søndag den 14. oktober 2012

Uden titel. Og uden indhold.

Manden er nu tilbage på arbejde. Men jeg har det stadig skidt.

Jeg havde tænkt mig at skrive et sammenhængende og intelligent indlæg om det der dilemma med hvornår det er ok at bede om hjælp. Og hvornår man bare er til besvær. Om angst for det er skidt-skidt, på den rigtige måde, og ikke går væk igen før Nye Baby kommer. Om at jeg igenting kan. Om at jeg ikke aner hvad jeg skal stille op med al den uforklarlige tristhed og ensomhed jeg pludselig føler.

Desværre kan jeg ikke samle tankerne nok til at det bliver hverken sammenhængende eller intelligent. Og jeg kan sjældent præcisere min tilstand nærmere end "Jeg har det bare rigtig skidt"

5 kommentarer:

  1. Åh søde kone... man skal bede om hjælp!
    Og man er aldrig til besvær - slet ikke når man er gravid!

    SvarSlet
  2. Det er noget skidt. Men bed om hjælp. Al den hjælp du kan få. Jeg håber, at du snart får det en smule bedre

    SvarSlet
  3. Bed om hjælp. Nu. Fordi det er bedre end alternativet. Al den bedste karma til dig.

    SvarSlet
  4. Bed om hjælp og pas på dig selv!

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.