3. december - julestemning


Cool, ing? Og det bedste er, at det er virkelig nemt (og ufarligt) at lave.

Trin 1
Du snitter en smule rødkål. Det er ligemeget hvor fint og hvor meget. Kog rødkålen med lidt vand - en håndfuld rødkål til et par deciliter vand burde være fint. Ellers kan du nemt hælde mere vand på eller lade det koge yderligere ind. Som det ses herunder var min rødkål åbenbart syg, for den blev fuldstændig grøn, da jeg kogte den. Jeg har aldrig oplevet at den blå farve har været så markant, måske der har været noget basisk i gryden. I dette tilfælde er det nu ok - det er den blå farve der skal bruges. Kålen skal koges indtil du synes vandet har taget nok farve.


Trin 2
Skil rødkålsekstrakt og rødkål, og tilsæt natron til ekstraktet. Hvis din rødkål er mere normal end min, vil natronen få væsken til at skifte farve. Rødkål fungerer ligesom lakmus-papir - det bliver blåt når det tilsættes noget basisk (som fx natron) og rødt når det tilsættes syre (som fx vinsyre) Jeg brugte ½ tsk natron til 2 spsk rødkålsekstrakt, men det kommer sig virkelig ikke så nøje. Jeg tilsatte natron, selvom min kål allerede var blå, for at syren skulle have noget at reagere med (hvis ikke jeg havde tilsat natron ville det stadig skifte farve, men ikke bruse op). Jeg har snydt lidt på billedet og justeret med en smule syre, for at I kan få et indtryk af de forskellige farver; lilla (normal rødkål), blå (med natron) og rød (med syre). Det sidste billede er af hvor mørk min ekstrakt blev, da jeg kogte den yderligere ind, sammen med lidt nelliker og vanille, for at give det en julet duft.


Trin 3
Følg opskriften - bland ekstrakt-med-natron med 1 dl vand og drys vinsyre i. Tror jeg brugte 2x1 tsk vinsyre. Behold the awesome. Billeder af glasset før syre, efter 1 tsk syre og efter 2 tsk syre.


Trin 4
Der er i virkeligheden ikke et trin fire. Men hvis du skal have mere sjov med syre, så find en gammel kinderægs-container (du ved, dem de holdt op med at lave, fordi man kunne skyde på hinanden med dem) og fyld den ene halvdel med natron, den anden halvdel med eddike - luk, ryst hurtigt og kast.

NB! Den færdige julestemning er ikke farlig at indtage - men det smager ganske rædselsfuldt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.