fredag den 7. december 2012

Moodkilleren

Ja, det er så mig. Har de sidste dage vekslet imellem om jeg skulle skrive indlæg om påtaget julehygge, eller om jeg også skulle lade panisk overtidsgravid løs på bloggen.

For jeg er panisk. Efterhånden. Det er overhovedet ikke sjovt længere. Det ville være fint nok hvis bare vi kunne sige "Nåmmen, den kommer når den kommer" og så vente videre i ro og julefred og junkfood. Men når man er 41+3 er det bare ikke rigtigt en mulighed længere. For så er der pludselig kun fire dage til Baby sådan set helst skal være ude, og så hedder det pludselig igangsættelse. Senest søndag.

Nå.

Vi var til overtidsvurdering i tirsdags, og det var såmænd hyggeligt nok, med Svigermor der tudede over at se scanningen, og Baby der (som altid) var eksemplarisk og gennemsnitlig og havde det godt. Måske knap så hyggeligt med beskeden "ved at være blød, og måske et par centimeter", som vi alle sammen godt ved et fagsprog for "der er ikke tegn på en skid".

Såeh... nu skal vi afsted i dag. Igen. Til endnu en vurdering. For så længe Baby har det fint, og der er masser af vand og moderkagen virker, så vil de egentlig helst trække den der igangsættelse, i håb om at det går af igang af sig selv i løbet af weekenden. For det ville jo være det allerbedste, sådan i forhold til Babys velbefindende. Men... det er bare ikke rigtigt det bedste i forhold til mit velbefindende, kan jeg godt mærke. Jeg har ondt i maven (men desværre ikke ve-ondt) over den der igangsættelse, og hvis det endelig skal være, så vil jeg egentlig hellere have det overstået end have det hængende over hovedet en halv eller en hel weekend.

Og det er ikke fordi jeg er bange for den igangsættelse, rent teknisk. Det er bare fordi jeg blev sat igang sidst. Og det var ikke frygteligt eller noget... der er bare en masse følelser forbundet med det. Følelser som jeg ikke har lyst til at genopleve, samtidig med jeg skal føde Nye Baby. Så derfor har jeg ondt i maven. Og er faktisk rigtig ked af det.

Nå, nu kommer min mor (Shit, er klokken allerede så mange)

11 kommentarer:

  1. Åh! Det må være hårdt med alle de følelser forbundet med det, kan godt forstå du så hellere vil have det overstået end vente på det.. Men jeg hepper på de første veer kommer helt af sig selv lige som jeg poster dette indlæg, hep hep baby!

    SvarSlet
  2. Åhr, shit altså. Kan godt forstå, du har ondt i maven. Men jeg håber, at følelses-mavepinen snart bliver afløst af ve-mavepine. Husk nu Faxe Kondi og hindbærsnitter - den magiske bloglands-cocktail, der sætter folk i gang med at føde ;-)

    Tilslutter mig i øvrigt Karolines hep-hep!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaah.. faxekondi... Det hjælper vidst først EFTER termin (virkede nemlig ikke på mig)... :P

      Kom Sne, kom Jul, kom Baby :P

      Slet
  3. Jeg har jo kun prøvet igangsættelse - og kun på terminsdagen.

    Forskel på denne gang og sidst, er at du med alt stor sandsynlighed IKKE skal sættes igang med piller, men at de direkte kan tage vandet - og hvis du så er lidt stædig (just like me) så holder du ved, at du gerne lige vil give kroppet et par timer efter vandet er taget for at se om veerne ikke skulle blive kraftige nok af sig selv...

    Jeg holdt ved at de liii måtte vente med det ve-drop (er pisse bange for at sku se på den nål i hånden - også under fødslen) og det gik SÅ fint uden - og ja, jeg ved godt at igangsattefødsler kan trække ud, men hey - min tog 7,5 time fra de tog vandet til Ludvig var ude - det er ikke længe, når jeg slet ikke var udvidet.

    Nej, fødsler er ikke ens - men igangsættelse behøver ikke være dårligt.

    Løsnede hun slet ikke hinder på dig?? Det gad min godt - endda en uge før termin. Hun var på daværende tidspunkt slet ikke itvivl om at jeg ville undgå pillerne men bare få taget vandet...

    SvarSlet
  4. Åhhh den der 'søde' ventetid, som absolut ikke er sød til sidst. Storepigen kom efter vandet gik, og der ikke skete en skid, og tre stikpiller senere og et længere fødselsforløb på 42+1!! (Tiller og tuller kom jo så ved kejsersnit 38+0)....
    Så jeg kan så godt forstå at du ikke sys det er sjovt at vente, og du ikke vil sættes igang (igen - med dårlige minder) og.så.videre... Mødte jeg en god og sød fe - ville jeg ønske en fin fødsel til dig, fx i morgen :) men måske kan de tage vandet og så ting sker af sig selv? De kærligste hilsener, og god fødselsenergi sender jeg din vej :)

    SvarSlet
  5. Puha, håber snart at du/I er på den anden side med Nye Baby og at din fødsel starter som du ønsker.

    Også hep hep herfra.

    SvarSlet
  6. Krydser hvad krydses kan for at Nye Baby får lyst til at forlade den varme mave meget snart så det slet ikke bliver aktuelt!

    SvarSlet
  7. Øv! Håber for dig det kommer af sig selv som I gerne vil have det. Heldigvis kan 'ikke en skid' sagtens blive til en fødsel i løbet af weekenden.

    Pøj pøj med det hele - glæder mig SÅ meget på jeres vegne til I ligger med Nye Baby i armene.

    Mange hilsner og krydsede fingre herfra

    SvarSlet
  8. Jeg smider lige om mig med ve-støv og hepning, på gode veer og en god fødselsoplevelse.

    *fruF

    SvarSlet
  9. Uanset hvad, så sender jeg de bedste ønsker for en rigtig god fødsel og et dejligt møde med Nye Baby - ligemeget hvornår og hvordan det sker.

    SvarSlet
  10. Sidder du mon med en lækker baby i armene nu? Åh det håber jeg. Masser af tanker herfra :-)

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.