onsdag den 24. oktober 2012

Noget om flovhed - eller Hvordan Tingene Har Det Med At Smelte Sammen Oppe I Hovedet På mig

Ærlig og selvudleverende blog, er det ikke det jeg gør i? Det bliver det i hvert fald nu.

I går formiddags var vi til jordemoder, og vi havde aftalt at Manden kunne tage ned og træne bagefter, eftersom det ligger sådan ca. i samme retning. Det var meget længe siden han havde været afsted på grund af hans dumme ryg, så han havde lidt ekstra penge med, så han kunne gå i varmtvandbassinet i badelandet bagefter. På vej til jordemoder kommer jeg pludselig til at tænke på gåturen hjem alene, og har egentlig meget mere lyst til at følges med Manden bagefter. Jeg kommer ellers aldrig i svømmehallen, fordi jeg synes der er lige lovlig langt at gå, men hey, vi ville jo alligevel allerede være næsten helt derude, og det ville være hyggeligt med en fællestur i badeland.

Manden er den sødeste mand i verden, og tilbød at gå tilbage efter mit badetøj og et ekstra håndklæde, selvom han så skulle skynde sig meget, for at nå at indhente mig igen. Jeg vraltede videre alene, og havde det fedt med mig selv. Det bliver jo pissehyggeligt. Selvfølgelig kan jeg spontant tage med ud af svømme, hvad er the big deal? Er top-modig og virkelig fleksibel - og hvad så hvis vi ikke når hjem til frokost? Så spiser vi da bare nogle pomfritter eller tager på Burgerking eller sådan noget. Der er kun fem uger til termin, hvis ikke vi skal gøre noget spontan-hygge sammen nu, hvornår fanden skal vi så? Ha, så så man lige mig være den søde, overskudsagtige Kone, som er totalt i stand til at være ligeglad med madbudgettet og at svømmehallen er dyr og at der er alle mulige andre mennesker man skal klæde om sammen med et sted man ikke kender. Fuck yeah, vi ta'r sgu bare spontant i svømmehallen!

Heldigvis nåede Manden tilbage lige i tide til samtale, og alt var (selvfølgelig) helt almindeligt og i orden med Baby, som vist endda lod til at få fast med hovedet. Da vi gik tjekkede Manden lige om jeg stadig havde mod på at tage med, og jeg sagde at jeg glædede mig, for vi trængte fandeme til den hyggedag. Også selvom der stadig var et stykke vej at gå, og en bakke at forcere. Men langsomt tempo og tung mave til trods kom vi derud - bare for at finde ud af at badelandet har lukket om tirsdagen. Men jeg kunne da stadig svømme baner i sportsbassinet? Ellers tak, nok.

Var fuldstændig ødelagt, og begyndte at tude da jeg satte mig ud på bænken for at vente, mens Manden gik ind for at træne. Heldigvis kom han ud igen for at give mig sin telefon og et kram, og han sluttede sin træning tidligt for at komme ud til mig igen. Tror jeg tudede hele vejen hjem, og kunne slet ikke overskue at vi egentlig havde aftalt at handle ind på vej hjem, og jeg havde ikke engang lyst til at finde en burger et sted, selvom Manden var sød og tilbød det. Ville bare hjem, hjem, hjem. Følte mig som den største taber i verden, men Manden var bare sød og lavede lækker hyggefrokost og holdt om mig og hentede dyner og lavede te.

Og så var det flovheden satte ind. For hold kæft hvor er jeg flov over at være 26 år gammel og så tage sådan på vej over at svømmehallen har lukket. Jeg er så flov over at være et voksent menneske og så gå og tude på den måde ude blandt andre mennesker. Det er flovt at jeg så bare ingenting kan eller vil. For normale mennesker ville jo stadig være i stand til at spise en burger, selvom man ikke havde svømmet først. Og jeg er så flov over at jeg bliver så lillebitte og ingenting kan være for Manden - ikke engang den mindste lille hygge-idé kan jeg finde frem.

Men faktisk, så er der noget jeg er endnu mere flov over. Jeg synes faktisk det er endnu værre at jeg til at starte med følte mig så pissesej. Normale mennesker bliver ikke uforholdsmæssigt stolte af sig selv fordi de beslutter sig for en tur i badeland. Med mindre de er 5 år gamle og har vandskræk. Skammer mig i dén grad over at jeg gik der og fik helt høje tanker om mig selv. Som om jeg bliver det sejeste menneske i verden af at sige jeg gerne vil med i svømmehallen?

Ved ikke om vi tager afsted i dag i stedet for. Noget af charmen er ligesom gået af det, når ikke det er en spontan fordi-vi-har-det-godt-i-dag-og-har-lyst beslutning. Men på den anden side så trænger vi faktisk til den tur. Vi trænger til noget hygge, og noget ikke-bare-sidde-på-sofaen. Og så var det måske netop godt at tage afsted, fordi jeg bare overhovedet ikke har lyst længere - for hvis vi ikke kommer afsted i dag, så vil det bare være et nederlag for evigt.

9 kommentarer:

  1. Jeg håber I kommer afsted!

    Da jeg var gravid med Trolden, var vi på sommerferie i Italien med et hold venner. En af dagene brugte vi i Firenze, og jeg havde på hele turen forsøgt at overtale de andre til at tage med mig i Uffizi galleriet (et kunstmuseum, ja), men de gad ikke, og så besluttede jeg mig for selv at gå derind, for det ville jeg altså gerne se.
    Jeg følte mig også pissesej over sådan at gå på museum helt mutters et fremmed sted. Jeg følte mig også virkelig kulturel og overskudsagtig. Da jeg så kom derhen, viste det sig, at der var så mange besøgende, at man skulle booke tid til at komme ind, og jeg kunne ikke nå at få en tid, inden vi skulle køre hjem igen. Hold nu op hvor jeg tudede. Midt på gaden i Firenze. Fordi jeg ikke kunne komme på museum. Flovt!

    Nå, jeg prøver vist bare at sige, at jeg kender det - lidt i hvert fald. Og måske bliver det på et tidspunkt lidt morsomt. Det synes jeg, at min Firenze-historie er blevet efterhånden.
    Måske bliver det også endnu nemmere at grine lidt af det, hvis I kommer i svømmehallen i dag? Så nederlaget bliver vendt til sejr?

    SvarSlet
  2. Jeg synes overhovedet ikke, der er noget at være flov over. Dels er du sprængfyldt med hormoner (og baby), dels er det da i orden at føle stolthed over, at du er i stand til at sprænge hverdagsrammerne, hvis du ikke er det i dagligdagen. Det kan da godt være, at der er nogen, der afviger fra Planen hele tiden. Godt for dem, men hvis det ikke er noget, du praktiserer, så må man gerne give sig selv et mentalt skulderklap.

    I øvrigt synes jeg også, det lyder som om, I både har behov for og fortjener en kærestetur. Uanset, om I er spontane eller om I har planlagt det. Håber, du allerede er på vej med badetasken pakket.

    PS: Sguda også pissetypisk, at det der badeland har lukket lige den dag, I skulle bruge det. Nemesis, din bitch!

    SvarSlet
  3. Jeg synes, at jeg er pissesej, når jeg er på café selv. uden barnevogn eller noget... og så er det også skidedejligt at bare sidde der selv.
    prøv lige at vende det om én gang til - Du havde faktisk så meget overskud, at du tog spontant af sted mod svømmehallen. Det sys jeg da også er noget. Det kunne jo fejres med en svømmetur:)

    SvarSlet
  4. Jeg håber SÅ meget du kommer afsted. Det er så godt at svømme som gravid.. Man mærker næsten ikke vægten :) Jeg gjorde det gennem hele graviditeten.. Det var SKØØØNT!

    Jeg tudede dælme mange gange som gravid.. Jeg tuder normalt ufattelig let og det blev så bare x 5 da jeg var gravid.

    og du skal da ikke være flov! Jeg synes du er sej. Jeg er også selvfed og stolt over mig selv når jeg gør noget jeg ikke "tør" eller ikke har overskud til - fx at ringe til fremmede.. Uh jeg bliver SÅ stolt af mig selv ;)

    SvarSlet
  5. Jeg ville ønske jeg bare kunne skyde skylden på den tykke mave og dertilhørende hormoner - men det er desværre sådan jeg er normalt. Jeg er faktisk så dårlig til at være i situationer hvor der indgår andre mennesker at det nærmer sig shut-in stadiet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har alle sammen forskellige udfordringer i vores liv; ting, vi synes er ekstra vanskelige, men som andre betragter som et stykke af kage. Men det, at det er let for nogle, må ikke fratage os stoltheden, når det ind i mellem lykkes os at kæmpe mod vanskelighederne og måske endda overvinde dem - i hvert fald for en stund. Det må heller ikke fratage os sorgen over, at det ind i mellem ikke lykkes at kæmpe eller at vi oplever nederlag. For det er jo ikke "de andres" kamp. Det er vores egen.

      Giver det mening? Jeg prøver vist bare at sige, at uanset om det er maven eller ej, der bærer "skylden" for dine følelser, så prøv at give dig selv lov til at have dem, selvom nogle ville have reageret anderledes i de samme situationer.

      - i virkeligheden burde jeg sige det samme til mig selv. Det er som om det er sværere at se, når man selv står i kaos og føler sig forkert.

      Slet
  6. ... Alle ved da ar pommes fritter smager bedre når man har haft klorvand i munden. Det er en totalt nedtur at få afbrudt en glædelig forventning med en skide lukkedag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, men havde de så pomfritter da vi endelig kom derud? Nej! Og de kalder sig et badeland. Tsk, tsk.

      Slet
  7. Afsted til badeland. Spontant eller ej. Varmt vand er dejligt for tykke maver - skyklapper på og glem alt om de andre mennesker. Og nyd burgeren bagefter. (Og klap dig selv på begge skuldre for at tænke uden for boksen. Det er sejt.)

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.