Manden og Konen

Skærer i barken til det bløder,
Sømmer dørene til, et fængsel
Lever i drømme, alt for sent
Beder til skyggerne og går videre
Jeg siger til mig selv det tager tid
Jeg skriver det ned, sort på hvidt

Hvad jeg end gør, hvor jeg end er
Der er intet der sletter dig, jeg tænker på dig

Dagene går, tomme furer
Med fornuft og uden kærlighed
Min chance er væk, vindene vender
Fraværet forbliver, stædigt
Jeg siger til mig selv det er sådan det er
At hvis ikke tiden går, glemmer man ikke

Hvad jeg end gør, hvor jeg end er
Der er intet der sletter dig, jeg tænker på dig
Og ligemeget hvad jeg lærer, så forstår jeg ikke
Hvorfor jeg bløder, og ikke dig

Der er intet had, der er ingen konge
Ingen gud, ingen bånd at kæmpe imod
Men hvad skal der til, hvilken magt
Hvilke våben bryder ligegyldighed?
Det er ikke retfærdigt, det er dårligt fundet på
Som en fornærmelse, mere end foragt

Hvad jeg end gør, hvor jeg end er
Der er intet der sletter dig, jeg tænker på dig
Og ligemeget hvad jeg lærer, så forstår jeg ikke
Hvorfor jeg bløder, og ikke dig

Og ikke dig



PS. Beklager den noget ubehjælpelige oversættelse. Originalen føles en kende mere poetisk.