onsdag den 26. november 2014

Hvori jeg er glad for jeg ikke længere er 13

I går gravede jeg min gamle super-top-hemmelige skrive-mappe frem. Mine ord flyder nemmere i et analogt format, og jeg har hældt så mange af mine følelser i den mappe, at den har fået talisman-agtige egenskaber. Ja, jeg er sådan en type, der besjæler ting - hvilket i øvrigt er et ret stort problem i forhold til skriveredskaber, for de har det jo med at løbe tør.

Mappen er absolut off-limits for alt og alle (og er dermed den eneste hemmelige ting i vores ægteskab) og har været det siden dengang for femten år siden, hvor jeg satte den første side i. Dengang, fordi mit 13-14-15 årige jeg simpelthen ikke var klar til at dele sine (delvist) erotiske historier med nogen som helst. I dag, fordi det simpelthen er så umanerligt dårligt skrevet. Tæerkrummende pinligt dårligt, faktisk.

Nå, men jeg fandt Mappen frem, fordi jeg håbede på, at dens talisman-evner stadig var der. Jeg så for mig i ånden, hvordan jeg skulle sidde i sofaen og alle mine ord ville på magisk vis begynde at flyde ud på papiret. Indtil videre har jeg kun bladret en smule i mit sindrige løsblads-system og konstateret, at der faktisk ikke rigtigt er noget at komme efter. Det er alt sammen noget lort. Rent ud sagt.

Det er ikke fordi Mappen ikke stadig er speciel - jeg tror faktisk stadig dens evner er der - men jeg er bange for at blive besmittet med teenage-pladder, hvis jeg tager den i brug. Normalt er jeg slet ikke så overtroisk, men når det drejer sig om mine ord, min sjæl, så er det noget andet.

En ny mappe er nok nødvendig, men det virker helt ærligt næsten alt for sårbart. Sådan en ny mappe er jo sjælløs, og man kender den ikke. Hvad nu hvis det var en sladre-mappe? Eller jeg slet ikke kunne lide den?

Mest af alt, er jeg nok bange for at jeg om femten år finder Nye (til den tid Gamle) Mappe frem og opdager at den også er fyldt med lort.

Under alle omstændigheder må det med en evt. ny mape vente, for det er alligevel helt umuligt at skrive uden en uniball eye needle-point, som (ærgerlig-bærgerlig) ikke fås nede i boghandlen mere.

Pokkers også, hva'?

4 kommentarer:

  1. elsker dit ordvalg 'besmittet med teenage-pladder' - og så lige lidt panik-panik findes de overhovedet ikke mere de der uniball eye needle-point? For jeg havde os' en som nu - som i lige nu er væk... panik... årgh!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jojo, de findes stadig. Men de har lavet designet om. Og den lokale boghandel har dem ikke længere, men som øglemor skriver herunder så fås de stadig, i hvert fald på nettet.

      Slet
  2. Pssst: http://www.amazon.co.uk/Uni-Ball-UB-185S-0-5mm-Needle-Stainless/dp/B00COM9LKW (bedste kuglepen ever. Også selv om de kloge siger, at man helst skal skrive med sådan en 'rigtig' ballpoint-kugepen (ikke tuschpen) for sådan for alvor at kunne mærke skriveprocessen).

    Jeg stemmer på en ny mappe. Som jeg ikke tror bliver en sladremappe. Og hvis den gør, så giv den klø! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. http://www.amazon.co.uk/gp/aw/d/B00COM9M88/ref=mp_s_a_1_12?qid=1417016132&sr=8-12&pi=AC_SX110_SY165 er min foretrukne. Eller, det VAR det, indtil de ændrede designet.

      En del af mig tænker, at det måske ikke ville være skidt med en mappe der sladrede til nogle andre ind i mellem. Det virker bare så uoverskueligt at skulle blotte det mest sårbare man har

      Slet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.