Hvori gaverne listes op

Manden og Konen

• Langt uldundertøj, Mor (og dermed også Far). Så er det slut med at fryse om natten. Årets absolut mest tiltrængte gave. Også et sæt til Manden. Dog ikke uld, men Helly Hansen (hvad fanden er Helly egentlig for et navn?!)
• Gavekort til 1kg bland-selv-slik, det stod godt nok ikke på ønskesedlen, men Søsser kender os bedre end os selv. 
• Forskærersæt, Kaye og Jyden, skal byttes, selvom Manden har en (usund?) forkærlighed for knive og ikke mener de to sæt vi har i forvejen er nok.
• Hoptimist æggebægre, Brormand og Star, ser frem til at spise æg af røde hoptimister, fremfor absurd billig ikea-plastik.
• Grusomme Mig 1 og 2 på blu-ray, ligeledes Brormand og Star
• Rend-mig-i-røven-dvd'er, traditionsrig gave fra Onkel Mellem+Yngst, et par skal dog byttes, da de er samme som ovenstående.
• Sengetøj, Mormor, pænt, skal have byttet det ene sæt. Trods specifikation på ønskeseddel om umage dynelængder er begge sæt i 220cm.
• Geo og Thomas Skovs beautybog, meget anvendelig gave fra Niecen, sandsynligvis udvalgt af Kaye. 
• Kastaniegaardens Julebog, Moster, solgt tilbage til samme for 200kr efter gennemlæsning.
• Håndaftryk i ler, Gryntegrisen, lige hvad vi havde ønsket os allermest. 

Gryntegrisen

• Gymnastikdragt og jogging-sæt, Mormor og Morfar
• 115 stykker plastiklegemad, Farmor og Farfar, men det var købt som træ-mad. Har siden søgt efter sættet på nettet og har endnu ikke fundet et sted hvor der står det er plastik - til gengæld står der næsten alle steder at det er produceret af KidKraft, der "udvikler træ-legetøj". Bliver faktisk helt harm på deres vegne. Overvejer stadig madens skæbne. Kan på den ene side slet ikke overskue 115 stykker plastik i legekøkkenet, men nænner på den anden side heller ikke rigtigt at skille mig af med en gave der er udvalgt med så meget kærlighed og (for en gangs skyld) oprigtig intention om ikke bare at vælge det, der generer Moren mest muligt. Nogen der mangler legemad og som ikke har en plastik-aversion som mig?
• Tre Kaj-bøger, Niecen (som ret beset er Kusinen, i dette tilfælde) Især "Kaj har en gave" vækker begejstring.
• Find Bamse-spil, Kaye og Jyden, er blevet byttet, for Barnet fik et magen til i fødselsdagsgave af Farmor og Farfar. Valgte en pose Mamamemo legemad som (midlertidig?) erstatning for de 115 stykker gru.
• Duplo basis-kasse, Onkel Mellem+Yngst
• Stable-ugler, Brormand og Star
• Dukke, Oldemor. Skal virkelig have sat en stopper for dukke-trippet. Barnet har jo en udmærket og meget elsket Dukke, som hun fik af Oldemor sidste år. Nye dukke er i skrækkelig plast, og var dårligt pakket ud, før der var tale om, at næste år kunne det jo være det var tid til rigtig Baby Born. Undetrykte frustreret hyl. Efterlod Nye Dukke hos Mormor og Morfar og har nu et år til at få sat en stopper for dukke-lavinen.
• Testel, Oldemor. Med motiver fra Frozen. Ellers fejler det ikke noget.
• Stof-træ med små skovdyr-bamser, Bedstemoster, virkelig sødt. Putkasse, fingerdukker/bamser og legehus i et.
• Rejse-tegnesæt, Mosser, hjemmelavet så det passer lige til Gryntegrisen.
• Puslespil med dyre-mor/barn, Mor og Far, som ved lige hvad Barnet ønsker sig (jo, vi gør).

Hvori en barbecue-marineret svinekam bliver smidt ud

Endelig hjemme. Fristes jeg til at sige.

Møgtræt Barn klarede togturen fint og var ved at falde i søvn i selen da vi gik fra banegården.

Tog alligevel en halv time at slå hende ned til lur, trods både overbærenhed og trusler. Lur varede til gengæld to afsnit af Broadchurch, så på den led var det ok.

Manden gik på jagt efter nogle rester, og spurgte om fryseren egentlig ikke lugtede ret underligt. Nærmere inspektion afslørede død fryser. Dog ikke for længst afdød, temperaturen var stadig omkring kold. Lugten viste sig blot at være hvidløgsmarinade og ikke råddent kød. Alligevel en lidt ærgerlig velkommen-hjem-hilsen fra lejlighed. Havde ellers ryddet den nydeligt op inden ferie.

Barn skreg hysterisk over et eller andet, højt og længe, sidst på eftermiddagen og nægtede at smage på kålgryde, frisk fra næsten-frost (der var ikke plads til den i den lille fryser efter vi proppede den med otte kilo gudskelov-ikke-optøet kød). Hun tøede dog en del op (no pun intended), da der var "sjodderlader-is!!" til dessert.

Skal i morgen sammensætte spændende middag, bestående af øllebrød, hotdog pølser, (ikke)frosne ærter og 400g bacontern.


PS. Ironisk nok tog det hele eftermiddagen at varme lejligheden op til noget der bare minder om stuetemperatur.

Hvori en del af personerne lider af juletømmermænd

Undskyld, jeg havde virkelig ikke tænkt jeg skulle sove så længe. Jeg troede ikke jeg ville falde i søvn igen.

Så må vi tage ud til Oldemor i eftermiddag i stedet. Så må din Mand se om han vil med eller se fodbold.

Jeg ville ellers også helst have været afsted til formiddag... (spagt, og uden at nævne at klokken faktisk kun er halv ti, så vi kunne jo godt bare tage afsted nu, jeg skyndte mig jo rent faktisk i tøjet)

Ja, men så må I jo lade være med at sove længe.

....

Går op og tuder på badeværelset. Er fyldt op og træt og orker simpelthen ikke mere og kan ikke rumme, at der bliver lavet om på planerne, uden jeg har noget at skulle have sagt. Orker ikke nærmest passive-aggressive Mor, selvom jeg mest har lyst til at at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor hun pludselig har mistet evnen til at banke på døren, når hun synes det er ved at være liiiiige langt nok op ad formiddagen.

Bliver ikke bedre da Far står op, og han undrer sig over hvorfor vi stadig er hjemme, og jeg kan høre Mor hviske-bitche (og der er bare ikke et andet ord for det), at det må vi selv om, hun gider ikke.

What. The. Fuck. Seriøst? Hvis det var et problem og hvis vi var ved at sove over os hvorfor. ind. i. helvede. vækkede hun os så ikke, i stedet for at vælge Vejen Belagt Med Dårlig Stemning.

Så jeg er sur over, at hun er sur. Jeg er faktisk også sur på Manden, fordi han sov i det andet værelse og det derfor igen var mig der havde Gryntegrisen, og jeg er sur på mig selv, fordi jeg i går aftes tænkte at jeg skulle bede Manden om at stå op med Barnet, men så ikke gjorde det.

Jeg er faktisk også sur over og træt af, at vi er tvunget til to besøg hos min mormor i løbet af en seks dages periode. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide min mormor, og det er heller ikke fordi jeg ikke har lyst til at besøge hende, men der sker så meget andet i juledagene, og Gryntegrisen har for længst fået for meget. Og jeg har for længst fået for meget. Men min mormor er gammel, og min mormor er min mormor, og derfor skal vi være søde ved hende, selvfølgelig skal vi det, og der er aldrig nogen der må stille spørgsmåltegn ved det rimelige i, at hun altid slutter et besøg af med at spørge om vi kommer på besøg igen inden vi tager hjem. Eller det rimelige i, at hun bliver skuffet, når vi forsigtigt svarer nej, fordi vi har andre planer eller slet og ret fordi vi tager tilbage til Fyn dagen efter. Min mormor er en god mormor, og hun er en god oldemor, og jeg elsker hende meget, meget højt. Men jeg er ked af og frustreret over, at det i takt med min mormor er blevet ældre (og vi er blevet ældre) har udviklet sig til det evige guilt trip. Nok især fordi der de sidste år er blevet hvirvlet en masse mudder op, som jeg bliver konfronteret med som voksen, men som jeg stadig skal forholde mig til fra det artige barnebarns vinkel.

Mest af alt er jeg nok i virkeligheden ked af og sur over, at mine forældre efter 28 år stadig ikke kender mig. Jeg kunne selvfølgelig godt have lagt de ærlige kort på bordet (i stedet for at tude på badeværelset) og bare have sagt at jeg simpelthen ikke kunne rumme mere, og at mit angst- og utilpasheds-niveau stiger helt vanvittigt når ellers fastlagte planer bliver flydende. Men erfaringen siger mig at reaktionen enten er, at det nu nok skal gå alt sammen (underforstået. "Tag dig sammen") eller et overbærende, nårh, jamen lille skat da. Har ikke brug for nogen af delene. Har derimod brug for at blive taget alvorligt, som et ligeværdigt voksent menneske, psykisk tilstand inkluderet. Hvor barnagtig den tilstand så end måtte virke på omgivelserne.

Set med fornuftens briller ved jeg jo godt, at meget af den dårlige stemning skyldes juletømmermænd. Især for Mor, der har bagt og braset og kogt og pyntet og haft gæster og kørt alle frem og tilbage og sidelæns i dagevis. Jeg ved det. Men det minder mig om, hvorfor jeg i sin tid flyttede hjemmefra. Væk.

Næste år bliver julen en anden. For til min store overraskelse er min barndoms jul ikke længere min. Jeg vidste det allerede d.22. da vi ankom og jeg fik hjemve inden aftensmaden. Hjem-ve, efter mit eget hjem. Manden mærker det vist også; at vores jul er Gryntegrisens barndomsjul, og den er derhjemme.

Det er fint nok vi fik det afprøvet.

Men seks (jule)dage hos mine forældre er mindst to for meget.

Julekalender 2014 - 24. december

Julekalender 2014 - 23. december

Julekalender 2014 - 22. december

Julekalender 2014 - 21. december

Hvori jeg virkelig øver mig

Kender I det, at man egentlig var i god tid med alting og så lige pludselig står der sådan en fredag og siger: "Hej, det er mig der er d.19. december - øj, det var ellers lidt af en todo-liste du har der, hva?"

Nå. Men min undskyldning er at jeg har sovet dårligt og været til møder. Eller. Faktisk har der ikke været ret mange møder, men et af dem var sådan et officielt et, i et udvalg, som jeg faktisk er politisk udpeget til at sidde i, og den slags gør mig altid nervøs, selvom det er et overkommeligt udvalg med kun en enkelt, overkommelig opgave. Så mentalt har alle dage op til den 18. december været mentalt blokeret af det møde, og lige så snart jeg kom hjem sagde det .•*¨*•PLING•*¨*•. og så var der juleferiestemning. Fårk, hvor ville jeg gerne være bedre til at lade ting i fremtiden blive i fremtiden og ikke bekymre mig før de var nutid.

Det var egentlig meningen at vi alle sammen (eller, i hvert fald mig og Grynten, for Manden arbejder) skulle en tur til Udkantsdanmark på julevisit, inden vi tager til Jylland og holder resten af julen. Det passede jo så glimrende, for Kaye og Jyden skulle også til Udkantsdanmark på julevisit, inden de taget til Jylland, og de har jo en bil, som vi alle sammen kan være i når Manden ikke skal med og så burde den ged jo egentlig være barberet.

Men. Så skrev Kaye i går formiddags, at de regnede med en overnatning, og så kunne jeg ikke lige få øje på hvornår det så lige var jeg skulle nå at pakke og gøre rent og finde nogen til at passe katten og pakke de(n) sidste gave(r) ind og rydde ud i køleskabet så vi ikke bliver mødt af et mugmonster når vi kommer hjem (fordi vi jo alle sammen godt ved at ting bliver for gamle med 10x hastighed når man forlader byen).

Så jeg spurgte om ikke de kunne nøjes med at tage Grynten med, og så kunne jeg gå i selvsving imens, og så kunne Farfar køre Barnet til toget, hvor en af os (læs: Manden) kunne afhente. For Gryntegrisen har været lidt morsyg (og farsyg) og pylret på det sidste, fordi der vist nok sker crazy meget inden i hendes lille toårige hoved, og så ville det nok være liiiiige rigeligt med en overnatning (og dårlige middagslure) i weekenden, når man nu skal op og med toget mandag morgen.

Og så var det, at jeg kom i tanke om, at jeg måske lige skulle tage en dyb indånding og skille tingene ad og huske hvem der var den voksne. Altså, det kom jeg i tanke om efter Barnet var taget afsted og jeg havde fået en kop te og et overblik.

Det er jo ikke Gryntegrisen, der har bestemt vi skal med toget mandag morgen. Det har jeg bestemt. Fordi det passer så glimrende med at det også er der Es og Prinsebassen skal mod Jylland og så kunne vi føl's. Og så kunne jeg ikke overskue at nogen skulle overnatte i Udkantsdanmark, fordi det bare ikke er nok med kun en halv fridag til at restituere bagefter. Men i virkeligheden ville det jo være synd for Gryntegrisen, hvis hun skulle gå glip af en hyggelig weekend hos Farmor og Farfar sammen med Niecen, alene fordi jeg ikke vil risikere at skulle køre i tog med et træt og surt barn.

Farmoren virkede helt begejstret da jeg ringede og sagde at det altså var ok hvis hun blev og sov, hvis hun ellers var i godt humør og de havde lyst til hun blev (det var hun og det havde de).

På den led fik jeg jo også en hel dag til at krydse af på todo-listen (eller... i princippet, ing) og vi fik en hel, sammenhængende, uafbrudt-af-putning voksen-aften. Og efter Manden var taget på arbejde kunne jeg frit vade rundt i soveværelset og pakke færdig, og så rent faktisk ligge og læse i sengen bagefter. Og sove i fred, helt til klokken 7.17, hvor jeg af mig selv var færdig med at sove (åbenbart). Jeg vågnede i hvert fald ikke ved at der var nogen der snakkede om "Over store seng. Tænde lyset. Må gerne. Så, kan se Mor. Stå op, spise mår-mad. Ha haverdyn. Med Cheerios. Og fraser. Mælk på. Mor tisse nu. Nej! Mor HAR tisset. Grynte tisser. Selv." (det gør hun ikke, red.)

I dag står den på oprydning, så det bliver knap så uoverskueligt når vi kommer hjem igen. Eller. Indtil nu har den mest stået på rundstykker og te og blogindlæg.

Men NU går jeg i gang. Og så bliver det spændende hvornår Gryntegrisen kommer hjem. For jeg har taget et skridt tilbage og øver mig i ikke at være bekymre-kontrol-planlægnings-typen hele tiden, så jeg har ikke skrevet og spurgt.

Jeg når det jeg når.

Ånd ind. Pust ud.

Det bliver jul, ligemeget hvad.

Men jeg har pakket. Og fundet en der kan passe katten.

Julekalender 2014 - 20. december

Frem med kaffen! How-to her.

Julekalender 2014 - 19. december