Den lille skid

Nå, men det var bare stadig ikke helt godt med den der Ananas. Overhovedet.

Vi var til scanning igen i tirsdags og der var ikke rigtigt nogen tvivl om at der er noget galt med Ananas-barnet. Så sagde vi ja tak til en fostervandsprøve så de kan finde ud af hvad der er galt - især hvis det nu ikke er Downs, for så er det nogle andre ting de skal se efter. Det var pænt nedern på den nedern måde at få stukket en psyko-lang nål ind i maven, men heldigvis var det hurtigt overstået og det var en rigtig sød sygeplejerske vi snakkede med. Så nu venter vi. Det foreløbige svar på prøven skulle gerne komme i starten af næste uge, i hvert fald inden den næste scanning der ligger på torsdag. Hvor der skal være en børnehjertekirurg med til at kigge på hjertet (som heldigvis ser fint ud indtil videre, men de har ikke kunnet se det helt godt nok endnu) og en anden børnelæge som kan fortælle om alt det andet der kan være galt. Det er lidt overvældende med alle de læger, men samtidig har vi også brug for nogle reelle, praktiske svar. Eller i det mindste et "best case"-"worst case" interval at forholde os til.

Jeg er ked af det er lidt af et kort og klinisk indlæg, men jeg kan simpelthen ikke holde ud at tænke på konsekvenserne af det der svar. Lige nu skal vi bare holde sammen på det de næste dage og håbe på det bedste indtil andet er bevist.

Jeg ville ønske det var en aprilsnar, men jeg har stikmærkerne på maven til at bevise det.