nar. Som Karoline-med-K skriver, ville jeg også have været glad, hvis jeg var Ray.

    SvarSlet
  6. Hvad så nu, er det o.k. at du trykkede udgiv?
    Jeg ser dig i hvert fald ikke med andre øjne.
    Du er sej. Stå ved.
    :)

    SvarSlet
    Svar
    1. På den ene side er det enormt angstprovokerende, fordi jeg sætter mig selv i en sårbar position. På den anden side er det bare sådan lidt "meh" - for det er jo den jeg er, og at jeg trykkede udgiv har jo hverken gjort fra eller til.

      Slet
  7. Hvor godt at du turde! Vi må hver især se os selv i øjnene, som vi er, med køn, seksualitet og hele pivtøjet!

    SvarSlet
    Svar
    1. I øvrigt, nu stiller jeg lige et spørgsmål fra en nysgerrig (mig selv):
      Spiller din seksualitet og kønsidentitet ind i den måde, du vil opdrage din datter på? Og hvordan? Tænker du noget særligt om, hvordan hendes kønsidentitet skal forme sig?

      Føl dig fri til ikke at svare :)

      Slet
    2. Uha, det kræver vist et helt indlæg for sig selv. Men ja, det er afgjort en ting jeg (vi) tænker over - det er jo bl.a. en af grundene til jeg modsætter mig lyserød i større mængder.

      Slet
  8. Der er allerede blevet sagt nogle fine ting, så jeg vil bare erklære mig enig: godt indlæg med nogle vigtige pointer:)

    SvarSlet
  9. Sejt turdet! Ærgerligt, at det skal være en stor ting at fortælle, men et indlæg som dette afmystificer jo og er et skridt på vejen til, at kønsidentitet og seksualitet ikke forbliver et issue. Fremtiden ser lys og kasseløs ud:)

    SvarSlet
  10. Tillykke med udspringet!

    Og vi er flere, end du tror...

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.