mandag den 24. december 2012

Den knap så søde kløe


Jeg synes jo egentlig ikke jeg kan tillade mig alt for meget brok. Har haft en nem og ukompliceret og hyggelig graviditet, og en nem og ukompliceret (men måske ikke specielt hyggelig) fødsel. Og har fået et meget nemt og ukompliceret og helt igennem hyggeligt barn ud af det. Det er faktisk alt sammen kvalmende hyggeligt og idyllisk på 16. døgn (shit, altså, tiden går for hurtigt). Hvis ikke lige det var for en eeeeeenkelt lille ting.

Jeg klør. Og vi snakker fuldstændig absurd voldsom kløe over hele kroppen. Som ét stort myggestik. Eller evt. en milliard små. Jeg prøver at lade være med at kradse. Det gør jeg virkelig. Men det er helt umuligt at holde ud uafbrudt dag og nat, og som resultat er min hud fuldstændig ødelagt, og nu både kløende, sviende og meget øm.

Den gode nyhed er at absurd voldsom kløe ifølge lægen nemt kan behandles med antihistaminer. Den virkelig, virkelig dårlige nyhed er at antihistaminer er absolut no-go når man ammer. Eneste tidspunkt jeg seriøst har overvejet om det nu også er vigtigt med den amning (jamen, man bliver sindssyg af den slags kløe). Lægens bedste bud er at det "nok går over af sig selv om 1-2 uger". Godt så.

Vil I se? Nej, det vil I nok ikke, men ærgerligt for jer, for her kommer det (sarte læsere kig væk nu)


Og det ser faktisk relativt fredeligt ud på det billede. Anyways, gode råd mod kløe modtages gerne. Er fandeme træls det er dét der skal sætte en stopper for Mande-Kone-kvalitetstid. Babyen er i hvert fald ikke i vejen for noget.

Nå, men ellers går det jo som sagt fint. Og det er pludselig blevet jul og den slags. Det kan jeg faktisk ikke helt forholde mig til, men Manden har købt en lørdagsand og begge sæt bedsteforældre har været forbi med et læs gaver, så en eller anden form for juleaften skal vi nok få stablet på benene. Og vi har jo under alle omstændigheder fået den bedste julegave man kan forestille sig.

Meget apropos så ligger Grynten og lever op til sit navn, så der er nok ikke så længe til hun vågner og kræver mad. Skal I lige have et billede mere at holde jul på?

11 kommentarer:

  1. Åh gud - det ser ulideligt ud.

    Har lægen taget blodprøver og checket det ikke er leverbetinget kløe?

    Og hvor er grynte bare fin :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Har fået taget en masse blodprøver. Mangler kun svar på om der er noget med mit stofskifte. Håber fandeme næsten på det, for så kan jeg få noget mod det. Ha.

      Er der i øvrig ikke noget med at når det er leverbetinget så er det håndflader og fodsåler der klør? (Er ca. det eneste der IKKE klør på mig)

      Slet
  2. Jeg tror du skal have taget en blodprøve for forhøjet levertal. Det giver nemlig en grim kløe. Det ligner det man kalder graviditetskløe. Det er rigtig antihistamin er no go mht amning. Prøv om du kan lindre kløen med noget spray du kan få på apoteket. Det er noget med zink i som tager kløen ved bla skoldkopper. Det er Aderma der laver det.

    Rigtig god bedring med det kløen.

    Og rigtig RIGTIG lækker baby,du der har fået!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Har (heldigvis/desværre) helt normal levertal. Må på apoteket igen når de åbner - sidst var det bedste hun kunne finde på sådan noget kløestillende creme i lillebitte tube. Men hun virkede egentlig også lidt juleafløser-agtig (selvom de nok egentlig ikke gør i den slags på apoteket)

      Slet
  3. Puh ha, det ser ikke rart ud!

    Hvis man googler, står der:

    "Der findes kun sparsomme oplysninger om udskillelse i mælken for antihistaminer til allergi, men ingen meddeleleser tyder på bivirkninger hos det ammede barn. Loratadin, desloratadin og fexofenadin kan anvendes (5)."

    På den her side: http://www.jordemoderforeningen.dk/fag-forskning/farmakologi/antihistaminer/

    Jeg ville være fristet til at indhente en second opinion mht. til din kløe, for det kan du da ikke leve med på ubestemt tid! Plus at du risikerer at få infektion i huden, når du kradser dig, og så skal du alligevel have medicin...

    Well, god bedring og God Jul med Manden og den skønlækre baby :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg giver det til nytår, tror jeg. Så er lægens "1-2 uger" gået, og sundhedsplejersken kommer d.2., og så kan jeg jo tage en snak med hende der hvis det stadig er slemt.

      Indtil videre kan jeg holde det på 1-2 kradseture om dagen (natten). Blød klud, mild sæbe, hårtørrer og zinksalve tager det værste et stykke tid. Og så er det efterhånden blevet så ømt at det faktisk ikke rigtigt lindrer at kradse. Problem solved. Hahahaha. Ha.

      Slet
  4. Kan det evt. være noget i mad eller drikke du ikke længere kan tåle?
    Det ser overhovedet ikke rart ud. Det går lillepigen til gengæld :)

    SvarSlet
  5. Øv med kløe, hurra for SKØN baby :-)

    SvarSlet
  6. Øv med kløe, hurra for SKØN baby :-)

    SvarSlet
  7. Øv med kløe - der ser ikke rart ud. Men hvor ser lillepigen da bare skøn og opmærksom ud

    SvarSlet
  8. Loratadin er ok! Fik det ordineret da jeg havde en lille datter på neo og malkede ud til hende. Jeg blev ramt af en overfølsomhedsreaktion og så ud som dig, men børnelægen fandt straks disse piller som kunne hjælpe mig uden at forurene mælken! Vh Mette

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.